Lup på corona: Se hvad vi har lært

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil samle erfaringerne fra den anderledes hverdag under coronakrisen med blandt andet nødpasning, nye rammer for leg og læring, anderledes forældresamarbejde og sundhedsfaglige retningslinjer. Vi har bedt folk fra daginstitutionsområdet om at pege på tre ting, som de mener, at vi har lært af forløbet.

Det er dumt at skille gode venner

Selma Kamp Hermansen og Johanne Skou Sørensen, 1. A og SFO, Beder Skole ved Aarhus

• Vi har lært, at hvis man opfører sig pænt og følger reglerne og går ud og ind ad en bestemt dør, så går corona væk igen.
• Klassen blev delt i to grupper, og de blev delt i to hold i frikvartererne. Vi var på hvert sit hold, så vi satte vores venskab på spil. Vi kan miste venner, når der er nogen, vi ikke kan lege med. Det er dumt at skille gode venner fra hinanden.
• Det er irriterende, at vi ikke må være indenfor i SFO’en, for vi kan godt lide at lege med Lego. Men nu har vi fundet på en hel masse lege udenfor. Vi har lavet mudderbad, og vi har en klub, hvor vi kæmper med kræfter. Men det er svært at tegne udenfor, fordi vi kun har fire underlag til over 44 børn. Måske kan SFO’en købe flere underlag og lave tegnestedet større, for der er nogle gange kø?

Hvad skal evalueringen bruges til?

»Vores bedste råd er, at man skal sætte bedste venner i samme gruppe. Det er ikke rart, når man ikke er sammen med sine bedste venner. Og så kan man godt lave grupperne om hver anden uge, så vi kommer til at lege med alle i klassen. De voksne må også godt tage flere legesager med ud på legepladsen og give os noget, vi kan bygge huler i.«

Stærkt fokus på hygiejne er en gave

Signe Nielsen, formand for forældrenes organisation FOLA.

• Det virker godt for børnene, når kendte voksne tager imod dem ved lågen. Det får dem til at løbe ind på legepladsen, fordi de føler sig trygge.
• Små børnegrupper giver børnene mere voksenkontakt og gør det lettere at sikre, at alle kommer med i legen.
• Øget fokus på hygiejne og rengøring og mere udeliv er en gave. Selv børn under indkøring har ikke haft det obligatoriske sygefravær i de første to måneder i institutionen.

Hvad skal evalueringen bruges til?

»Man skal passe på med at konkludere ud fra tre måneder med et exceptionelt miljø, hvor mange har ydet en ekstra stor indsats. Men man skal se på, hvad der har fungeret godt, og hvad det har givet af trivsel blandt børn og medarbejdere. Det er også interessant at se på, hvad vi har mistet, for eksempel at der ikke er tid til smalltalk om barnet, når forældre ikke må komme ind i institutionen.«

Vi kan være ude hele dagen

Anne Mors Larsen, pædagog, Vuggestuen Pilehuset i Egå ved Aarhus.

• Nu ved vi, at vi kan være ude fra morgen til lukketid, også selv om adgangen til legetøj er begrænset. I stedet er børnene optaget af sand og grankogler.
• Det er godt for børnene med en kort aflevering og afhentning. Vi voksne bliver mere nærværende, når der ikke er tid til så meget snak med forældrene.
• Vi har set, hvad snot normalt gør ved vores hus. Under coronaforløbet er småsløje børn ikke kommet i daginstitution og har derfor ikke smittet andre børn og voksne.

Hvad skal evalueringen bruges til?

»Genåbningen havde været anderledes, hvis regeringen havde lyttet til BUPL. Coronakrisen viser, at politikerne generelt skal lytte til fagfolk, inden de indfører nye tiltag i daginstitutioner og skoler. For eksempel skal vi vaske sengetøj to gange om ugen, selv om børnene sover i deres eget sengetøj.«

Nu er det bevist, hvad gode normeringer kan gøre

Elisa Rimpler, formand BUPL.

• Genåbningen har dokumenteret, hvilken kæmpe forskel bedre normeringer og mindre børnegrupper gør for børns trivsel og udvikling. Mange steder har pædagogerne haft langt bedre tid til at fordybe sig i relationerne og skabe det nærvær, som er forudsætningen for virkningsfuld pædagogik.
• Uden den professionelle omsorg og de fællesskaber, pædagoger skaber for børn og unge, kan samfundet ikke fungere. Politikerne har fået det bedste bevis for, at det betaler sig at investere i velfærd og kvalitet i daginstitutioner, fritid og skole.
• Isolation og fraværet af fysiske fællesskaber og pædagogisk støtte har øget mistrivslen blandt børn og unge. Der er akut brug for en trivselspakke til at samle dem op og få dem tilbage i fællesskaberne i SFO’er og fritidsklubber, men også for en langsigtet investering.

 Hvad synes du, der skal komme ud af evalueringen?

»Nu er det bevist én gang for alle, hvad gode normeringer betyder for børns trivsel og udvikling. Derfor skal vi ikke bare lade som ingenting og sende børn og pædagoger tilbage til en presset, stresset hverdag uden tid til omsorg og nærvær. Jeg håber, ministeren kan se fornuften i at fremrykke minimumsnormeringerne, men også generelt i at investere i det gode børneliv.«

Vi kunne koncentrere os om praksis

Eva Munck Immertreu, formand, Lederforeningen i BUPL.

• Det giver højere kvalitet, når lederen kan tilrettelægge arbejdet, så pædagogerne har tid til at forberede sig og til at planlægge arbejdet. Så vi har set, hvordan minimumsnormeringer kan være med til at løfte kvaliteten.
• Vi har tid til at udøve synlig ledelse, når samarbejdet med blandt andet eksterne partnere som PPR, forvaltning og sundhedsplejerske bliver sat i bero, for så kan vi koncentrere os om den pædagogiske praksis.
• Selv om lederne måtte arbejde hen over påsken og i det hele taget har haft travlt, synes de, at det er gået godt. Også forældre, pædagoger og kommuner er tilfredse. Vi har haft et højt informationsniveau og en tæt dialog.

Hvad skal evalueringen bruges til?

»Vi skal se på, hvilet scenarie vi ikke ønsker fremover, og det er et scenarie, hvor pædagogerne fravælger faget, fordi de ikke kan komme til at udøve deres faglighed, og hvor ledere går ned med stress. Vi har mange gode fortællinger fra corona-perioden om, hvad der virker. Det må vi bruge flere ressourcer på at få frem, så vi undgår tidligere faldgruber.«

Sådan er det klogt at lede børneområdet

Peter Pannula Toft, kontorchef for børn, unge og folkeskole, Kommunernes Landsforening.

• Der opstår gode, kreative og fleksible løsninger, når staten udstikker de overordnede retningslinjer, hvorefter det er op til en lokal vurdering at få dagligdagen til at fungere. Det viser, at det er afgørende, at de konkrete beslutninger kan træffes tæt på praksis.
• Vi har opnået konkrete pædagogiske erfaringer med blandt andet mindre børnegrupper med faste voksne. Selv om vi får minimomsnormeringer, kan vi ikke have mindre børnegrupper hele tiden, men vi kan gå et stykke ad vejen.
• Rengøring og hygiejne har været en øjenåbner. Vi skal tage med os, at høj hygiejne fører til færre sygedage blandt både ansatte og børn.

Hvad skal evalueringen bruges til?

»Vi har haft tre måneder med en anderledes hverdag og med andre måder at arbejde på. Det skal vi lære af. Lige nu kan man være fristet til at lave hurtige konklusioner, men vi skal se på tværs af erfaringerne. Derfor har vi bedt alle 98 kommuner om at indsende de konkrete og gode erfaringer, som de mener, der skal se nærmere på. De tilbagemeldinger deler vi naturligvis med Danmarks Evalueringsinstitut.«