Minister til kommunerne og KL om merit: Få nu løst den hårdknude

Kommunernes Landsforenings (KL) besked til kommunerne om at stoppe ordninger, hvor pædagogmedhjælpere lønnet kan merituddannes til pædagoger, har mødt hård kritik fra BUPL, FOA, flere kommuner samt ordførere fra Radikale, SF og Venstre.

Nu siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), som er stor tilhænger af merituddannelse, at ”der er et eller andet helt skævt i det, der skete i sidste uge,” hvor KL slog bremsen i for merituddannelse med løn til medhjælpere.

”Det er en hårdknude, som jeg håber, at de får løst i kommunerne og Kommunernes Landsforening,” lyder beskeden fra ministeren.

Læs også ’KL slår bremsen i: Kommuner må ikke bruge løn til at skaffe flere pædagoger'

Meritstuderende kvalificerer undervisningen

Mattias Tesfaye tror på et fremtidigt uddannelsessystem, som i højere grad ligner merituddannelsen. Et system, hvor man tager en ungdomsuddannelse, arbejder et par år og bliver bevidst om, hvad man brænder for, og herefter uddanner sig.

”Jeg hører også fra professionshøjskolerne, at det er gavnligt for undervisningen, at der både sidder studerende, som kommer direkte fra gymnasiet eller HF, og studerende med et par års erfaring fra praksis, der kan være med til at kvalificere undervisningen,” siger ministeren.

”Derudover falder færre fra uddannelsen, hvis de har arbejdet som medhjælper først, og flere bliver i stillingerne bagefter, fordi de ikke får et praksischok. De ved udmærket, hvad de uddanner sig til,” fortsætter han.

Ambitioner er bare snak, hvis vi ikke har de rette mennesker

KL’s stop for lønnet merituddannelse kommer i en tid, hvor mange kommuner har uhyre vanskeligt ved at rekruttere pædagoger. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver hvert tredje pædagogjob ikke besat, og behovet for pædagoger bliver kun større fremover, i takt med at aftalen om minimumsnormeringer udrulles, og der fødes flere børn.

”Vi kan jo have alle de ambitioner, vi vil om minimumsnormeringer, bedre trivsel og inklusion. Det er bare snak, hvis vi ikke har de rette mennesker til at løse opgaverne. Nogle gange er der en tendens til, at vi tror, at opgaven er udført, når vi har vedtaget en lov,” siger Mattias Tesfaye, som tror på, at flere med både en erhvervsfaglig og ufaglært baggrund vil uddanne sig videre til pædagog i fremtiden.

”Og det vil jeg selv bakke varmt op om, at der er god mulighed for,” siger ministeren.

BUPL: KL og regeringen må tage ansvar

BUPL’s formand Elisa Rimpler er glad for, at børne- og undervisningsministeren bakker op om, at kommunerne skal have mulighed for at uddanne meritpædagoger.

”Men det er vigtigt, at ministeren ikke bare skubber ansvaret over på KL. Vi har en kæmpe pædagogmangel, og der er brug for, at politikerne både på centralt og lokalt niveau finder veje til at imødekomme den. Der er meritordningen rigtig god,” siger Elisa Rimpler.

Hun henviser til, at pædagogmedhjælpere, der søger om at uddanne sig til meritpædagog, ofte har nået et sted i livet, hvor de er etablerede og har brug for en indtægt til dem og deres familie.

”Derfor er det uholdbart, hvis der ikke kan findes nye og forbedrede løsninger, som passer til medarbejdernes arbejdsliv. Vi har brug for, at flere af de omkring 3.000 pædagogmedhjælpere, der i dag har kvalifikationer til at blive meritpædagog, også tager uddannelsen,” mener Elisa Rimpler.

”Det må ikke være kommunerne, der alene står med ansvaret for at finde pengene til merituddannelse. Både KL og regeringen skal også tage ansvar,” tilføjer BUPL-formanden.

Læs et længere interview med Mattias Tesfaye i Børn&Unge nr. 2/2023.