Ny aftale om folkeskolen: Det betyder det for dig som skolepædagog

Der er brug for pædagogfaglighed i skolen

Da folkeskolereformen for 10 år siden blev en realitet, blev pædagoger tiltænkt en nøglerolle i blandt andet understøttende undervisning og krop og bevægelse. Men det behøver ikke at svække pædagogers rolle i skolen, at de funktioner nu står til at bortfalde, mener Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på Via University College og ekspert på skoleområdet. 

”Det er langt stærkere for pædagogers rolle at være en del af skolen på de præmisser, som skolen har. Lærer-pædagog-samarbejdet, som blev intensiveret med skolereformen, håber og tror jeg ikke forsvinder, for det er fuldstændig afgørende. Der er brug for pædagogfaglighed i skolen,” siger han. 

Det kan styrke pædagogfagligheden, at man integrerer såvel det understøttende som bevægelsen i selve undervisningen, mener Andreas Rasch-Christensen. 

”I stedet for at vi har særskilt understøttende undervisning, så giver det god mening at lave det understøttende der, hvor undervisningen er, men så have pædagogerne med, ligesom pædagogerne kan bidrage til at arbejde med krop og bevægelse som et led i skolens undervisning. Det må være bedre end, at man som pædagog har for eksempel understøttende undervisning alene fra 2 til 3,” siger han. 

En stærk SFO er afgørende

Hvis den nye aftale styrker pædagogen i skolen, kan det til gengæld gå ud over fritidsdelen, når fritidsinstitutionerne ikke automatisk bliver kompenseret for længere åbningstid, påpeger Andreas Rasch-Christensen. 

”SFO’en er enormt betydningsfuld, og den har også i retorikken fået en revitalisering, så man nu snakker om vigtigheden af området. Man skal så også kommunalt sikre sig, at man når fra ord til handling. Jeg kan godt være bekymret for, at det går ud over SFO’en, hvis skoledagens længde reduceres.”

Ud fra et fagligt perspektiv er SFO-tiden enormt vigtig, påpeger Andreas Rasch-Christensen:

”Det er helt afgørende, at vi har en stærk SFO, blandt andet fordi vi har fokus på fællesskab og inklusion. Når vi taler om behovet for at udvikle gode og trygge fællesskaber, gør det ikke noget, at der er forskellige fællesskaber i løbet af skoledagen, fællesskaber bygget op om fag og undervisning, og fællesskaber i SFO-tiden, som kan noget andet,” siger han. 

Bekymret for fritiden

I BUPL er formand Elisa Rimpler også bekymret for fritidsområdet. Den lokale frihed til kommunerne betyder, at pengene ikke automatisk kommer over i SFO’er og klub, når skoledagen bliver kortere.

”Det er bekymrende for pædagogernes mulighed for at arbejde med børns trivsel og udvikling. I forvejen er fritidsområdet sparet i bund. 2,5 milliarder er der forsvundet fra fritiden siden 2013, og min frygt er, at fritiden bliver endnu hårdere presset med denne aftale,” siger hun.

Glemmer kvalitet i fritidstilbuddene

Forældrenes Landsorganisation, FOLA, ærgrer sig over, at ’Folkeskolens kvalitetsprogram’ ikke også inkluderer kvalitet i fritiden. En kortere skoledag betyder udvidet åbningstid i SFO og klub, men her er aftalen underfinansieret, mener Signe Nielsen, formand for FOLA.

”Det er helt grotesk, at der ikke er sat penge af til udvidet åbningstid i SFO og klub. Det viser bare, at der er alt for mange politikere, som er totalt ligeglade og måske i virkeligheden også ret uvidende om, hvor vigtig den frie tid i SFO og klub er for vores børn og unges liv.” 

Fritidsområdet har brug for mere politisk opmærksomhed, mener Signe Nielsen.

”Når der ikke er en selvstændig lovgivning for et område, vil det altid stå svagt og blive klemt og glemt. Det er hele behandlingen af fritidsområdet et bevis for. Vi vil opfordre alle parter til at gå sammen om at kræve en selvstændig lovgivning for fritidsområdet, det er kun sådan, at vi kan give fritidspædagogikken den renæssance, som der er så voldsomt brug for, når vi har en mistrivselskrise, der bare buldrer derudad,” fastslår formanden for FOLA.