Når en kollega bliver langtidssyg: Sådan yder I omsorg for alle
En langtidssygemelding kan få store konsekvenser for alle en arbejdsplads, fordi det presser både ledelsen, kollegerne og de børn og unge, som den langtidssyge arbejder med. Men man kan sammen gøre noget for at gøre perioden med en langtidssygemelding mindre belastende.
- Fordel opgaverne, og skru forventningerne ned
Lederen har ansvaret for at prioritere og fordele arbejdsopgaverne og eventuelt sørge for vikardækning. I den proces er det naturligt at inddrage de tilbageværende pædagoger, tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten, blandt andet for at få en dialog om et realistisk ambitionsniveau. Ingen har glæde af, at de tilbageværende pædagoger slider sig selv og hinanden op i et forsøg på at levere det samme, som de ville kunne med fuld bemanding.
Pædagogisk arbejde er på mange måder kollektivt arbejde, derfor giver fraværet af en kollega en stor belastning for de tilbageværende. En vikar kan lette presset, men kan aldrig fungere som en egentlig erstatning. Vikaren skal typisk guides af pædagogerne, og det arbejde kræver overblik, som både skal anerkendes og skabes rum for. Det kan gøres ved at skrue ned for forventningerne til andre opgaver.
- Brug hinanden til faglig sparring
Når der mangler en pædagog med den viden og de relationer, der gælder i forhold til det pågældende sted, kan det være en god idé at skrue op for tiden og rummet til faglige refleksioner. Herved får medarbejderne mulighed for hele tiden at sikre en løbende pædagogisk justering i forhold til den nye situation. Vær også opmærksom på, at det er vigtigt at anerkende det arbejde, som en guidning af en vikar kræver af det tilbageværende personale
- Vær opmærksom på børnene og de unge
Børn og unge lægger mærke til, hvis en pædagog er langtidssygemeldt. Derfor er det en god idé, at pædagogerne taler om, hvordan de håndterer situationen i forhold til børnene. De savner måske den sygemeldte eller bliver utrygge – især hvis det er en alvorlig sygdom. Måske stiller de større børn og unge sig selv spørgsmål som: ’Kommer pædagogen tilbage, og hvad med de ting, jeg havde snakket med pædagogen om?’
For små børn kan det være en hjælp, hvis man bruger pædagogiske aktiviteter som fx kreative hilsner med breve eller tegninger til den sygemeldte. Man kan støtte større børn i at lave for eksempel videohilsner, så de kan vise, at de tænker på den syge og glæder sig til, at han/hun kommer tilbage. Hvis sygemeldingen er meget langvarig, er det vigtigt jævnligt at tage emnet op igen: Hvad vedkommende fejler, og hvornår og hvordan den syge evt. forventes at komme tilbage.
- Jagt ikke syndebukke, men se på helheden
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) advarer mod at jagte syndebukke i pressede situationer, som kan opstå, når en langtidssygemelding dræner ressourcerne og presser det psykiske arbejdsmiljø i bund. På BFA’s hjemmeside står der:
’På nogle arbejdspladser opstår der en fortælling om enkelte medarbejderes fejl. Sygefravær og dårligt psykisk arbejdsmiljø kan blive forklaret med, at en bestemt person er ukvalificeret, mangler engagement eller har negativ indflydelse på klimaet. Fortællinger om enkeltpersoners fejl og mangler kan være en bekvem måde for ledelsen og kollegerne at se bort fra problemer på, som i virkeligheden har deres rod i dårlig ledelse, dårligt samarbejde eller dårligt arbejdsmiljø. Det kan fx være ældre medarbejdere, som kollegerne mener, er uengagerede eller uden omstillingsvilje, men som ledelsen måske har forsømt at stimulere og udvikle. I skal forsøge at se bag om den type af forenklinger og se på arbejdspladsen og sygefraværet uden fordomme.’
- Tag godt imod din kollega efter sygemeldingen
Afhængig af den enkelte situation skal der laves en holdbar og langsigtet plan for, hvordan den syge medarbejder kan komme tilbage. Her vil den centrale HR-afdeling i kommunen have guidelines for, hvordan det håndteres. Det er vigtigt, at de raske kolleger møder den kollega, der kommer tilbage, med en særligt positiv attitude. Efter en langtidssygemelding og ovenpå sygdommen kan kollegaen måske stadig være ekstra følsom.
Kilder: Karsten Kiraz, arbejdsmiljøkonsulent i BUPL, BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA)
