Gode råd: Sådan støtter I bedst LGBTQ+-børn og unge

Mistrivslen blandt LGBTQ+-børn og unge er tårnhøj, viser undersøgelse. Heldigvis har pædagoger de bedste forudsætninger for at gøre en forskel for dem, lyder det fra ekspert. Læs her, hvordan I bedst griber arbejdet an.
billede af trist barn

De bliver mødt med skældsord, de har ofte tanker om selvmord og de føler sig ensomme. LGBTQ+-børn og unge i grundskolen har mere end rigeligt at slå med, mens de både bakser med deres kønsidentitet og andres syn på dem, viser undersøgelse (se faktaboks nederst).

Andreas Beck Kronborg, projektleder hos LGBTQ+ Ungdom, peger på, at pædagoger har kompetencerne til at støtte og hjælpe disse børn og unge. Her får du hans råd til det pædagogiske arbejde med unge regnbuepersoner.

1. GØR DIG SELV TIL EKSPERTEN

Mange unge LGBTQ+-personer oplever, at de fx i skolen bliver gjort til ekspert i køn og seksualitet. Men det er et stort ansvar at give en ung person, der måske kæmper med sin egen identitet. Det kan være grænseoverskridende at skulle fortælle om det til resten af klassen eller gruppen af unge, når det er så personligt. Du kan derfor tage en stor byrde fra den unges skuldre, hvis du i stedet tager ansvar for snakken og gør dig selv til eksperten på området.

2. GENNEMSIGTIGHED

Det er bedst at tage hånd om udfordringen fra start, inden problemet udvikler sig. Det er derfor en god idé, at man som folkeskole, SFO eller klub har en tydelig inklusionspolitik, der rummer unge LGBTQ+-personer. Det skal stå på hjemmesiden og kunne drøftes til forældresamtaler, så det er tydeligt, hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden.

3. TAL SPROGET

Det kan være svært at tage snakken med en ung regnbueperson om, hvordan det går, hvis man ikke helt ved, hvad man taler om. Men hvis du sætter dig ned sammen med en dreng, der lige er sprunget ud og siger: ’Hej Martin, hvordan går det? Var det noget med, at du er queer?’, så viser du ham, at du har sat dig ind i begreberne, hvilket gør det tryggere for ham at åbne sig op. Det vigtige er ikke, at man kan sige det hele perfekt fra start, men at vise den unge, at man gør et forsøg af respekt for dem.

4. MINDRE FOKUS PÅ KØN

Næste gang, du står i et klasselokale fyldt med larmende børn og råber: ’Drenge og piger, nu skal I være stille!’, så udskift ’drenge og piger’ med ’venner’, ’alle sammen’, ’7.B’ eller noget fjerde kønsneutralt. Fidusen er at undgå at nævne kønnene unødigt, da nogle børn ikke føler, at de passer ind i hverken det ene eller andet køn. Det samme gælder ord som ’drengepige’ og ’tøsedreng’, der indikerer, at der er noget galt med som dreng at være feminin eller med som pige at være maskulin.

5. RESPEKTER DERES HISTORIE

Når du har fået skabt en god relation med en ung, der har fortalt sin historie til dig, er det vigtigt, at du ærer den tillid, der er blevet givet, og at du ikke fortæller den unges historie videre uden tilladelse. Det er nemlig noget, flere LGBTQ+ -unge siger, at de har oplevet. Men selvom det kan være relevant at nævne for fx forældre, er det vigtigt først at spørge den unge, om du må sige det.

6. BLIV KLOGERE

LGBT+ Danmark tilbyder et kursus til blandt andre pædagoger, hvor du opbygger viden på området og lærer til at tackle de problemstillinger, der måtte opstå. Kurset strækker sig over en arbejdsdag og har til hensigt at give dig en grundlæggende viden om LGBT+-identiteter, køn og seksualitet i et normkritisk perspektiv. Derudover får du metoder til at håndtere LGBT+-relaterede problematikker i arbejdet med børn i grundskolealderen via øvelser og analyser. Kurset er udviklet i samarbejde med BUPL Nordjylland og Aalborg Lærerforening og tilbydes i hele landet.

Rapport: Sådan mistrivses LGBTQ+-unge

I rapporten ’Stop diskrimination i skolen’ har LGBTQ+ Ungdom undersøgt, hvordan unge regnbuepersoner trives i folkeskolen. 910 LGBTQ+-unge mellem 13-25 år har delt deres nuværende og tidligere oplevelser fra skolegården. Her får du de vigtigste tal fra rapporten.

  • 93 procent af de unge hører homofobiske og transfobiske skældsord i skolen. 72 procent oplever det hver dag eller et par gange om ugen.
  • 64 procent af de unge har selvmordstanker.
  • 55 procent af de unge oplever, at de mindst én gang om dagen eller et par gange om ugen føler sig triste og kede af det i skolen.
  • 53 procent af de unge har udført selvskade.
  • 43 procent at de unge har oplevet mobning på grund af deres kønsidentitet eller kønsudtryk i skolen.
  • 40 procent af de unge har en spiseforstyrrelse.
  • 37 procent af de af de unge svarer, at de i meget høj grad eller i høj grad føler sig ensomme i skolen.

Læs rapporten 'Stop diskrimination i skolen - LGBTQ+ elevers trivsel og vilkår i grundskolen' her.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.