Ny smitterekord i dagtilbud: Men smitten blandt SFO- og klubpædagoger falder

Coronasmitten begynder at lette i Storkøbenhavn og blandt ansatte i SFO, klub og grundskole. Men de mange ugers akut coronakrise har presset arbejdsmiljøet i bund, og kommunerne står med en kæmpe opgave foran sig, advarer BUPL.

Mens samfundet er genåbnet, og krav om coronapas og mundbind er fortid, er den akutte coronakrise, mange af landets pædagoger står i, langt fra slut.

Ifølge de seneste tal fra Statens Serum Institut er coronasmitten blandt ansatte i landets daginstitutioner fortsat rekordhøj.

Næsten hver tiende medarbejder i landets dagtilbud er blevet smittet med COVID-19 inden for den seneste uge, og næsten hver anden har været smittet siden 1. januar.

Til gengæld ser coronasmitten blandt ansatte i grundskoler, SFO’er og ungdomsklubber ud til at have toppet. I hvert fald er smitten blandt ansatte på disse arbejdspladser faldende for første gang i mange uger.

’Klar minister-opfordring til at bruge nødbremsen’

Coronasmitten har også flyttet sig rent geografisk: Hovedstadsområdet har i månedsvis ligget i top blandt de hårdest smitteramte kommuner, men en lang række af de storkøbenhavnske kommuner ligger nu blandt kommunerne med lavest smittetryk.

I stedet har smitten i øjeblikket særdeles godt fat i en række nord- og midtjyske kommuner.

Og de kommuner, som i øjeblikket oplever det største smittetryk, bør rette sig efter børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) opfordring til at bruge nødbremsen. Det understreger Bitten Persson, medlem af forretningsudvalget i BUPL:

”Lederne står med en kæmpe opgave, og de knokler for at få det hele til at hænge sammen. Men de kan ikke trylle, og vikarerne hænger ikke på træerne. Derfor skal de hive fat i kommunen og insistere på, at der bliver handlet i en fart. Ministeren har givet klar besked om, at nødbremsen bør bruges, hvis det er pædagogisk uforsvarligt at holde daginstitutionen åben. Det skal kommunerne handle efter,” understreger hun.

BUPL: Stor risiko for efterreaktioner

Selv i de områder, hvor coronasmitten er på vej ned, er krisen ikke overstået. De mange uger og måneder med akut overarbejde, konstant skiftende arbejdstider og -forhold samt forringede normeringer og bunker af ekstra opgaver, har nemlig sat dybe spor hos både pædagoger og ledere.

”Jeg er dybt bekymret for, hvilke efterreaktioner vi kommer til at se hos pædagogerne, som i to år har stået forrest i en helt ekstrem situation. Derfor skal både vi og kommunerne have stort fokus på arbejdsmiljø, og jeg vil opfordre til at være opmærksomme på alle tegn på stress og andre efterreaktioner, som vi skal tage dybt alvorligt. Der bliver brug for, at vi passer på hinanden, så vi kan komme godt videre," siger Bitten Persson.

Eksplosion i sager: Sådan anmelder du coronasmitte på jobbet

De mange ugers smitterekord har også ført til en eksplosion i antallet af henvendelser om coronasmitte på jobbet som arbejdsskade. Efter et efterår med ganske få henvendelser, modtog BUPL alene i januar i år næsten 800 henvendelser fra pædagoger, som er blevet smittet på jobbet.

Fremover skal du kontakte din leder eller egen læge og få smitten anmeldt som arbejdsskade, hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet med COVID-19 på dit arbejde. Hvis du oplever problemer i denne forbindelse, bør du kontakte din lokale fagforening for vejledning.

Hvis du stadig har følger 9-10 måneder efter at du er blevet smittet, skal du kontakte BUPL’s arbejdsskadeteam, som vil hjælpe med at føre sagen ved arbejdsskademyndighederne. Anmeldelsesfristen er på et år, og pædagoger, som er blevet smittet i januar 2022, kan altså vente helt til januar 2023 med at anmelde smitten. Dog anbefaler BUPL, at man sørger for at få anmeldt smitten i god tid.

 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.