Nu kan kommunen bygge din drømmeinstitution

Kommunerne får næste år ekstra mange penge til at bygge børnehaver, vuggestuer og andre velfærdsinstitutioner. Men hvordan bør fremtidens institutioner bygges, hvis vi skal sikre et godt børneliv? Og hvor meget vægt skal man lægge på forebyggelse af corona-smitte? Få svar her.
sandkasse leg børn byggeri daginstitution børnehave

Luk øjnene og forestil dig din drømmeinstitution: Stor legeplads, gode toiletfaciliteter og masser af mulighed for fysisk udfoldelse og fordybelse i små børnegrupper, så pædagogikken kan være i højsædet og eventuel corona-risiko kan minimeres.

Nu kan den drøm måske blive til virkelighed. For næste år får kommunerne ekstraordinært mange penge til at bygge og forbedre ’de fysiske rammer for velfærden.’

Det står klart i den nye aftale om kommunernes økonomi for 2021, som Regeringen og Kommunernes Landsforening for nylig har indgået.

2010’er-børnehaver kan allerede være yt

Vælger kommunerne at bygge nye institutioner for midlerne, kan både pædagogiske erfaringer og ønsker om at mindske risiko for fremtidige epidemier få indflydelse på byggeriet, vurderer Morten Fisker, chefanalytiker hos Signal Architects.

Han har gennem en årrække arbejdet med og rådgivet om blandt andet innovation og rum for læring i daginstitutioner og skoler.

»Gennem 2000’erne og 2010’erne har mange kommuner bygget daginstitutioner med store fællesrum og mange specialiserede værktstedsrum, hvor man kan lave aktiviteter på tværs af børnegrupper,« fortæller han.

Denne opbygning har delt vandene, blandt andet fordi den åbner for store børnegrupper, som udfordrer pædagogernes tid til det enkelte barn.

»Fremover kan vi komme til at se, at nye institutioner i højere grad vil blive bygget med mindre basisrum, som kan bruges til flere forskellige aktiviteter og små børnegrupper. Især hvis der er udsigt til, at kommunerne skal forholde sig til flere corona-epidemier i fremtiden,« siger Morten Fisker.

Byg med fokus på godt børneliv

Ifølge BUPL-formand Elisa Rimpler er mange institutioner i dag bygget ud fra et kommunalt ønske om at opbevare mange børn på en praksisk måde, snarere end ud fra et ønske om at skabe gode børneliv.

»Oven i det er vi udfordret af, at der er få pædagoger til mange børn. Det gør det sværere at udnytte de fysiske faciliteter, der faktisk er,« siger hun.

Elisa Rimpler understreger, at kommunerne bør bruge erfaringerne fra den tidlige corona-genåbningsfase, hvor det blev tydeligt, hvordan små børnegrupper og rum til at fordybe sig styrker børnenes trivsel og udvikling.

»Man skal ikke bygge børnefabrikker, men i stedet bygge institutioner ud fra ønske om et godt børneliv og en god pædagogisk ramme. Institutionerne skal være rammen for det trygge børneliv, men også være stedet, hvor børnene kan eksperimentere og lege.«

Corona stiller krav til nybyggeri

Corona-epidemien har vist, at både rumfordelingen og vaske- og toiletfaciliteterne er vigtige i forhold til epidemi-forebyggelse i daginstitutionerne, vurderer Morten Fisker fra Signal Architects.

»Her er det oplagt, at kommunerne prioriterer faciliteter, som skaber et godt rum for at gøre håndvask til en hyggelig og lærerig pædagogisk aktivitet,« siger han.

Også garderoberne kan med fordel bygges større, så hvert enkelt barn får mere plads, mener han.

”Vi ser, at garderoberne i mange institutioner er meget sammenpressede. Det gør det sværere at lave gode pædagogiske aktiviteter ud af eksempelvis at lære at tage flyverdragt og sko på.«

Større garderober, hvor der er længere mellem børnene, vil også modvirke, at pædagoger, som skal hjælpe et barn med at tage støvler på, kommer meget tæt på adskillige børns ansigter. Derved mindsker man eventuel smittefare.

»En del af pladsen til større toiletter og garderober kan findes ved, at man i fremtiden bruger færre kvadratmeter på de store fællesrum, vi ser i mange nyere institutioner. Derved har man fortsat rum til aktiviteter i mindre børnegrupper,« siger han.

Mange institutioner bør forbedres

Helt præcist hæver den nye aftale kommunernes såkaldte 'anlægsloft' med 2,5 milliarder kroner, så kommunerne næste år kan bruge op til 21,6 milliarder kroner på byggeri og forbedring af blandt andet daginstitutioner og skoler.

Pengene falder på et tørt sted, for i en lang række kommuner, er der behov for flere daginstitutionspladser og udbedring af eksisterende institutioner i takt med det stigende børnetal, mener Elisa Rimpler.

»Mange institutioner lever stadig ikke op til hverken krav for fysisk arbejdsmiljø eller den pædagogiske ramme.«

Det gælder ikke kun i daginstitutionerne men også i eksempelvis klubberne, understreger hun.

»Der er mange institutioner, der har behov for forbedring, og i den kontekst er det ikke et kæmpebeløb i den nye økonomiaftale. Men pengene er absolut en god og nødvendig saltvandsindsprøjtning til området.«

Se mere om aftalen hos Finansministeriet.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.