Kolonien spares væk: Fatalt, advarer forskere

Hytter i det danske sommerland står over sommeren ubeboede hen i ugevis, for stadigt færre dag- og fritidsinstitutioner vælger at tage på koloni. Det viser en rundringning til 10 udlejere og bestyrere af danske feriekolonier, som Børn&Unge har foretaget. 7 ud af de 10 har mærket en nedgang i efterspørgslen fra institutionerne de senere år.

En af dem er Søren Freiesleben, leder af Københavns Lærerforenings Kolonier. Han bestyrer 29 kolonier, som lejes ud til både skoler og daginstitutioner.

»De seneste 10 år har der været en jævn nedgang. Stille og roligt er kolonier og lejrskoler blevet prioriteret væk,« siger han.

Samme historie fortæller Per Vecht, der udlejer Søllerødlejren ved Sjællands Odde.

»Jeg hører, at der ikke er så mange penge,« siger han.

Vigtigt rum for nærvær

Ofte er det netop besparelser, der gør, at institutionerne føler sig nødsaget til at sløjfe kolonien, selvom både børn og pædagoger værdsætter den højt. Sådan lød meldingen fra pædagoger, som Børn&Unge talte med, da redaktionen i forsommeren indsamlede 100 eksempler på ting, der var mulige for 10 år siden, men som pædagogerne ikke kan længere.

Men det kan blive en dyr besparelse at droppe feriekolonierne. For kolonien er ferie fra hverdagen og et vigtigt mellemrum, der giver børn mulighed for at opbygge afgørende sociale og psykologiske kompetencer, som en skemalagt voksenstyret hverdag levner meget lidt rum for i dag, vurderer Ph.d. og pædagogisk leder af Styrkeakademiet Louise Tidmand, der kalder det fatalt at spare kolonien væk.

»Børn bliver vænnet til, at al tid er styret og skemalagt. Også i familierne, hvor mange først og fremmest er sammen om aktiviteter med et mål. Vi får ikke lært vores børn bare at være. Hermed får de ikke mulighed for at mærke sig selv og at lære den sunde kedsomhed at kende. Det er et problem, for her får de idéer og øver sig i at forfølge kreative indfald,« siger Louise Tidmand.

Hun har blandt andet har forsket i børns oplevelse af kedsomhed og konkluderer, at børn har fået sværere ved at være i mellemrum mellem skemalagte aktiviteter, hvor de netop har mulighed for at mærke sig selv og finde på noget selv.

Styrker relationerne

Også børneforsker Erik Sigsgaard advarer imod at spare kolonien væk. Blandt andet fordi feriekolonien styrker relationerne mellem børn og voksne i en tid, hvor nærværet er under pres.

»De vante relationer mellem børn og voksne ændrer sig, når vi er sammen i døgndrift i nye rammer. Det ligger i koloniens DNA, at den er en fest og et frirum fra hverdagen. De voksne slapper også mere af og bliver måske mindet om stærke oplevelser fra dengang, de selv var væk hjemmefra på koloni,« siger han.

For mange er kolonien også pædagogisk hjerteblod. En af de institutioner, der holder fast i kolonien trods en presset økonomi, er Baunegården i Albertslund.

Her prioriterer leder Marie Iversen og personalet benhårdt i løbet af året for at få råd til at sende børn og pædagoger afsted.

»Kolonien er helt vildt nødvendig for at få relationer, som har dybde. Når vi tager afsted på fire dages koloni med børn på tre år, der måske har været hos mormor én nat, bringer det os så meget tættere på de børn, som vi deler vores hverdagsliv med,« siger hun.

Styrker også samarbejdet

En anden institution, der dyrker kolonien med stor begejstring, er Børnehuset Birkedal i Værløse. Birkedal har været på koloni i flere end 20 år, og det vil de blive ved med, både for børnenes og for samarbejdets skyld.

Når børnene er faldet til ro om aftenen, er der ofte god tid til lange pædagogiske samtaler over aftenkaffen, fortæller pædagogerne. Her vender de dagens oplevelser, men også overordnede problemstillinger, som der er alt for lidt tid til i dagligdagen.

»Det styrker vores samarbejde, at vi har tid til at fordybe os. Og så er der også plads til hyggesnak, som bringer os tættere sammen end dagligdagens svingdørssamtaler,« siger Pia Brandi Jensen.

Læs Børn&Unges store tema om den truede koloni her.