Pædagoger fik COVID-19 op til jul: Nu kommer anmeldelserne om arbejdsskader

I alt har 134 pædagoger nu henvendt sig til BUPL for at få anmeldt coronasmitte på jobbet som en arbejdsskade.

Pædagogerne, som henvender sig, er ofte bekymrede for senfølger. Og med tusindvis af coronasmittede medarbejdere i landets daginstitutioner de seneste måneder, kan antallet af arbejdsskadesager blandt pædagoger ende med at blive langt højere.

Det vurderer Stephanie Rana, advokat i BUPL’s arbejdsskadeafdeling, som håndterer henvendelserne fra medlemmerne.

Er I overraskede over, at der allerede er kommet langt flere henvendelser fra coronasmittede pædagoger i januar end i hele 2020?

”Nej, vi er ikke overraskede. Vi så, at smittetrykket steg i november og december, og BUPL har i den forbindelse understreget, at pædagogerne bør henvende sig, hvis de mener, de er blevet smittet på jobbet. Mange af de sager, vi får ind nu, handler om smitte fra november, december og januar. Men vi får stadig henvendelser om smitte, som ligger længere tilbage. Og fristen for at indberette smitten til Arbejdsskademyndighederne er op til et år, så pædagoger, som blev smittet helt tilbage i foråret 2020 kan stadig nå at henvende sig.”

Hvorfor har BUPL opfordret pædagogerne til at henvende sig, hvis de mener, de er blevet smittet på jobbet?

”Vi har haft stort fokus på det her, fordi pædagogerne som faggruppe er i en udsat position. De har generelt ikke været hjemsendt under den aktuelle coronanedlukning. Samtidig er risikoen for senfølger medvirkende til, at vi opfordrer ramte pædagoger til at kontakte os. Og netop senfølgerne går igen hos de pædagoger, som har henvendt sig. Mange af dem har stadig følger af COVID-19, selvom det er flere måneder siden, de blev smittet.”

Forventer I, at antallet af arbejdsskadesager vil fortsætte med at stige?

”Ja, absolut. Både på grund af de høje smittetal inden jul, og fordi vi kan mærke, at budskabet om, at coronasmitte på jobbet bør indberettes til BUPL, er ved at slå igennem ude på arbejdspladserne.”

Hvad skal der egentlig til for, at en pædagog kan få COVID-19 anerkendt som en arbejdsskade?

”Først og fremmest skal man kunne sandsynliggøre, at man er blevet smittet på arbejdet frem for i fritiden. Her kigger myndigheder på, om man er i et job med høj personlig kontakt, og om man har adgang til værnemidler. Dette sammenholdes med risikoen for smitte i fritiden. Og her tæller det, at pædagoger ikke kan holde afstand til børnene, og at de ikke kan bruge værnemidler konsekvent.”

Hvordan kan det se ud i praksis?

”Lad os tage en pædagog, som har tæt menneskelig kontakt på jobbet, og ellers passer på og holder afstand i sin fritid. Hvis hun bliver smittet med COVID-19, så vil forholdene tale for, at smitten bør anerkendes som en arbejdsskade. Også selvom pædagogen har været nede i supermarkedet og købe ind.”

Forventer I, at pædagogerne, som har henvendt sig til BUPL, vil få anerkendt deres COVID-19-sygdom som en arbejdsskade?

”Det er i hvert fald vores forventning, at rigtig mange af dem vil få det. Indtil videre er samtlige afgjorte arbejdsskadesager om COVID-19 hos pædagoger endt med en anerkendelse. Samtidig tegner der sig et ret tydeligt billede af de pædagoger, vi hører fra: De er blevet smittet, selvom de har passet på sig selv og holdt afstand i fritiden. Og det taler som udgangspunkt for en anerkendelse,” siger Stephanie Rana.

Selvom en sag er anerkendt hos arbejdsskademyndighederne, er det ikke sikkert, den udløser erstatning. En eventuel erstatning afhænger blandt andet af, om følgerne viser sig at være varige.