Mulige lovbrud i dagtilbud: Ministerier har advaret kommuner

Efter flere sager om kunstigt gode normeringer i kommunerne, bliver lovgivningen nu indskærpet. Det kan få effekt på dagtilbud i hele landet. Men der er stadig mulige huller i loven, advarer BUPL.
Skolebørn i skyggerne
Landets kommuner modtog i foråret 2025 en række indskærpelser af lovene på daginstitutionsområdet. Positivt, mener BUPL - men der mangler stadig svar på en række spørgsmål.

Børn&Unge har tidligere afdækket, hvordan flere kommuner har haft kunstigt gode normeringer på daginstitutionsområdet.

Børn&Unges research viste, at en række institutioner, der reelt var specialinstitutioner, blev regnet med i kommunernes samlede normeringer på det almene daginstitutionsområde.

Dermed kunne kommunerne spare tilsvarende på normeringen i de øvrige daginstitutioner uden at komme på kant med kravene i loven om minimumsnormeringer.

Men nu ser det ud til, at kommunerne får mindsket deres muligheder for at udnytte huller i lovgivningen til at spare penge.

Aktindsigter fra Børn&Unge viser, at Børne- og Undervisningsministeriet og Social- og Boligministeriet i foråret 2025 sendte landets kommuner en række indskærpelser af netop lovgivningen i grænselandet mellem almene daginstitutioner og specialinstitutioner.

Helt konkret er der tale om afgrænsningen mellem dagtilbudsloven og barnets lov (tidligere kaldet serviceloven).

Eksempelvis advarer de to ministerier om, at kommunerne ikke må målrette et flertal af pladserne i almene daginstitutioner til børn med behov for særlig støtte. Desuden skal visse former for støtte adskilles fra institutionernes øvrige driftsudgifter.

Se mere om indskærpelserne i faktaboksen nederst i artiklen.

BUPL: Vigtigt at få lukket huller i loven – men der mangler stadig svar

Ministeriernes brev til kommunerne er blevet udarbejdet i en periode, hvor Børne- og Undervisningsministeriet netop har sendt en sag til Ankestyrelsen om mulige lovbrud på dagtilbudsområdet. Sagen, der kan få betydning for institutioner i hele landet, handler om Furesø Kommunes drift af en daginstitution, der på en række punkter ligner en specialinstitution.

Og Johnny Gaardsdal,  faglig sekretær i BUPL og medlem af BUPL’s forretningsudvalg med politisk ansvar for blandt andet 0-6-årsområdet, glæder sig over, at ministerierne endelig indskærper reglerne for kommunerne:

”Det har vi efterspurgt længe. Det er helt afgørende, blandt andet for at undgå udvanding af loven om minimumsnormeringer. Derfor glæder det mig, at det lovgrundlag, kommunerne skal efterleve, bliver tydeliggjort,” siger han.

Johnny Gaardsdal understreger dog, at der fortsat er en række potentielle huller i lovgivningen.

Desuden åbner brevet til kommunerne for flere nye spørgsmål, som det ifølge BUPL er afgørende at få svar på. 

Blandt de mest afgørende spørgsmål er:

1

Visse former for støtte skal ’adskilles’ – men hvordan sikrer man, at det bliver gjort?

Ministerierne understreger over for kommunerne, at børn, der har plads i en almen daginstitution, men får særlig støtte med grundlag i barnets lov, ikke er ’optaget’ i den almene daginstitution. Og at udgifterne til deres støtte skal adskilles fra udgifterne til den almene daginstitution.

 

BUPL ser positivt på denne indskærpelse. Men det vil kræve, at kommunerne trækker både de pågældende børn og pædagoger ud af regnestykket og af normeringsopgørelserne. Og her er der ifølge BUPL en række ubesvarede spørgsmål om, hvordan det skal foregå.

2

Hvilken indflydelse får indskærpelserne på kommunernes økonomi?

Ministeriernes indskærpelser om støtte givet med grundlag i barnets lov samt i forhold til reglerne om forældrebetaling kan få indflydelse på kommunernes økonomi.

 

Her er det ifølge BUPL relevant at få klarhed over, hvor stor økonomisk indflydelse, indskærpelserne får i hver enkelt kommune. Eksempelvis i forhold til, hvor stort et antal børn i hver kommune, der har plads i almen daginstitution, men har fået tildelt støtte med grundlag i barnets lov.

3

Kan kommuner komme uden om reglerne via en let skrivebordsmanøvre?

Ministerierne understreger, at almene daginstitutioner ikke må have et flertal af pladser, som er målrettet børn med behov for særlig støtte.

 

Men det står uklart, om kommunerne kan komme uden om denne indskærpelse ved at omdanne en institution, der er på kant med loven, til en satellit i eksempelvis en stor områdeinstitution med flere matrikler.

 

”Hvis kommunerne kan komme omkring de regler, ministerierne udstikker, bare ved at lave en let skrivebordsøvelse, så er der et hul i loven, som bør lukkes hurtigst muligt,” siger Johnny Gaardsdal. 

Her er ministeriernes indskærpelser til kommunerne

Børn&Unge har fået aktindsigt i en skrivelse, Børne- og Undervisningsministeriet og Social- og Boligministeriet, 30. april 2025 sendte til ’kommunale direktører med ansvar for dagtilbuds- og socialområdet.’

Skrivelsen indeholder en række indskærpelser af afgrænsningen mellem dagtilbudsloven og barnets lov. Og ifølge ministerierne er skrivelsen sendt på baggrund af ’henvendelser fra kommuner.’

Børn&Unge bringer her de dele af skrivelsen til kommunerne, som vurderes at få størst indflydelse kommunernes daginstitutionsdrift:

Indskærpelser om antallet af pladser til børn med behov for særlig støtte:

  • ’Alle forældre skal medfør af dagtilbudsloven som udgangspunkt have mulighed for at stå på venteliste til daginstitutioner etableret med hjemmel i dagtilbudsloven.’
  • ’Kommuner kan ikke målrette alle eller hovedparten af pladserne i en almen daginstitution til børn med særligt behov for støtte, behandling mv, herunder hvor pladserne tildeles via f.eks. kommunal visitation.’

Om forældrebetaling og udgifter til særlig støtte:

  • ’Børn, som modtager hjælp efter barnets lov, og hvor hjælpen er tilrettelagt i forbindelse med en almen daginstitution, vil - uanset hvordan hjælpen er tilrettelagt - ikke være optaget i en almen daginstitution. Det pågældende barn og forældre vil i disse tilfælde således ikke være omfattet af reglerne i dagtilbudsloven, herunder regler om optagelse af børn, forældrebetalingsregler mv.’
  • 'Forældrene til et barn, som er optaget i et særligt dagtilbud i medfør af reglerne i barnets lov, skal ikke betale for pladsen, fordi kommunen yder et 100 pct. tilskud.
    Kommunen skal ligeledes yde et 100 pct. tilskud til forældre i de tilfælde, hvor hjælpen eller støtten til barnet efter barnets lov tilrettelægges i forbindelse med tilbud efter dagtilbudsloven. Det betyder, at det særlige dagtilbud er gratis for forældrene.'
  • ’En kommune, der i medfør af barnets lov tilrettelægger hjælpen til et barn i forbindelse med en almen daginstitution vil skulle adskille udgifterne til den almene daginstitution og hjælpen til barnet efter barnets lov.’
  • ’Udgifter i relation til drift af den almene daginstitution og udgiften til hjælp til børn efter barnets lov skal således opgøres særskilt.
    Dette skyldes, at udgifter til hjælp og støtte efter § 82 i barnets lov, herunder hjælp og støtte i forbindelse med andre tilbud efter f.eks. dagtilbudsloven, ikke kan indgå i de budgetterede bruttodriftsudgifter, som efter dagtilbudsloven udgør beregningsgrundlaget for kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling for en plads i en almen daginstitution i kommunen.’

Om kommuners pligt til at overholde lovgivningen:

  • ’Såfremt en kommune bliver bekendt med, at kommunen f.eks. har etableret en almen daginstitution efter dagtilbudsloven, men daginstitutionen i realiteten drives som et særligt dagtilbud efter barnets lov, har kommunen pligt til at omlægge tilbuddet, så der er overensstemmelse mellem den måde, som daginstitutionen reelt drives på og den lovgivning, som daginstitutionen er etableret efter.’

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet samt Social- og Boligministeriet (Børn&Unge har modtaget skrivelsen via anmodning om aktindsigt)

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.