Klar besked til regeringen: Drop jeres plan eller send store bededag til folkeafstemning

En enig opposition afviser regeringens planer om at afskaffe store bededag, og nu vil BUPL og resten af den danske fagbevægelse sende et klart signal til regeringen.
BUPL og resten af fagbevægelsen vender tommelfingeren ned og opfordrer regeringen til at droppe forslaget om at afskaffe store bededag

Regeringens plan om at afskaffe store bededag under påskud af at skaffe flere penge til forsvarsbudgettet har fået massiv kritik fra både oppositionen i Folketinget, den danske fagbevægelse og flere førende økonomer.

Og stod det til BUPL-formand Elisa Rimpler, holdt regeringen fingrene fra pædagogernes fridage og droppede forslaget.

”Hvis de vil stå for det brede samarbejde, kan de ikke bare bruge deres eget flertal og fjerne en fridag uden forhandling og uden at høre arbejdsmarkedets parter. Det er helt uhørt. Jeg forstår godt, at rigtig mange pædagoger er utilfredse, fordi de i forvejen har et hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og her tager regeringen fejl, hvis de tror, en fridag fra eller til ikke har nogen betydning, siger pædagogernes formand.

Fagbevægelsen til regeringen: Drop forslaget eller spørg vælgerne

Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, der repræsenterer 1,3 millioner lønmodtagere, opfordrer direkte regeringen til at sende spørgsmålet om store bededags fremtid til folkeafstemning, hvis ikke regeringen vil trække forslaget af sig selv.

Hun indrømmer gerne, at denne type opfordringer fra fagbevægelsen ikke er hverdagskost:

”Det er ikke fordi, vi går ind for, at man skal have folkeafstemninger både om det ene og det andet. Men det her, mener vi, er så vildt et indgreb i den danske model, at man skal have forslaget trukket fra eller indkalde til en folkeafstemning,” siger Lizette Risgaard.

Regeringen, som har flertal i Folketinget uden opbakning fra oppositionen, har indtil videre afvist fagbevægelsens opfordringer. Men i princippet kan en folkeafstemning blive en realitet uden om regeringen. Det kræver dog, at 60 ud af 179 folketingsmedlemmer anmoder om det (se boks). Oppositionen i Folketinget har i øjeblikket 86 mandater.

Hovedparten af partierne i oppositionen holder en dør på klem for en folkeafstemning. I øjeblikket er det dog kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som tilsammen har 20 mandater, der ønsker en folkeafstemning om store bededag.

Første skridt: Send en klar besked til regeringen

Ved siden af opfordringen til regeringen om at trække lovforslaget tilbage har Fagbevægelsens Hovedorganisation startet en underskriftsindsamling på bevarstorebededag.dk.

Ved denne artikels offentliggørelse har næsten en kvart million danskere skrevet under, heriblandt tusindvis af pædagoger. Og BUPL-formand Elisa Rimpler opfordrer alle pædagoger til at støtte op:

”Lige nu gør vi i den samlede fagbevægelse alt, hvad vi kan, for at lægge pres på regeringen, så de tager det her forslag af bordet. Vi mærker jo tydeligt den massive modstand mod forslaget hos vores medlemmer, og den modstand skal regeringen også have øjnene op for. Der er underskriftindsamlingen et godt redskab,” siger Elisa Rimpler. 

Pia Olsen Dyhr, formand for SF, der ligesom hovedparten af partilederne i oppositionen tøver med at sende store bededag til folkeafstemning, fremhæver da også netop underskriftsindsamlingen som et interessant pejlemærke for vælgernes ønsker. 

Det står i Grundloven: Sådan kan det ende med folkeafstemning om store bededag

Grundlovens paragraf 42 sikrer, at et mindretal i Folketinget kan sende et lovforslag til folkeafstemning, hvis mindst 60 af de 179 folketingsmedlemmer støtter op om at sende forslaget til afstemning i befolkningen.

Hvis vælgerne skal kunne nedstemme regeringens lovforslag om at afskaffe store bededag, kræver det dog to ting: For det første skal der være flertal for et ’nej’ til forslaget. For det andet skal antallet af vælgere, som stemmer ’nej’ udgøre mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede danskere.

Muligheden for folkeafstemning som følge af Grundlovens paragraf 42 er indtil videre kun blevet brugt en enkelt gang: I 1963 krævede VK-oppositionen folkeafstemning om SR-regeringens lovforslag om såkaldte jordlove. Folkeafstemningen endte dengang med et nej til SR-regeringens forslag. 

Kilder: Grundloven samt lex.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.