Museum puster nyt liv i gamle legeformer
En labyrint med en hængebro, plads til at løbe og måske blive væk. Lille Virgils hønsehus med et hemmeligt hul i hækken. En tohovedet drage, et cirkustelt hvor man må køre på ethjulede cykler, gå på line og lege stærk mand. Og en rutsjebane formet som en kanon.
Det er nogle af elementerne i den nye Frøsnapperby på Frilandsmuseet, et 18.000 kvadratmeter stort legemiljø, som åbner 14. juli i forbindelse med den årlige Frøsnapperfestival, men fortsætter som en permanent by efter sommerferien og året rundt.
Her kan børn gå på opdagelse på Slyngelstien, besøge husene i børnestørrelse på Remouladegade, gå på æblerov i Brugsens baghave og ræse afsted i sæbekassebiler. For her må man gerne løbe og larme, lyder det fra Peter Darger, der er kunstnerisk leder på Frilandsmuseet og idemanden bag det nye legeunivers.
“Jeg har det sådan, at hvorfor skal et museum være kedeligt? Egentlig synes jeg, vi som museum er forpligtede til, at det skal være sjovt,” siger Peter Darger, der oprindeligt er uddannet klovn og kommer fra teaterverdenen.
“Jeg har altid leget og synes, at leg er meget vigtigt, så jeg prøver at have det med i alt, hvad vi laver. Legen er et frirum, som ikke handler om, at vi skal lære folk en hel masse. I stedet handler det om at være til stede, og det synes jeg legen gør, fordi du glemmer alt andet omkring dig.”
Bevarer den frie og fantasifulde leg
I Frøsnapperbyen, der er kilet ned mellem de gamle, autentiske bindingsværkshuse, har leg en værdi i sig selv. Byen er bygget til leg for at skubbe på børns fantasi og kreativitet. Samtidig er den lavet med øje for daginstitutioner og i Ole Lund Kirkegaards ånd med udgangspunkt i pædagogiske kerneværdier og anerkendelse af pædagogisk faglighed.
“En af Ole Lund Kirkegaards store tanker var jo, at man skal blive ved med at lege. Hans bøger er fyldt med kreative og opfindsomme børn, der vender de voksnes verden på hovedet med humor og fantasi,” siger Peter Darger og forklarer, hvorfor legen er en vigtig opgave for et museum:
“Det er et børneliv, vi kan lære rigtig meget af i dag, hvor den frie leg er udfordret. Som frilandsmuseum vil vi gerne være med til at støtte op om og bevare den frie og fantasifulde leg, som er truet af blandt andet skærme og skabe grobund for, at det kan opstå, fordi vi synes, det er vigtigt i en moderne verden.”
Kom på besøg uden faste ruter og tidsplan
Forberedelserne har været grundige med inddragelse af hjerneforskere, børneforskning og pædagoger på prøvebesøg.
I hele forløbet har Louise Strange, der er kandidat i pædagogisk antropologi, været tilknyttet som pædagogisk konsulent for at sikre fokus på pædagogerne i Frøsnapperbyen. Desuden har museet netop ansat en pædagog i Frøsnapperbyen til at inspirere pædagoger, sætte lege i gang eller male et plankeværk.
“Det allervigtigste er, at der er fokus på den frie leg. Som pædagog skal man ikke føle, at man skal præstere på en bestemt måde. Det er en præstationsfrigørende by, hvor børnene er medskabere. Her er der fokus på kerneværdier som tid og fordybelse, og at det sjove kan opstå ud af ingenting. Det er et kæmpe håb, at vi kan bruges til faglig inspiration, og at man kan møde kolleger fra andre institutioner,” siger Louise Strange, som gerne vil sende det budskab til pædagoger, at her kommer man med sin børnegruppe uden at skulle følge en bestemt rute eller tidsplan.
“Vi formidler, at det kan være, man er heldig at møde Otto. Pædagoger skal vide, at de ikke skal skynde på en børnegruppe hen til en plads, hvor de ved, Otto kommer til at stå. De skal være præcis der, hvor de er og gribe de muligheder og den fantasi, der blomstrer frem,” forklarer Louise Strange.
"Vi vil have et museum, der leger"
Hun håber, at pædagoger vil se på Frilandsmuseets fokus på den frie leg, nærvær og fantasi som en anerkendelse af deres særlige faglighed.
“Jeg håber, det kan virke inspirerende og motiverende, at Frilandsmuseet har øje for så vigtige pædagogiske kerneværdier, for pædagogers faglighed og gerne vil støtte op om og legitimere, at pædagoger bruger tid på den frie leg. Det er kæmpestort!” understreger hun.
Peter Darger nikker:
“Ja, vi vil gerne have et museum, der leger, så det slår vi et slag for. Vores håb er, at folk vil lege og forsvinde lidt og bare nyde at være her, og det synes jeg er alt rigeligt at tage med hjem. Så synes jeg, vi som museum kan være enormt stolte.”
