Lønløft på vej: Sådan mærker lederne ny trepartsaftale
Landets offentligt ansatte pædagoger har udsigt til et lønløft på omkring 1.800 kroner om måneden. Lønstigningen vil være fuldt indfaset allerede i 2026 i stedet for 2030, som der oprindeligt var udsigt til.
Det står klart med den længe ventede trepartsaftale indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, herunder Fagbevægelsens Hovedorganisation, som BUPL er en del af.
Pædagogiske ledere får ikke direkte del i trepartsaftalens lønløft til pædagogerne. Men der er afsat ekstra 70 millioner kroner om året i varige midler til at løfte lønnen for kommunale ledere på områder, hvor medarbejderne er omfattet af trepartsaftalens lønstigninger.
”Regeringen havde ikke lagt op til, at trepartsaftalen skulle give et lønløft til de pædagogfaglige ledere. Men under forhandlingerne blev det tydeligt, at med et lønløft til pædagogerne vil lønspændet til nogle ledere blive meget lille. Derfor er der afsat en pulje til at afhjælpe det problem. Det er vigtigt, hvis det fortsat skal være muligt at rekruttere og fastholde pædagogfaglige ledere,” siger Eva Munck Immertreu.
Forsker om lønløft: Lederlønnen kan stige endnu mere
Hvordan de ekstra penge til lederne præcist skal fordeles, bliver først afgjort ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men de pædagogfaglige ledere er den største gruppe blandt de offentlige ledere, der kan få del i de 70 millioner ekstra årlige kroner.
Desuden forventes det, at ledernes løn vil stige yderligere som følge af et kommunalt ønske om at fastholde lønforskellen mellem ledere og pædagoger. Det fortæller Jørgen Stamhus, lektor på Aalborg Universitet, som følger de offentlige overenskomster og løn.
”Hvad skulle drive en pædagog til at påtage sig en lederstilling, hvis man ikke får et pænt tillæg for det? Derfor vil man være interesseret i at bibeholde lønforskellen mellem pædagoger og ledere,” siger han til Ledetråden.
Hurtig lønstigning er godt nyt i kamp mod pædagogmangel
Det faktum, at pædagogernes lønløft vil være indfaset allerede i 2026 betyder, at de pædagogfaglige ledere væsentligt hurtigere end forventet får en hjælpende hånd i forhold til at fastholde og rekruttere det nødvendige antal pædagoger.
”Den hurtige indfasning af lønstigningen betyder, der allerede frem mod 2026 bliver et større økonomisk incitament til at vælge pædagoguddannelsen. Samtidig styrker det ledernes mulighed for hurtigt at kunne tiltrække nogle af de mange pædagoguddannede, som i øjeblikket arbejder uden for faget,” siger Eva Munck Immertreu.
Detalje i aftale giver vigtig økonomisk hjælp til lederne
Der har fra flere sider været spekuleret i, om et lønløft til pædagogerne ville blive bundet sammen med et krav om fuldtidsarbejde. Men sådan er det ikke blevet. I stedet skal kommunerne i henholdsvis 2024, 2027 og 2030 give deltidsansatte tilbud om at komme på fuldtid, hvis de udtrykker ønske om det.
Det kan give en vigtig lettelse for lederne, vurderer Eva Munck Immertreu:
”Indtil nu har det været sådan, at hvis en pædagog ønsker at gå op i tid, så er det udelukkende den enkelte leders ansvar at finde pengene til det. Men trepartsaftalen må læses sådan, at kommunerne skal sikre penge til, at deltidsansatte kan gå på fuld tid, hvis de ønsker det,” siger hun.
Læs også: Trepart: Pædagoglønnen stiger med 1.800 kroner allerede om to år
Ingen ændring i ledernes seniordage
Som en del af trepartsaftalen kommer pædagogernes seniordage fremover til at følge den stigende pensionsalder, en såkaldt indeksering. Det betyder, at pædagoger får ret til fem seniordage om året 10 år før pensionen. Som det er nu, har pædagoger ret til seniordage, når de fylder 58 år.
Den ændring gælder dog ikke for de pædagogfaglige ledere, påpeger Eva Munck Immertreu.
”Det er vigtigt, eftersom vi i øjeblikket ikke oplever, at kommunerne udnytter mulighederne for at lave senioraftaler, der kan fastholde ældre ledere i jobbet,” siger hun.
Ændringen i seniordage gælder desuden ikke pædagoger født i 1967 eller tidligere.
