Ledere kæmper med pædagogmangel: Hvor er kommunens plan?

Det er ingen hemmelighed, at et flertal af landets daginstitutionsledere har svært ved at skaffe pædagoger nok.

Det problem bliver nu igen understreget af en ny BUPL-undersøgelse foretaget blandt godt 500 repræsentativt udvalgte daginstitutionsledere: 7 ud af 10 af dem har rekrutteringsproblemer.

Mere opsigtsvækkende er det dog, at kun 40 procent af daginstitutionslederne i undersøgelsen svarer ja til, at deres kommune overhovedet har en plan for, hvordan fagligheden skal øges – eksempelvis ved at uddanne medhjælpere og pædagogiske assistenter (PAU’er)  til pædagog.

Lige så mange – omkring 40 procent -  svarer, at de ikke ved, om kommunen har en plan. Omkring 20 procent svarer decideret’nej’ til, at kommunen har en plan.

Kigger man specifikt på de daginstitutionsledere, der har svært ved at skaffe pædagoger nok, er billedet ikke mærkbart bedre.

Dagtilbudschefer: På ét punkt bør nye tal give særlig bekymring

Merete Villsen, dagtilbudschef i Aalborg Kommune og formand for Børne- og Kulturchefforeningens dagtilbudsnetværk, påpeger, at langt de fleste kommuner, som kæmper med pædagogmangel, i flere år har arbejdet målrettet med at skaffe flere pædagoger.

Eksempelvis med midler fra Børne- og Undervisningsministeriets opkvalificeringspulje.

”Vi ved, at langt de fleste kommuner er godt i gang, selvom der selvfølgelig kan være steder, hvor indsatserne ikke er kommet så langt som de enkelte dagtilbudsledere kunne ønske,” siger hun.

På den baggrund er Merete Villsen ikke alarmeret over undersøgelsens resultat. Der er dog ét punkt, hvor den bekymrer hende:

”De her tal understreger, at vi dagtilbudschefer fortsat skal være opmærksomme på, om vi har daginstitutionsledere, hvis bekymringer fylder meget, eller som føler sig alene med udfordringer, som forvaltningen kan hjælpe med,” siger hun.

Kommuner skal sikre, at planer fungerer i praksis

Kristine Schroll, formand for Lederforeningen i BUPL, ser undersøgelsens resultat som en indikation på, at mange ledere ikke føler sig inddraget i forhold til, om kommunernes planer fungerer optimalt i praksis.

”Jeg oplever en stor tillid blandt lederne til forvaltningernes tekniske arbejde med eksempelvis opkvalificeringsplaner. Men det er afgørende, at forvaltningerne følger op på, om indsatserne rent faktisk fungerer i virkeligheden, eller om de skal tilpasses. Det kræver en løbende dialog med lederne, her oplever vi, at det nogle gange glipper,” siger Kristine Schroll.

Konsekvensen bliver, at ledere oplever at stå alene med uddannelsesopgaven, påpeger hun.

"Det bliver alene lederne, der får ansvaret for, at institutionen er en uddannelsesinstitution. Det ansvar skal de ikke bære alene," siger Kristine Schroll.

Dagtilbudschefs råd: Ingen skal stå alene 

Hvis der er kommunale daginstitutionsledere, som føler sig overladt til sig selv, opfordrer Merete Villsen til, at man rækker ud til sin nærmeste chef eller til lederkollegerne.

”Uanset om opgaven hedder rekruttering eller pædagogisk udvikling, så skal daginstitutionslederne ikke så alene. Hvis der er udfordringer, er det oplagt at tage dem op på eksempelvis ledermøder. Men vi dagtilbudschefer har altså en vigtig opgave med at forebygge, at ledere ender der, hvor de føler sig overladt til sig selv,” siger Merete Villsen.

Kristine Schroll er enig i den opfordring.

””Jeg vil samtidig opfordre til at Lederne kontakter deres lokale BUPL fagforening, og jeg vil understrege, at de aktuelle rekrutteringsudfordringer stiller krav til en stærk dialog i hele ledelseskæden. Her står eksempelvis ledernes nærmeste ledere med en vigtig, men svær opgave," siger hun.

Lederformand: Husk at langsigtede planer ikke løser  akutte problemer

Selv de bedste, langsigtede planer for, hvordan kommuner kan opkvalificere medhjælpere via merit, afhjælper ikke de akutte problemer, ledere kan stå med her og nu, påpeger Kristine Schroll.

”Man kan ikke hekse flere pædagoger op af jorden. Derfor er vi også nødt til at tale åbent i hver enkelt institution om, hvad vi kan gøre her og nu, hvis vi ikke kan rekruttere pædagoger nok. Hvordan klæder vi medhjælpere og assistenter bedst muligt på til at løse opgaven, så presset på pædagogerne mindskes på trods af pædagogmanglen,” siger hun.

Samtidig bør de kommunale forvaltninger spørge ind til, hvad de enkelte ledere har brug for af støtte, hvis de skal lykkes med opgaven. Og at forvaltningerne i forlængelse af det  og afsætter de nødvendige ressourcer.

Både Kristine Schroll og Merete Villsen opfordrer desuden kommunerne til at samarbejde med de lokale faglige organisationer. Både for at understøtte, at så mange så muligt kan blive opkvalificeret, og for at mindske de udfordringer, det kan give, når ledere sender medarbejdere afsted på pædagoguddannelsen.