Opråb fra pædagoger: Så langt er vi fra reelle minimumsnormeringer

I flere kommuner er det kun et fåtal af daginstitutionspædagogerne, der reelt oplever minimumsnormeringer, viser nye tal. Og virkeligheden på stuerne er ofte særdeles langt fra 1:3 og 1:6. Præcis hvor langt, fortæller en række pædagoger nu om.

Små børn — I flere kommuner oplever kun et fåtal af daginstitutionspædagogerne, at de ofte har minimumsnormeringer på stuen, viser nye tal.

Artikel

Af: Jesper Nørby, journalist

Udgivet den 17. september 2025

Loven om minimumsnormeringer kræver, at der som gennemsnit i en kommune højst er 3 børn pr. voksen i vuggestuen og højst 6 børn pr. voksen i børnehaven.

Men hvis man tror, at loven reelt har medført 1:3 og 1:6 ude på stuerne i landets dagtilbud, så må man tro om igen.

BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra 2025 viser, at omkring 60 procent af landets pædagoger sjældent eller aldrig oplever at have en normering på stuen, der svarer til 1:3 eller 1:6.

Det møder hård kritik fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

Og på BUPL’s Facebook-side fortæller en lang række pædagoger nu om, hvor langt de reelt oplever at være fra 1:3 og 1:6 i hverdagen.

Pædagogers opråb: Sådan er vores normeringer i hverdagen

Pædagogernes opråb kommer i kommentarsporet til et opslag på BUPL's Facebook-side om netop resultaterne af BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse.

’Vi er 3 til 22/24 børnehavebørn. Man er alene på stuerne i ydertimerne. Altså fra klokken 8 til 9 cirka og så fra 15.30-16,’ skriver en pædagog i kommentarfeltet.

En anden fortæller:

’Vi er 4 voksne til 17 vuggestuebørn i tidsrummet 9-12. Derefter er vi 2 eller 3 voksne. Er der sygdom, er vi som regel 3 til 17 da vi helst ikke skal bruge vikarer.’

Flere pædagoger fortæller om frustrationerne ved ikke at kunne levere den bedst mulige pædagogiske kvalitet på grund af dårlige normeringer:

’Jeg synes, det er frustrerende, når jeg ikke har mulighed for at bruge min faglighed på grund af manglende ressourcer. Jeg ved, at det på sigt har konsekvenser for både børn, kolleger og mig selv. Det kan virkelig gøre mig trist.’

Andre pædagoger fortæller, at opråb til kommunen ikke har hjulpet:

’De forsvarer sig netop med, at der er minimumsnormering på kommuneniveau. Valgløfterne indtil nu lyder på, at det bliver bedre. Jeg har mine tvivl,’ skriver en pædagog i kommentarsporet.

Store forskelle: Flere steder har kun ganske få pædagoger 1:3 og 1:6

Ifølge BUPL’s nye vilkårsundersøgelse er der kommuner, hvor mere end 70 procent af pædagogerne sjældent eller aldrig oplever at have minimumsnormeringer på stuen.

På BUPL’s Facebookside kan du se et danmarkskort over, hvor mange pædagoger i hver kommune, der reelt oplever at have minimumsnormeringer på stuen.

Lang vej til mål: Men flere pædagoger oplever faktisk at have 1:3 og 1:6

Selvom flertallet af pædagoger stadig ikke oplever at have 1:3 og 1:6 på stuen, er det gået fremad i takt med indfasningen af loven om minimumsnormeringer. Det viser BUPL’s vilkårsundersøgelser.

I BUPL’s vilkårsundersøgelse fra 2022 svarede 70 procent af daginstitutionspædagogerne, at de kun ’sjældent’ eller ’aldrig’ havde en normering på stuen, der svarer til 1:3 eller 1:6.
I BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra 2025 er andelen faldet til 60 procent, som sjældent eller aldrig oplever at have 1:3 eller 1:6 på stuen.

Og pædagoger, der rent faktisk oplever at have minimumsnormeringer på deres stue, ser markant mere positivt på både deres arbejdsmiljø og faglige indsatsmuligheder end pædagoger, der ikke oplever at have minimumsnormeringer.

Fold ud Fold ind

Udgivet den 17. september 2025