Ny OK-aftale: Kamp om lønstigninger til sidste decimal

BUPL-formand Elisa Rimpler var klar i spyttet, da overenskomstaftalen på det statslige område blev indgået i sidste weekend: Pædagogerne skulle have mere ud af deres nye overenskomstaftale, end de ansatte i staten havde fået.

Og selvom det ikke lykkedes Forhandlingsfællesskabet (FF) at udfordre rammen - den lå fast på 6,75 procent ligesom ved den statslige aftale - har pædagoger og andre kommunalt ansatte udsigt til større generelle lønstigninger end de statsligt ansatte.

Det står klart med den kommunale aftale, som er indgået tidligt om morgenen den 15. februar.

Lønstigninger overgår staten

Helt præcist udgør pædagogerne og de andre kommunalt ansattes generelle lønstigninger 5,02 procent over de næste tre år. I den statslige OK-aftale fik medarbejderne lønstigninger på 4,42 procent.

BUPL-formand Elisa Rimpler understreger, at lønmodtagerne har fået det maksimale ud af en stram forhandlingsramme.

”Lønmæssigt har vi kæmpet til allersidste decimal, så vi har sikret pædagogerne en reallønsstigning – også en, der er større end den på statens område. Oven i det har vi fået midler til en ligelønspulje og en stor organisationspulje til BUPL’s egne forhandlinger, som vi går i gang med nu. Ligelønspuljen er ikke prangende, men den er et vigtigt signal, og de kroner kommer oven i de generelle lønstigninger,” siger hun.

De generelle lønstigninger betyder, at en gennemsnitlig pædagogløn stiger med omkring 1600 kroner om måneden over den treårige overenskomstperiode.

Oven i får pædagogerne desuden nogle ekstra lønkroner i forbindelse med, at den såkaldte reguleringsordning videreføres.

Hård kamp for ligelønspulje

Lavt- og ligelønspuljen skærer en smule ekstra af det historiske lønefterslæb, som blandt andre pædagogerne lider under.

Kommunernes Landsforening (KL), der forhandler for de kommunale arbejdsgivere, var dog på forhånd indstillet på at bruge alle midlerne på en rekrutteringspulje rettet mod SOSU’erne.

Derfor måtte lønmodtagerne kæmpe hårdt for lavt- og ligelønspuljen, fortæller Elisa Rimpler.

”Vi er helt med på, at der mangler SOSU’er. Men der mangler også pædagoger, så det var en skæv løsning, arbejdsgiversiden havde lagt op til. Så det er absolut et lyspunkt, at vi fik kæmpet ligelønspuljen hjem,” siger BUPL-formanden.

Under præsentationen af den samlede aftale, lagde også Forhandlingsfællesskabets chefforhandler, Mona Striib, der til daglig er formand for FOA, vægt på betydningen af bredden i aftalen om lavt- og ligelønspulje.

BUPL: savner visioner hos KL

Elisa Rimpler er efter endt forhandling skuffet over manglende visioner hos arbejdsgiverne fra KL:

”Vi havde ønsker om blandt andet fædrebarsel, styrkede seniorvilkår og frihed ved barns sydom. Men arbejdsgiverne ville bare bevare status quo. Alle visionerne om, hvordan vi kunne udvikle velfærdssamfundet og sikre en bred rekruttering, kom fra lønmodtagersiden,” siger hun.

Omvendt peger de kommunale arbejdsgiveres chefforhandler, Michael Ziegler på coronapandemien som anledning til at holde igen ved forhandlingerne:

”Jeg synes, at vi sammen har udvist ansvarlighed og nået et resultat, der sikrer, at det fortsat er attraktivt at være på en af de kommunale arbejdspladser og hver dag yde en uundværlig velfærd til borgerne,” udtaler han i en pressemeddelelse om aftalen.

Presser på for politisk lønløsning

Selvom ligelønspuljen mindsker løngabet en smule, holder BUPL fast i, at der er behov for en politisk løsning på det skæve lønsystem.

Derfor glæder Elisa Rimpler sig over, at organisationerne i Forhandlingsfællessskabet nu vil arbejde sammen for at gøre noget ved problemet:

”Det giver et langt bedre udgangspunkt, hvis BUPL har de 500.000 lønmodtagere, som er repræsenteret i Forhandlingsfællesskabet, i ryggen, når vi går til politikerne for at bede om en politisk løsning. På grund af vores hårde arbejde har resten af fagbevægelsen fået øjnene op for, at lønefterslæbet hverken kan eller bør løses inden for overenskomstsystemet, fordi det vil sprænge rammerne. Det, at pædagogerne får for lidt i løn, betyder jo ikke, at andre kommunalt ansatte får for meget,” siger hun.

For tidligt at sige, om pædagogerne stemmer ja

BUPL-formand Elisa Rimpler peger på, at meget nu afhænger af BUPL’s egne forhandlinger om pædagogernes specifikke overenskomster. Her kan det blive afgørende, at den netop indgåede kommunale aftale har sikret ekstra midler til organisationernes egne forhandlinger.

”Vi mangler at se konturerne af en reelt attraktiv aftale, og der har det betydning, at vi har kæmpet flere midler hjem end normalt til vores egne forhandlinger. Nu skal jeg drøfte med BUPL’s hovedbestyrelse, hvordan vi bedst udnytter de midler” siger Elisa Rimpler.

Hun kan dog allerede pege på en række krav fra BUPL:

”Vi har brug for en ordentlig aftale på skoleområdet, så pædagoger på linje med lærerne får indflydelse på eget arbejde. Og så ønsker vi at hæve de pædagogstuderendes praktikløn som et led i at styrke rekrutteringen til pædagogfaget,” siger Elisa Rimpler.

Sådan mærker pædagogerne ny kommunal OK-aftale:

• 3-årig overenskomst med en samlet ramme på niveau med statens område på 6,75
• Generelle lønstigninger på 5,02 procent over tre år
• En lavt- og ligelønspulje på omkring 0,07 procent
• 0,5 procent til organisationspuljerne – det højeste siden 2008
• Den såkaldte reguleringsordning videreføres, så lønudviklingen følger den private lønudvikling
• Forståelsespapir fra Forhandlingsfællesskabet, der blandt andet fastslår, at der skal arbejdes for ligeløn og drøftes eksempelvis trepart og andre løsninger på det kønsskæve lønsystem.

17. februar starter forhandlingerne mellem BUPL og KL om pædagogernes egne overenskomster.