Nu skal der styr på SFO’ens penge: Og så er det fritidspædagogikkens tur

Partiernes børneordførere har holdt møde med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for at drøfte BUPL-undersøgelsen af SFO’ernes ressourceforbrug. Undersøgelsen viser, at der flyder penge fra SFO’erne til skolen. Nu skal fritidspædagogikken opprioriteres, mener SF’s Jacob Mark.

Fritidspædagogikken var på dagsordenen, da partiernes børneordførere og børne- og undervisningsministeren fredag den 29. januar holdt møde om økonomi, normeringer mv. i SFO’erne. Mødet var en udløber af det samråd, der i december 2020 blev holdt på foranledning af børneordfører Jacob Mark, SF. Samrådet og ordførermødet i fredags var foranlediget af BUPL’s undersøgelse af ressourceforbruget i SFO’erne. En undersøgelse, der viser, at nogle skoler ikke kompenserer SFO’erne for de timer, pædagogerne har i skolen, og dermed undergraver SFO’ernes økonomi.

”Jeg synes, at det var et fint møde. Jeg var positivt overrasket over, at partierne fra højre til venstre anerkender, at der er et problem,” siger Jacob Mark.

”Til gengæld synes jeg måske, at ministeriet og ministeren lidt underkendte, hvor stort problemet er. Man mente måske ikke, at BUPL’s tal er helt repræsentative. Det udfordrede vi og sagde, at så må de jo selv undersøge det nærmere, og det er der nu lagt op til, vil ske. Selv er jeg ikke i tvivl om, at problemet er der, og det var også den holdning, der gik igen hos partiernes ordførere.”

BUPL: Alle ved, at det foregår

Medlem af forretningsudvalget i BUPL, Lars Søgaard Jensen, glæder sig over, at politikerne generelt kan se, at der er et problem.

”Det er i sig selv godt, at det her tages alvorligt på tværs af partierne. Alle, der er ude i virkelighedens verden, ved jo, at det foregår. Ikke i alle kommuner, og det har vi heller aldrig sagt. Men det foregår, og ministeriet må jo også have en interesse i, at det med det samme blive stoppet de steder, hvor konteringsreglerne ikke overholdes”, siger Lars Søgaard Jensen.

Han har det fint med, hvis ministeriet nu selv vil undersøge forholdene nærmere.

”Det er udmærket, især hvis man så også ser på, hvordan vi får indsamlet data for, hvordan det egentlig ser ud med normeringer mv. på fritidspædagogikkens område. Det er jo et af de store problemer, at vi ikke i tilstrækkelig grad har de data,” siger Lars Søgaard Jensen.

Konteringsregler præciseres

For Jacob Mark handler det ikke kun om, at SFO’ernes økonomi og dermed normeringer bliver undergravet, når SFO-midler anvendes til opgaver i skolen. Det sker også på et tidspunkt, hvor fritidspædagogikken i forvejen er presset og har været det længe. Kommunerne betaler mindre, forældrene må betale mere, og mange børn meldes ud. Og så er der det grundlovsstridige, der kan være i at lade forældrebetalte SFO-kroner kanalisere over i en betalingsfri folkeskole, mener SF-ordføreren.

”Derfor er det vigtigt, at der nu gøres noget. Vi fik den indrømmelse, at man nu vil præcisere konteringsreglerne, så det slås fast, at SFO-penge selvfølgelig skal blive på SFO-området. BUPL ønsker mere gennemsigtighed i data, normeringer osv., og at skolebestyrelserne også har tilsyn med SFO’ernes økonomi. Det foreslog vi, og det vil der blive arbejdet videre med. Så det var samlet set et positivt møde. Nu er vi i gang, og så må der komme flere initiativer senere,” siger Jacob Mark.

Han har tidligere udtalt, at 2021 bør blive fritidspædagogikkens år, hvor der bliver gjort op med den holdning, der nogle steder er til SFO’erne som et halehæng til skolerne. Han mener, at der generelt bør ske en opprioritering, og at det nu er fritidspædagogikkens tur, efter at der de seneste par år har været berettiget opmærksomhed på dagtilbudsområdet.

”Og jeg synes, det første skridt blev taget på mødet i fredags,” siger Jacob Mark.

Minimumsnormeringer på fritidsområdet

Lars Søgaard Jensen er enig i, at indsatsen for at få konteringsreglerne overholdt, er et vigtigt første skridt, men netop kun skal ses som et første skridt. Ifølge ham vil BUPL kæmpe for, at 2021 så også bliver fritidspædagogikkens år, og det vil ske på flere planer.

”Det her er kun en lille del af det, der bør gøres på fritidsområdet, både for SFO’er og klubber. Det hjælper først rigtigt, når der bliver taget hul på, hvad der så i øvrigt er af ressourcer på området. Vi skal i gang med at snakke minimumsnormeringer og sociale normeringer, og det vil vi følge op på, alt, hvad vi kan, og snakke med politikerne på Christiansborg om, hvordan vi sikrer. De næste skridt kan dermed tages i forbindelse med finanslovsforhandlingerne 2022, hvor der kan tages fat på spørgsmålet om minimumsnormeringer og sociale normeringer," siger Lars Søgaard Jensen.

Han gør opmærksom på, at det ikke i sig selv må ses som et løft af fritidspædagogikken, når de økonomiske forhold mellem skole og SFO forhåbentlig nu bringes i orden.

”Nej, det er at få tingene bragt på plads, så de bliver, som de hele tiden skulle have været. Når det så er sket, kan vi tage fat på at sikre det løft, området har så stort behov for,” siger han.

Pointer fra SFO-rapporten

Udbredt praksis
’Den primære læring af projektet er, at der er en udbredt praksis, hvor dele af skolefritidsordningernes budget bliver anvendt til andre formål end forudsat. Det gælder naturligvis ikke alle kommuner (eller skoler), som er omfattet af undersøgelsen, men det har gjort sig gældende i ca. halvdelen af de 11 undersøgte kommuner.’

Dårlige normeringer
’I tiden op til og efter det sidste folketingsvalg har der være fokus på spørgsmålet om minimumsnormering i dagtilbud for førskolebørn. Undersøgelsen af personaledækningen i skolefritidsordningerne viser, at der typisk er 3 til 4 gange så mange børn pr. medarbejder i skolefritidsordningen efter skoletid. En del af disse børn er børnehavebørn, der indskrives i skolefritidsordningen fra april eller maj måned i det år, hvor de starter i skole i august måned.’

Sådan er undersøgelsen lavet:
BUPL-undersøgelsen ’Ressourceafdækning’ er gennemført af konsulent Thorbjørn Christensen og rejsesekretær Kjeld Christensen, BUPL, i samarbejde med repræsentanter for de syv BUPL-fagforeninger, der dækker de 11 kommuner, undersøgelsen omfatter.

I otte kommuner – Esbjerg, Skanderborg, Kolding, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Vordingborg, Tårnby og Ringsted – er der foretaget en særlig grundig analyse af, hvordan ressourcerne til skolefritidsordningerne anvendes. Her undersøges forholdene i sammenlagt 48 SFO’er.

I tre kommuner – Holbæk, Mariagerfjord og Roskilde – er der gennemført analyse af kommunernes regnskabspraksis, herunder deres konteringspraksis.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.