Lederes råd: Sådan støtter I meritstuderende med en akademisk baggrund

Med inspiration fra København vil Aarhus og Odense nu uddanne et stort antal akademikere til pædagoger. En god idé, mener flere storkøbenhavnske ledere, som her giver råd til, hvordan du som leder kan understøtte deres praksis.
keyboard der signalerer ny medarbejder

Der er udsigt til, at langt flere akademikere fremover får mulighed for at læse til pædagog på bare 2,5 år.

Både VIA University College i Aarhus og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense åbner nemlig meritpædagoguddannelser for akademikere. Det sker med inspiration fra Københavns Professionshøjskoles såkaldte sporskifteuddannelse.

Det er en god idé, mener en række daginstitutionsledere, som Børn&Unge har talt med. Fælles for dem, er at de har eller har haft sporskifte-studerende i deres institutioner. 

De giver her en række råd til, hvordan du som leder bedst understøtter de sporskiftestuderendes pædagogiske praksis. 

Anbefaler tæt vejledning

Det er ikke et krav, at man har erfaring med pædagogisk arbejde for at blive optaget på sporskifteuddannelsen. En del af de sporskiftestuderende har dog allerede arbejdet som pædagogmedhjælpere, og lederne oplever, at de studerende hurtigt kan koble deres konkrete erfaringer på det faglige indhold i studiet.

For andre sporskiftestuderende kan vejen til at omsætte den teoretiske viden til en pædagogfaglig praksis være længere. Især hvis deres akademiske uddannelse ligger langt fra det pædagogiske område.
Flere af lederne anbefaler at give de sporskiftestuderende tæt vejledning, så de får det maksimale udbytte af både teori og praksis:

”Det er en vigtig vej til at sikre, at de studerende får mest ud af uddannelsen og får de bedste rammer for at omsætte teori til praksis. Og det mener jeg, arbejdsgiverne har et medansvar for og en interesse i at sikre,” siger Inge Fabricius, områdeleder for syv daginstitutioner i Rudersdal Kommune med i alt seks sporskiftestuderende.

Vær obs på mulige sprogbarrierer

Der har dog også været en række bump på vejen for de storkøbenhavnske institutioner, der har deltaget i pilotprojektet med sporskiftestuderende. Flere af lederne fortæller om uforudsete logistiske og økonomiske udfordringer.

Derudover gør daginstitutionsledere i Rudersdal Kommune opmærksom på et problem for sporskiftestuderende, der ikke har dansk som modersmål: Sprogbarrierer har gjort det sværere for dem at tilgå de faglige tekster på sporskifteuddannelsen, fortæller områdeleder Inge Fabricius.

”Det har været en udfordring for både de studerende og de institutioner, de arbejder i. Så man bør som leder være opmærksom på, hvis en sporskiftestuderende ikke har dansk som modersmål. Selvom der ikke var formelle sprogkrav til uddannelsen, så er vores erfaring, at der kan være udfordringer i forhold til at læse og forstå de danske fagtekster,” siger hun.

Vi har ansvar for at give bred erfaring

Langt hovedparten af den praksiserfaring, som de sporskiftestuderende får, kommer fra den institution, de er ansat i.

Det ruster dem på den ene side godt til livet på den pågældende arbejdsplads, vurderer lederne. Men samtidig peger flere på, at man som arbejdsgiver har et ansvar for at give de sporskiftestuderende så bred en faglighed som muligt.

”Der er altid en risiko for at blive lidt ’hjemmeblind,’ hvis en stor del af praksiserfaringen kommer fra en enkelt institution. Som arbejdsgiver og praktikinstitution bør vi være garant for, at de studerende ser så meget af det pædagogiske spektrum som muligt,” påpeger Thomas Cederblad, leder af den integrerede institution Nykløveret i Frederiksberg Kommune, som har to sporskiftestuderende.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.