Tesfaye: Lederne skal ud af normeringerne, så de kan tage ansvaret for pædagogikken

Lederne skal ikke længere tælle med i opgørelserne over normeringer. Sådan lyder det i regeringens finanslovsforslag, hvor der er afsat penge til at ansætte op mod 1.400 nye medarbejdere i landets daginstitutioner.

Som loven om minimumsnormeringer er i øjeblikket, indgår lederne i normeringen 85 procent af deres arbejdstid. Den tid skal erstattes af nye medarbejdere.

Udspillet skal ses som mere end en forbedring af normeringen. Det er en styrkelse af den faglige ledelse, understreger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

“Hvis vi skal have pædagogikken i centrum, skal den pædagogiske ledelse tages alvorligt,” siger han og uddyber:

“Det kræver, at vi tør sige, at her er der en leder, som tager ansvar for pædagogikken, og som i sidste ende også har ansvaret for, hvordan man griber forskellige situationer an i dagligdagen.”

Svært at få armene ned

Hos Lederforeningen i BUPL er der begejstring hos formand Kristine Schroll.

“Jeg er superglad. Vi har arbejdet for det længe, så det er svært at få armene ned lige nu,” siger hun og tilføjer:

“Det er en understregning af, at pædagogiske ledere er ansat til at lede pædagoger. Nu får de frigjort tid til faglig ledelse. De skal stadig være en del af praksis, men uden at være en del af normeringen. Det giver mulighed for at få et bedre overblik. Så kan de blandt andet være rollemodeller, sparre og i det hele taget understøtte den pædagogiske praksis,” siger hun.

Større respekt for fagligheden

Børne- og undervisningsministeren peger på, at den seneste undersøgelse af kvaliteten i børnehaver viste, at pædagogisk ledelse er væsentlig.

Læs undersøgelsen fra EVA her.

“Det handler blandt andet om, at mange kolleger ikke har pædagogisk uddannelse. Det øger kravene til den pædagogisk ledelse. Vi ved, at der er rigtige og forkerte måder at løse en konflikt på, og rigtige og forkerte måde at håndtere forældresamarbejde på. Det skal tages alvorligt, at nogen har en uddannelse og har et ansvar for, at pædagogikken bliver styrket i danske daginstitutioner,” siger han.

Hvis det stod til Mattias Tesfaye, skulle den tilgang gerne være der andre steder, end hos ministre og pædagoger.

“Jeg kunne godt tænke mig, at der i den bredere offentlighed og hos forældrene kom en større respekt for, at her er en faglighed og en leder, der træder frem og siger: Den faglighed vil jeg tage ansvar for,” siger han.

Holder øje med kommunerne

Selvom Kristine Schroll i øjeblikket har hænderne over hovedet, vil hun i tiden frem til at forslaget bliver til virkelighed have øjnene skarpt rettet mod kommunerne. 

“Jeg vil holde øje med, om kommunerne udmønter budgetterne, så der ikke er lagt børnetid ind til lederne. Samtidig er jeg opmærksom på, om kommunerne reagerer ved at lade lederne lede på flere matrikler. Sker det, vil der ikke komme mere faglig ledelse tæt på,” siger hun og tilføjer, at Lederforeningen i BUPL også vil bevare fokus på, at lederne ikke skal bruge deres tid på pedelopgaver og administration.

Mattias Tesfaye understreger også, at den ekstra tid reelt skal bruges på ledelse, som skal dyrke pædagogikken som fag. 

“Det skal tages mere alvorligt, men det kræver ledelse, og derfor har vi behov for at tage lederne ud af normeringen. Det betyder ikke, at de skal ind til computeren og sende mails til forvaltningen, men at det heller ikke skal være dem, der er nødvendige for at få vagtplanerne til at gå op,” siger ministeren.