Kommuneaftale sikrer penge til velfærd: Ingen minimumsnormeringer endnu

Rejsen mod minimumsnormering er udskudt lidt endnu. Til gengæld burde de obligatoriske nedskæringsrunder i kommunerne være afblæst. Nu bliver der råd til at følge med en befolkningsudvikling, hvor flere børn og flere ældre koster mange kommunale velfærdskroner. Sådan kan resultatet af økonomiaftalen mellem den socialdemokratiske regering og Kommunernes Landsforening, KL, gøres op.

Samtidig bliver det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, der hvert år siden 2016 har udhulet den kommunale økonomi med en halv milliard kroner, afskaffet.

I alt bliver der 1,7 milliarder kroner mere til den kommunale service, og det glæder KL’s formand Jacob Bundsgaard (S).

»For nogle kommuner er det en kærkommen håndsrækning til, at man kan holde skindet på næsen. For andre kommuner vil man kunne give et løft med afsæt i det her,« sagde han på pressemødet, hvor økonomiaftalen blev præsenteret.

Han tilføjede, at ’i de fleste kommuner kommet det ikke til at blive oplevet som et løft, ud over at vi kan levere samme gode service til flere borgere.’

BUPL: Tag spareplaner af bordet

At kommunerne har brug for pengene understreges af, at flere kommuner lige nu arbejder med sparekataloger, der også rammer børneområdet.

»Så nu er der et økonomisk grundlag for, at de kan blive taget af bordet,« siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Men det er ikke gjort med bare at tage besparelserne af bordet, understreger hun:

»Vi forventer, at vi kan se i budgetaftalerne, at børneområdet bliver friholdt, og i de kommuner, hvor man har mulighederne for det, begynder man at investere. Det er det, der skal til, for det er et fælles ansvar at løfte børneområdet. Kommunerne skal ikke sidde på hænderne og vente på, at der kommer minimumsnormeringer. De skal gå i gang nu,« fastslår Elisa Rimpler.

En fremstrakt hånd til kommunerne

Minimumsnormeringerne er også nævnt i den nye aftale. Regeringen lovede i sit politiske forståelsespapir, at indførslen af minimumsnormeringer skulle påbegyndes netop med denne økonomiaftale. Det første skridt er umiddelbart ret beskedent, idet aftalen kun indeholder en tilkendegivelse om, at KL vil indgå i et fælles arbejde med at forberede et grundlag for regeringens børneplan, der blandt andet skal indeholde minimumsnormeringer.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fastslog på pressemødet, at minimumsnormeringerne skal være indført senest i 2025. Hensigten med formuleringen i økonomiaftalen er, at KL skal være med til at bidrage til det forberedende arbejde, inden regeringen fremlægger et lovforslag om minimumsnormeringer.

»Så det er en fremstrakt hånd til kommunerne om at være med i det arbejde, som kommunerne har taget godt imod, så vi kan trække på deres viden og indsigt fra dagligdagen fra vores institutioner. Men beslutningerne om, hvordan den konkrete model skal se ud, og de penge, der skal findes til det, er ikke noget, der hører denne aftale til. Det er noget, vi tager stilling til på et senere tidspunkt,« sagde finansminister Nicolai Wammen.

SF: Et vigtigt skridt mod minimumsnormeringer

I SF betragter man økonomiaftalen som endnu et vigtigt skridt mod minimumsnormeringer, fastslår SF’s børneordfører Jacob Mark:

'SF har sagt helt klart, at der allerede med den finanslov, vi skal blive enige om inden længe, skal være en klar plan for, hvordan vi sikrer, at der i 2025 ikke er flere end tre børn per voksen i vuggestuerne og ikke flere end seks i børnehaverne. Det er helt afgørende for, at SF stemmer for finansloven,' skriver Jacob Mark i en mail til Børn&Unge

BUPL: Vi skal kunne mærke en forskel

Det ærgrer BUPL’s formand Elisa Rimpler, at formuleringerne om minimumsnormeringer er så bløde i økonomiaftalen.

»Jeg havde gerne set, der havde været et incitament til, at man påbegynder arbejdet med minimumsnormeringer. Det ligger der ikke i aftalen,« siger hun.

Men uanset formuleringerne i aftalen er det kommunerne, der har et stort ansvar for at grundlaget for en genopretning af børneområdet er til stede, påpeger Elisa Rimpler.

»For os i BUPL er det vigtigt, at vi med det samme, både med økonomiaftalen og finansloven, kan begynde at mærke en forskel ude på gul og blå stue. Det er afgørende,« fastslår hun.

Det står der i økonomiaftalen

Regeringen har med Retfærdig retning for Danmark aftalt at fremlægge en ambitiøs børneplan, som skal forbedre forholdene for børn og personale i daginstitutioner gennem en langsigtet investeringsplan frem mod 2025, der sammentænker normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse.

Børneplanen vil bl.a. betyde, at der gradvist frem mod 2025 indføres lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner, at der sikres uddannelse af mere pædagogisk personale, og at der som følge af minimumsnormeringer ansættes pædagogisk personale ud over den forøgelse, der følger af det demografiske træk.

Regeringen har tilkendegivet, at KL vil indgå i et fælles arbejde med at forberede et grundlag for børneplanen. Regeringen og KL er enige om at drøfte elementerne i planen løbende, ligesom andre relevante interessenter vil blive inddraget løbende.