Lederens store dilemma: Vi skal manøvrere mellem smitteangst og pligt

Mange pædagoger er bange for enten at smitte eller selv blive smittet. Alligevel skal de på arbejde og sørge for, at børnene og de unge oplever tryghed og nærvær. Det giver udfordringer for lederne, som både skal sørge for, at kerneopgaven løses, og at medarbejderne trives.

En af dem er Jane Lindner. Hun er institutionsleder i Rask Mølle Børneunivers i Hedensted Kommune og har oplevet, at medarbejderne er i tvivl om, hvordan de skal navigere mellem retningslinjer og anbefalinger.

”Jeg har brugt en del af mine ledelsesressourcer på oversættelsesarbejde og på at skabe mening ved at sige, at her i institutionen forsøger vi at gøre smittekæderne så korte som muligt. Jeg siger til mine medarbejdere: ’Vi kommer ikke til at gøre det rigtigt, men vi gør det rigtige ud fra, hvad der er muligt efter omstændighederne i Rask Mølle Børneunivers’,” siger hun.

Lederen har fuld forståelse for nervøsiteten.

”Men jeg har hele tiden haft det sådan, at vi har en kerneopgave, der skal løses, og vi har et børnesyn, vi arbejder ud fra. Det har vi prioriteret på højde med at passe på, at vi ikke bliver smittet. Børnene skal føle sig trygge i noget, der ligner en hverdag så meget som muligt,” siger Jane Lindner.

Dialog er vejen frem

Gitte Kristensen, der er dagtilbudsleder for tre afdelinger i distrikt Havrehed/Morud i Nordfyns Kommune, har også medarbejdere, der reagerer forskelligt på situationen.

”Nogle reagerer ved at være utrygge ved det ukendte. Andre tænker, at det nok skal gå. Jeg kan jo hverken bede de utrygge om at tage sig sammen eller tage følelsen fra dem, ligesom jeg heller ikke kan sige, at de kan blive hjemme eller ikke være sammen med børnene,” siger hun.

Til gengæld lytter hun og går i dialog med dem.

”Jeg fortæller, at jeg godt kan forstå dem, og så snakker vi om, hvordan vi kan hjælpe hinanden til at få det til at fungere,” siger hun og tilføjer, at medarbejderne først og fremmest udtrykker, at de er bange for at være syge uden at vide det og komme til at smitte andre.

En del af utrygheden har Gitte Kristensen kunne gøre noget ved og kommer med et eksempel:

Da det gik godt med smittetallene hen over sommeren, tillod institutionen, at forældrene kunne aflevere børnene ved grupperummenes dør indenfor. Da institutionerne så åbnede nu her efter juleferien, gav enkelte medarbejdere udtryk for, at de var nervøse for smitten. Derfor genindførte de, at forældrene afleverer børnene udenfor ved stuens dør.

”Børn og forældre er glade for den praksis. Medarbejderne er trygge og dermed skabes de bedste forudsætninger for en god dag,” siger Gitte Kristensen.

Tiden kalder på individuel ledelse

Hvis ledere oplever, at de svære situationer står i kø for tiden, er det ikke mærkeligt, siger Dorte Cohr Lützen, der er ledelseskonsulent og blandt andet underviser på kurser for offentlige ledere.

”I øjeblikket oplever ledere i dagtilbud – ligesom alle andre - en stram styring oppefra. Der er instrukser om, at sådan og sådan skal man gøre tingene. Det er imod den danske tradition for ledelse, så derfor er det vanskeligt,” siger hun.

Dorte Cohr Lützen opfordrer ledere til at oplyse medarbejderne om fakta i forhold til risikoen for at smitte og blive smittet og samtidig gøre det klart, at rammerne er ret faste.
Til gengæld skal lederne gå i dialog om, hvordan medarbejderne skal agere indenfor rammerne.

”Ledere skal skabe tryghed i det utrygge. Det skal være meget individuel ledelse. Lederen skal tale med den enkelte medarbejder, for folks niveau for angst er forskelligt. Det er blandt andet afhængigt af familieforhold. Derfor er det nødvendigt med masser af en til en-samtaler,” siger hun.