Lønefterslæb deler partierne: Se, hvem der vil give pædagoger mere i løn

Spørgsmålet om pædagogers lønefterslæb deler partierne i to blokke: Dem, der mener, at Christiansborg skal være med til at løfte pædagogers løn, og dem, der ikke vil blande sig.
Foto af penge, der bliver stablet
Spørgsmålet om pædagogers løn deler folketingspartierne i to blokke.

Skal Christiansborg være med til at løfte pædagogers løn? Det spørgsmål deler for alvor partierne, der stiller op til folketingsvalget 1. november, i to blokke.

På den ene fløj, som mener, at Folketinget bør gøre noget ved pædagogers historiske lønefterslæb, finder man Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti (SF), Kristendemokraterne, Frie Grønne, Enhedslisten og Alternativet.

På den anden fløj, som modsætter sig, at politikerne blander sig i løndannelsen, befinder sig Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre.

Det viser en rundspørge, som Børn&Unge har foretaget blandt partierne til folketingsvalget.

Læs også: Stor uenighed: Sådan siger partierne om minimumsnormeringer

Røde partier og KD: Politisk ansvar og nødvendigt for samfundet

Ifølge SF, Kristendemokraterne og Enhedslisten er det et politisk ansvar at gøre op med det lønefterslæb, der historisk kan føres 50 år tilbage til Tjenestemandsreformen.

’Et af Enhedslistens absolut vigtigste krav til en kommende regering er, at der afsættes fem milliarder til en ligelønspulje,’ lyder det fra Enhedslisten.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Alternativet fremhæver de udfordringer, det giver for samfundet, hvis der ikke findes en løsning på problemerne med at rekruttere og fastholde pædagoger og andre velfærdsarbejdere.

’Hvis vi vil sikre et velfungerende velfærdssamfund i fremtiden, bliver vi nødt til at kigge hele vejen rundt. Det handler blandt andet om arbejdsvilkår. Og så handler det også om lønspørgsmålet,’ svarer Socialdemokratiet i Børn&Unges rundspørge.

Blå blok: Hold fast i den danske model

Partierne, der modsætter sig politisk indblanding i pædagogers løn, argumenterer for, at det i den danske model er op til arbejdsmarkedets parter at forhandle løn- og arbejdsvilkår.

’Det er en stolt og god tradition, vi har i Danmark. Desværre er Socialdemokratiet i gang med at smadre den. Vi mener derfor ikke, at det skal besluttes politisk, hvor meget løn pædagoger – eller nogen andre – skal have i løn,’ svarer Konservative Folkeparti i rundspørgen og stiller spørgsmål til, om man overhovedet kan tale om et lønefterslæb for pædagoger.

Nye Borgerlige og Venstre fremhæver deres forslag til skattelettelser, som vil give pædagoger og andre lønmodtagere flere penge i hænderne, uden at politikerne skal tage stilling til, om nogle faggrupper skal stige mere i løn end andre.

’Politikerne skal ikke blande sig i løndannelsen i den offentlige sektor. Det rigtige lønniveau er et anliggende mellem arbejdsgiver og medarbejder og bør i højere grad aftales decentralt,’ mener Nye Borgerlige.

BUPL: Lidt af et gennembrud

Formand for BUPL Elisa Rimpler glæder sig over, at så mange partier nu anerkender, at der er brug for en højere løn, så det bliver mere attraktivt både at blive og at være pædagog.

”Pædagoger tjener mange tusinde kroner mindre om måneden end andre offentligt ansatte med samme uddannelsesniveau. Vi har et historisk lønefterslæb, som vi bliver vi nødt til at gøre noget ved, hvis vi vil have flere unge til at vælge at blive pædagoger i fremtiden,” siger Elisa Rimpler og slår fast, at det kun kan lykkes med ekstra penge fra Christiansborg.

”Det er lidt af et gennembrud, at så mange partier nu bakker op om det,” fastslår BUPL’s formand.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.