Ny bekendtgørelse sætter arbejdsmiljøindsatsen i system
Er to institutioner blevet lagt sammen, eller har en institution fået væsentligt flere børn med særlige behov, er det så væsentlig en ændring, at der skal gennemføres en APV – man skal ikke vente til, der er gået tre år siden den seneste.
Det bliver slået fast i en ny bekendtgørelse om systematisk arbejde med arbejdsmiljø, som trådte i kraft 1. februar.
Det er karakteristisk for den nye bekendtgørelse, at den ikke indeholder nye redskaber, men at den gør det klart, hvordan arbejdet skal foregå, forklarer Johnny Gaardsdal, som er forretningsudvalgsmedlem i BUPL med politisk ansvar for arbejdsmiljø.
“Den giver et mere enkelt og samlet overblik over, hvordan arbejdet skal foregå, og den definerer klare roller i organisationen. Bekendtgørelsen får reglerne ud over rampen og er med til at sikre, at de bliver overholdt,” siger han.
Pligt til at følge op
Den nye bekendtgørelse kommer fra Arbejdstilsynet, som har lavet den på baggrund af et samarbejde med blandt andet arbejdsmarkedets parter. BUPL har været en del af processen, og ifølge Johnny Gaardsdal er der flere gode tiltag. Et af dem er, at det bliver slået fast, at er der identificeret et problem, skal der laves en skriftlig handleplan, og der skal følges op på, om initiativerne virker.
”Der har nogle steder været det problem, at den samme udfordring bliver ved med at være på en arbejdsplads og dermed også viser sig i den næste APV. Nu er det præciseret, at arbejdsgiveren skal handle og for eksempel indhente ekstern ekspertise, hvis man ikke selv kan løse problemet,” siger han.
5 vigtige nedslag fra bekendtgørelsen om systematisk arbejdsmiljøarbejde:
Bedre samlet overblik
Bekendtgørelsen erstatter flere forskellige eksisterende bekendtgørelser. Dermed bliver det nemmere at få overblik over reglerne om blandt andet organisering af samarbejdet om sikkerhed og sundhed/arbejdsmiljøorganisation, valg af arbejdsmiljørepræsentant, roller og opgaver i arbejdsmiljøarbejdet og arbejdspladsvurdering.
APV, når der er ændringer
Sker der ændringer i arbejdet, som kan have betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, skal der gennemføres en APV. Ændringer, som kan have betydning for arbejdsmiljøet, kan for eksempel være modtagelse af nye eller flere børn med særlige behov, omorganisering af arbejdet, sammenlægning af institutioner, ny- og ombygninger og indførelse af nye procedurer. En APV skal gennemføres minimum hvert tredje år, hvis der ikke er sket ændringer
Klare regler for indhold af APV
Det er blevet tydeligt, at en APV skal omfatte disse trin:
Afdækning af arbejdsmiljøforholdene, risikovurdering af arbejdsmiljøproblemerne, inddragelse af sygefravær, udarbejdelse af en skriftlig handlingsplan, gennemførelse af handlingsplanen og opfølgning på handlingsplanen for at finde ud af, om tiltagene virker.
AMO er med i hele APV-processen
Arbejdsmiljøorganisationen skal være med i hele processen omkring APV. Det indebærer planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, opfølgning og ajourføring af APV. Dermed har AMR for eksempel indflydelse på, hvilken metode man bruger til APV.
Pligt til ekstern bistand, hvis kompetencerne mangler
Har arbejdsgiveren ikke den nødvendige indsigt til at gennemføre APV, har man pligt til at indhente ekstern bistand. AMO skal høres, inden der bliver indhentet ekstern bistand.
Læs mere om den nye bekendtgørelse hos Arbejdstilsynet.
