Ombudsmanden gav Anita ret: Jeg holdt fast som en edderkop i vinden
Det kan ikke passe, at ingen vil sige noget. Er der virkelig ingen, der tør stille op?
Pædagog Anita Kold Thomsen går rundt fra kollega til kollega. En lokal tv-station vil besøge Fjordskolen i Aabenraa for at høre om forældre og medarbejderes kritik af en byrådsbeslutning, men Anita Kold Thomsen kan ikke finde en eneste kollega, der vil stille sig op foran kameraet sammen med hende.
»Altså vi bor i Danmark, og vi har ytringsfrihed. Og jeg kan slet ikke se, hvorfor jeg ikke skulle kunne sige noget om den sag.«
Sådan tænkte pædagogen dengang i november 2017. Hun endte med selv at stille op til interview.
»Jeg har været på Fjordskolen i 15 år og kender vores elevers behov og begrænsninger. Og jeg ved, hvad byrådets beslutning kommer til at betyde for dem. Jeg blev nødt til at åbne munden, så jeg kunne sige til mig selv, at jeg har gjort, hvad jeg kunne for at få politikerne til at ændre mening,« fortæller Anita Kold Thomsen.
I nyhedsudsendelsen fra TV Syd kunne man opleve Anita Kold Thomsen forklare, hvorfor hun og andre er modstandere af byrådets beslutning. Det er udtalelser, som pædagogen syntes lå inden for rammerne af, hvad hun må udtale sig om som offentligt ansat. Det skulle dog snart vise sig, at hendes arbejdsgiver var af en anden overbevisning.
De lytter ikke
Sagen om Fjordskolen i Aabenraa, et specialtilbud for børn og unge, tog sin begyndelse for omkring fire år siden, da medarbejderne blev kaldt til møde omkring en sammenlægning af skolens to forskellige matrikler. Kommunen nedsatte udvalg, og medarbejderne blev inddraget i processen.
»Men fra første færd får vi fornemmelsen af, at beslutningen allerede er truffet. Vi oplever ikke, at man lytter til os, når vi beskriver, hvad børnene kan og ikke kan,« fortæller Anita Kold Thomsen.
Som hun ser det, både dengang og nu, er Aabenraa Kommunes løsning med at samle Fjordskolens børn på én skole uden for byen ikke til gavn for eleverne.
»Den nye matrikel er uegnet til nogle af vores brugere, og mange vil få en noget længere transporttid. Men min største anke er, at det vil begrænse eleverne i at blive livsduelige. Lige nu er vi en meget integreret del af livet i Aabenraa og bruger alle byens tilbud, men det nye sted kan vi ikke engang træne med børnene i trafikken. Det ligger ud til en firesporet vej,« siger hun.
Kæmpede sin sag
Pædagogen besluttede sig for at kæmpe for at få politikerne til at ændre mening. Hun talte flere gange med Aabenraas borgmester. Hun skrev til flere ministerier. Og under kommunalvalget i november 2017 tog hun ordet på flere vælgermøder og gav luft for den frustration, medarbejderne oplever over flytningen.
»Mine kolleger siger, at jeg har været en lille edderkop, der har siddet i vinden uden at give slip, selvom de fleste andre har givet op,« fortæller Anita Kold Thomsen.
D. 16. november 2017, otte dage efter indslaget i lokal-tv, møder Anita Kold Thomsen tilfældigt sin øverste leder, som spørger, om hun ikke kommer ind til en lille snak.
»Du skal ikke blive bange, Anita, slet ikke,« siger lederen.
»Nu bliver jeg da først bange,« svarer Anita.
»Det er bare en lille snak om TV Syd. Vil du have din TR med?« spørger lederen. Det takker pædagogen ja til.
Skulle holde sin mund
I referatet af samtalen kan man læse: ’Medarbejderen er enig i, at hun er kommet med udtalelser, der ligger uden for det, hun må i forhold til kommunikationspolitikken. Hun beklager det og tager det til efterretning.’ Den udlægning af mødet er Anita Kold Thomsen lodret uenig i.
»Jeg har ikke sagt noget, som strider mod noget som helst. Det skriver jeg til min leder, og jeg spørger hende, hvad i alverden det var for et møde, jeg var indkaldt til. Men det kunne hun ikke svare på. Jeg tror, hun havde fået at vide, at hun skulle give mig et vink med en vognstang. Det handlede om, at jeg skulle komme tilbage i geleddet og holde min mund,« mener pædagogen.
Anita Kold Thomsen har ret i, at hun ikke har gjort noget forkert. Det kan man læse i en afgørelse fra ombudsmanden, som kalder kommunens håndtering af sagen for ’meget kritisabel’.
Men sagen om flytningen af Fjordskolen har taget hårdt på Anita Kold Thomsen, der blandt andet på den baggrund har været sygemeldt med stress. Hun er glad for ombudsmandens afgørelse.
»Men alligevel er jeg ikke rigtig glad, for der er jo ikke noget, der har forandret sig for mine elever. Og folk her på stedet kan ikke finde ud af, om man må sprudle og vise glæde, når sådan noget sker. Det er, som om der ligger en kæmpe dyne over Fjordskolen. Men jeg er tilfreds med, at kommunen har fået den næse. Det betyder jo i sidste instans, at en del af demokratiet virker.«
