Ny aftale: Kommune vil tage nye midler i brug for at fastholde pædagoger

Vi skal holde godt fast på de pædagoger, som vi har, og vi skal sørge for, at der kommer flere nye til. Det er den røde tråd, der løber igennem en ny trepartsaftale i Odense.

Aftalen er indgået mellem faglige organisationer – herunder BUPL Fyn – uddannelsesinstitutioner og Odense Kommune.

Målet er at gøre fremtidens velfærdsuddannelser – herunder ikke mindst pædagoguddannelsen – mere attraktive, så de kan tiltrække flere ansøgere.

Parterne forpligter sig også til at arbejde målrettet med at fastholde de nuværende velfærdsmedarbejdere.

Stor mangel på ’varme hænder’

Ifølge Odense Kommune vil der mangle 1.100 medarbejdere på velfærdsområdet i kommunen frem mod 2030, hvis det nuværende velfærdsniveau skal opretholdes.
Endnu flere, hvis det skal udbygges.

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er glad for aftalen:

”Der er kommet mange gode tanker og idéer på bordet allerede, som vi nu skal konkretisere og gøre til virkelighed, og her tror jeg virkelig, at Trepartssamarbejdets stærke opbakning og fokus på at finde løsninger kommer til at gøre en forskel,” siger han.

Ny merit-uddannelse i Odense

Med samarbejdet følger Odense eksemplet fra København og Århus, hvor kommunerne sammen med BUPL og de lokale pædagoguddannelser har indgået et tilsvarende samarbejde i et såkaldt ’Spydspidsprojekt’.

Ifølge den nye fynske aftale skal de indsatser, der allerede er sat i søen for at rekruttere og fastholde, evalueres. Samtidig skal alle de involverede forsøge at finde nye løsninger på rekrutteringsproblemerne.

Men det står allerede nu klart, at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense – lige som uddannelserne i Århus og København – skal tilbyde pædagogiske assistenter at tage en pædagoguddannelse på merit.

Det ventes at ske allerede næste år.

Behov for skæve ideer

Formand for BUPL Fyn, Rikke Hunsdahl, efterlyser netop den nytænkning, som aftalen lægger op til.

”Vi skal handle i tide for at holde på pædagogerne, for kommunerne kommer til at slås om dem. Vi skal derfor gøre tingene lidt anderledes, end vi plejer. Og vi skal være lidt længere fremme i skoene, så vi i konkurrencen om pædagogerne skiller os ud fra de andre kommuner,” siger hun og fortæller, at ledigheden blandt pædagoger på Fyn på et år er faldet fra 4 til 1,5 procent.

Manglen på pædagoger skyldes især, at mange pædagoger arbejder på deltid, at nogle forlader faget, og at for få tager uddannelsen. Samtidig stiger behovet for pædagoger i takt med, at børnetallet stiger, og der indføres minimumsnormeringer.

Problemerne med at skaffe pædagoger er allerede en realitet mange steder, også på Fyn, hvor pædagogandelen ifølge Rikke Hunsdahl nogle steder nu er helt nede på 40 procent.

Hård kamp om pædagogerne

I BUPL’s nyeste vilkårsundersøgelse svarer 42 procent af de pædagogiske ledere, at de indenfor det seneste år ikke kunne finde en pædagog til en ledig stilling.

På Fyn er der stadigvæk ansøgere til de pædagogstillinger, der bliver slået op.

”Men spørgsmålet er, hvor mange ansøgere man har at vælge imellem. For der er kamp om de dygtige pædagoger. Foreløbig klarer vi lige skærene, men det går meget stærkt,” siger Rikke Hunsdahl.

Beløn pædagoger på fuld tid

For at nedbringe antallet af pædagoger på deltid, foreslår BUPL Fyn, at kommunen udbetaler et løntillæg til pædagoger på fuld tid.

I dag arbejder 6 ud af 10 pædagoger på nedsat tid. Men højere løn kan få mere end hver tredje af dem til at gå op i tid, viser BUPL’s vilkårsundersøgelse fra i år.

BUPL Fyn har også foreslået, at kommunen udsteder en jobgaranti, primært til meritstuderende på den sidste del af uddannelsen.

”På den måde vil de studerende vide, at der venter dem et fast job i kommunen, når de er færdige med deres sidste eksamen,” siger Rikke Hunsdahl.

Fra idé til virkelighed

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er villig til at drøfte begge forslag og kalder ideen om en jobgaranti for ’spændende’.

”Jobgaranti er faktisk noget af det, vi har drøftet, og som stadig er med i puljen af gode idéer. Det glæder jeg mig til at gøre sammen med uddannelsesinstitutionerne og de faglige organisationer,” siger han.

Den svære del af samarbejdet bliver netop at udmønte de gode intentioner i handling, mener Rikke Hunsdahl.

”For der sker jo ikke noget ved sådan en aftale, hvis ikke den udmønter sig i konkrete tiltag.”

Hvad går Odense-aftalen ud på?

Flere studerende i Odense skal have lyst til at uddanne sig til pædagog, fysioterapeut eller sygeplejerske. Nye ideer skal udtænkes og afprøves, mens praksis skal evalueres.
Erfaringerne skal gerne tjene som inspiration for andre kommuner og uddannelsesinstitutioner, lyder det i Trepartsaftalen.

Parterne ønsker bl.a. et større fokus på brancheskift, på uddannelse af ufaglært personale og en styrket praktikvejledning, der sikrer en bedre overgang mellem det teoretiske på uddannelsen og den virkelighed, som de studerende møder i vuggestuer og børnehaver.

Derudover ønsker parterne et opgør med opfattelsen af velfærds- og omsorgsfag som ’kvindefag’. Og en mentorordning, så nyuddannede pædagoger får lettere ved at finde fodfæste i deres første job.

Hvem er med i aftalen?

BUPL Fyn, 3F, Danmarks Lærerforening, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter, FOA Odense, Dansk Socialrådgiverforening, PMF Fyn, Socialpædagogerne Lillebælt, Social- og Sundhedsskolen Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Odense Kommune.