Ny forskning: Pædagog-arbejde kan øge risikoen for tidlig død

Fysisk aktivitet er sundt, siger man. Men fysisk aktivitet på jobbet kan være skadeligt. Også for pædagoger. Det lyder skørt, men det passer.

Faktisk hænger job med høje fysiske aktivitetskrav – herunder pædagogers arbejde – direkte sammen med forhøjet risiko for tidlig død og hjertekarsygdomme. Det konkluderer et nyt dansk studie foretaget blandt mere end 100.000 danskere.

Studiet er den største kliniske undersøgelse på området internationalt, fortæller forskeren bag, Andreas Holtermann, professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA):

”Vi har gjort mere end nogensinde før for at rense for alle baggrundsfaktorer som eksempelvis uddannelseslængde, husstandsindkomst, helbredsforhold, livsstil og civil status. Og vi ser konsekvent en 35 procent forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og 27 procent forhøjet risiko for førtidig dødelighed i job med høj fysisk aktivitet,” fortæller han.

Pædagoger belaster kroppen i mange timer

Andreas Holtermann påpeger, at den fysiske aktivitet, som eksempelvis pædagoger i daginstitutioner har, er helt anderledes end den fysiske aktivitet ved motion i fritiden:

”Mange af dem, som er fysisk aktive på jobbet, er det i mange timer - seks syv timer i streg fem dage om ugen. Dosen af aktivitet er meget højere end hos folk med stillesiddende arbejde, eller hvis man for eksempel dyrker en halv times motion i fritiden. Det betyder, at pædagog-arbejdet kan belaste hjerte og blodkar i lange perioder, hvilket kan øge risikoen for hjertekarsygdomme” siger han.

Kendetegnende ved mange pædagogers arbejdsdag er også, at den fysiske aktivitet generelt ikke er intens nok til, at deres puls kommer op. Og det er et afgørende problem, fortæller Andreas Holtermann.

”Det betyder, at eksempelvis hjertet og blodtrykket er lavt til moderat belastet gennem mange timer, men man får ikke den gavnlige effekt af en høj puls med efterfølgende hvile, hvilket man får ved motion. Dermed opnår pædagoger ofte kun sliddet på hjerte og blodkar og ikke de gavnlige effekter, vi ser fra fysisk aktivitet i fritiden.”

Nyt projekt: Styrk kroppen via kerneopgaven

Andreas Holtermann og en international forskergruppe har igangsat et nyt forskningsprojekt ved navn ’Guldlok-princippet.’ Navnet skyldes, at fysisk aktivitet på jobbet kan være gavnligt og sundt, hvis det – ligesom grød, stole eller senge – er lige tilpas.

”Træning i fritiden er sundt. Men det kan være svært at overskue, hvis man er træt i ben og ryg, når man har fri og i øvrigt skal købe ind, lave mad eller passe familien. Derfor vil vi øge mængden af gavnlig fysisk aktivitet gennem selve kerneopgaven på jobbet,” siger Andreas Holtermann.

Inden corona ramte, lavede NFA i samarbejde med Arbejdsmiljø København et pilotprojekt i fem københavnske børnehaver. Ved hjælp af blandt andet pulsmålere og bevægelsesmålere fik forskerne et indgående indblik i pædagogers fysiske aktivitet på jobbet.

”De børnehavepædagoger, vi målte, fik som udgangspunkt tilstrækkelig med hvile og variation i arbejdet. Men de fik ikke pulsen højt op nok til at opnå de gavnlige effekter af den fysiske aktivitet, de laver,” fortæller Andreas Holtermann.

Forsker: Sådan vil vi gøre pædagogjobbet sundt

På baggrund af pilotprojektet er der udviklet en række lege, hvor pædagogerne som aktive rollemodeller kan styrke børnenes bevægelsesudvikling, fysisk aktivitet og bevægelsesglæde.

Forskerne målte pulsen hos pædagogerne under disse lege med børnene, og de tidlige resultater er særdeles lovende. (se faktaboks)

”Børnene var glade for, at pædagogerne aktivt indgik i legene, og samtidig blev børnene højt fysisk aktive, mens pædagogerne fik pulsen betydeligt op - og i ret lang tid. Der er ingen tvivl om, at hvis børnehavepædagogerne fik indarbejdet disse lege for at styrke børnenes fysiske aktivitet, bevægelsesevne og glæde, så vil pædagogerne blive sundere og raskere,” siger Andreas Holtermann.

Det stiller dog krav til planlægningen af dagen at sørge for at kerneopgaven fremmer sundheden, påpeger han:

”For at pædagogjobbet skal blive sundt at udføre i stedet for en belastning af hjerte og blodkar, skal alle pædagoger sikres mulighed for variation i arbejdet, tid til restitution og perioder, hvor de får pulsen op via motionslignende aktiviteter,” siger Andreas Holterman.