Ny rapport: Sådan lykkes det skolerne at dæmpe voldsom adfærd

Slag, skub og skældsord er noget, som mange pædagoger og lærere har været udsat for i folkeskolen. Men problemer med elevers udadreagerende adfærd kan forebygges med pædagogiske tiltag og godt samarbejde.

Sådan lyder konklusionen i en ny forskningsrapport, som bygger på interviews med 51 medarbejdere fra i alt ni danske folkeskoler.

Pædagoger og lærere i ligeværdige samarbejder

En af forfatterne bag forskningsrapporten er Lars Peter Sønderbo Andersen, seniorforsker ved Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup.

”I den daglige praksis bruger lærere og pædagoger deres viden og erfaring til hver dag at forebygge mange episoder. De deler frustrationer og løsningsforslag og inspirerer hinanden til at håndtere bestemte problemer,” siger han.

I interviewundersøgelsen har både pædagoger og lærere deltaget, og forskerne har ikke skelnet mellem, om ordene stammede fra den ene eller den anden faggruppe.

”På de skoler, vi undersøgte, arbejdede pædagoger og lærere i ligeværdige samarbejder, hvor de i fællesskab brugte deres viden og erfaringer til at finde idérige og kreative tiltag for at forebygge, at elever blev udadreagerende,” siger forskeren.

Pædagogisk indsats går under radaren

De ni skoler i undersøgelsen er valgt ud fra, at de har særligt gode erfaringer med at forebygge voldelige episoder. Forskningen viser altså ikke et repræsentativt billede af danske folkeskoler, men fokuserer på de skoler, hvor det forebyggende arbejde har gode betingelser.

”Forudsætningen for, at det forebyggende arbejde i teams fungerer, er, at der er en høj grad af psykologisk tryghed og tillid til kollegerne, så man også kan tale om det, der er svært, og høre andres forslag til, hvordan man kan arbejde med det,” siger Lars Peter Sønderbo Andersen.

Han slår fast, at det nære samarbejde blandt kolleger er mindst lige så vigtigt som det arbejde, der foregår på et mere organisatorisk plan.

”Mange skoler og institutioner har politikker og retningslinjer for at forebygge voldsomme hændelser, men hver dag foregår der en pædagogisk praksis i folkeskolen, som går lidt under radaren, men som har stor betydning for at undgå problemer med udadreagerende adfærd,” mener han.

Pædagoger skal ikke være ugens gæst

Ifølge Lars Søgaard Jensen, medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for skoleområdet, er der en klar opskrift på, hvordan man som pædagog i folkeskolen kan bruge sin erfaring og faglighed til at hjælpe med til at forebygge udadreagerende adfærd:

”Når børn bliver udadreagerende, handler det ofte om, at de føler sig misforståede eller er frustrerede. Det er blandt andet de situationer, pædagogerne arbejder med at forebygge, som er så vigtige for at lykkes med inklusionsopgaven. Det kræver, at man som pædagog ikke er ugens gæst i klassen, men faktisk er der fast og kan arbejde systematisk med børnenes fællesskaber,” siger han.

”Fælles forberedelsestid med lærerne er også vigtig for at sikre det fælles blik på børnenes trivsel, læring og fællesskaber,” tilføjer Lars Søgaard Jensen. 

Han  nævner, at 78 procent af pædagogerne i skolen ifølge BUPL’s vilkårsundersøgelse gennemfører undervisning med en lærer ugentligt eller dagligt, men 62 procent forbereder sjældent eller aldrig undervisning med en lærer.

Der skal følge ressourcer med opgaven

BUPL’s lokale fagforeninger og tillidsrepræsentanter gør et stort stykke arbejde for at sikre skolepædagoger de nødvendige ressourcer til opgaven, fremhæver Lars Søgaard Jensen. Eksempelvis ved at kæmpe for, at midler fra skolernes timebanker blandt andet går til lærer-pædagog-ordninger.

Timebanken er en del af skolernes budget, som kan bruges fleksibelt til trivselsrettede og pædagogiske aktiviteter eller til at styrke kvaliteten i undervisningen via fx to-voksenordninger. Timebanken kan også anvendes til efteruddannelse og øget åbningstid i SFO’en.

”Samtidig bruger vi alle anledninger til at understrege, at der skal følge ressourcer med inklusionsopgaven, og at pædagoger spiller en nøglerolle, når folkeskolen skal kunne mere for flere børn,” siger Lars Søgaard Jensen.