Nissesjov og julemand: Sådan leger I med på julens hyggeløgne

Må man lyve, når det handler om nisser og julemanden? Ja da! Her er din guide til julens hyggeløgne. De snehvide løgne appellerer til leg og børns fantasi.

Normalt må man jo ikke lyve, men kan den værdi gradbøjes, når det handler om nisser og julemanden?

Ja, svarer pædagog Kirstine Kirk og familiepsykolog Heidi Agerkvist samstemmende.

Her giver de gode råd om at håndtere børnenes tro på julens mytiske figurer.

Derfor er hyggeløgnen ufarlig

Julemanden, nisserne, påskeharen og tandfeen appellerer til børns fantasi – og man må gerne ’lyve’ for børn, når målet er at skabe hygge og narrativer.

At tro på julemanden er ganske ufarligt.

Det er helt anderledes, hvis forældre svarer barnet, at det går godt, selv om de er tæt på at blive skilt.

Sådan gør I, når børnene ved, I er nissen?

Børn finder ud af, at julemanden og nisser ikke findes, når de bliver i stand til at gennemskue, at de voksne har en finger med i spillet.

Vær ikke bange for, at hyggeløgnen skaber ridser i tilliden, for børn vågner ikke en dag og siger: ”Pædagog Pia har løjet for mig hele mit liv.”

Sandheden går gradvist op for børnene, og de fleste bliver ved med at lege med, fordi julen er hyggelig.

Lad de ældste lege med

Seksårige opsnapper jo mere end treårige, så vær ærlige overfor de store: ”Ja, ja, vi ved godt, at julemanden ikke findes, men de små synes, det er hyggeligt at tro på ham.”

De ældste børn kan for eksempel komme med ideer til, hvilken ballade nisserne skal lave.

Lad nissen fjolle frem for at drille

I mange institutioner får børnene en nisse med hjem på skift.

Hvis I kalder jeres for en drillenisse, så tænk lige over det igen, for børn synes ikke, at det er rart at blive drillet.

Reelt driller nissen jo heller ikke, når den maler mælken blå og sætter en tandbørste ned i en flødebolle – den fjoller. Så måske kan den hedde Fjollenisse?

5 tip til nissesjov
  • Skift pærerne i et par lamper ud med en blå, rød eller grøn pære, så lamperne får et overraskende lys, når I tænder for dem.
  • Byt kalenderlyset ud med en gulerod, og lav en stor scene, når du ikke kan få flammen til at brænde i det såkaldte kalenderlys.
  • Put konfetti ind i den bog, som I skal læse, så der drysser fint konfetti ud, når du åbner bogen og skal i gang med at læse.
  • Put lidt blå/rød/gul frugtfarve i mælken, og lad børnene blive overraskede over farven, når der skal hældes mælk op.
  • Pynt jeres cykler eller cykel med farverige balloner, der er bundet rundt omkring på sæde, styr eller hjul.

Kilde: Alt.dk

Få alle forældres opbakning

Hvis forældre ikke vil have, at I fylder deres barn med juleløgne, så undgå at gå ind i en diskussion, for mistillid mellem de voksne er ikke i børns interesse.

Brug i stedet bløde formuleringer om, at børnehaven er børnenes univers, og at de hygger sig med fællesskabet omkring jeres juletraditioner.

Appellér til, at forældrene bakker op, og spørg dem direkte, hvad de siger til at få nissen med hjem, når det bliver deres barns tur.

Sådan tackler I frygt for julemanden

Børn har behov for at kunne aflæse mimik og ansigtstræk. Da julemanden gemmer sig bag et stort hvidt skæg, kan de ikke afkode, om der er fare på færde, når han tropper op.

Hvis I skal til et arrangement med en julemand, så respekter, at nogle børn vil holde sig på afstand.

Det er også en debat værd, om julemanden skal ind på stuen (hvis I har aftalt besøg)? Måske det er bedre, at han stiller sækken ude på legepladsen og siger sit ’hohoho’.

Hvis julemanden efter aftale møder op i fuldt ornat, så aftal, at han/hun ikke opsøger børnene. De skal selv komme hen til ham.

Lad børnene tro på lige deres julemand

Hvis børn spørger, hvor julemanden kommer fra, kan det være svært at svare. Sig eventuelt, at det er et godt spørgsmål, for i nogle historier kommer han fra Grønland og i andre fra Nordpolen eller Finland.

Man kan også sige sådan her: ”Jeg tror, han kommer fra Grønland, men jeg ved det jo ikke. Hvad tror du?”.

I behøver heller ikke aftale, at I skal svare ens, for børn færdes i forskellige arenaer og møder alligevel forskellige svar. Desuden er det endnu ikke opklaret, hvor julemanden kommer fra.

Om kilderne
  • Kirstine Kirk er pædagog i Børnehaven Guldbryllupsasylet i Aarhus, hvor hun arbejder kreativt med børnene. Hun viser eksempler på sine frembringelser på både Facebook og Instagram.
  • Familiepsykolog og parterapeut Heidi Agerkvist er specialist i børnefamiliehverdagen. Hun har egen psykologklinik i Aarhus.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.