Ingen Arne-pension: Nedslidte pædagoger går glip af millioner

Den 1. august blev det muligt at søge en ny, tidlig pension – den såkaldte Arne-pension – målrettet nedslidte danskere. Og efter bare tre dage havde over 7.000 personer søgt. Men der er næppe mange pædagoger blandt ansøgerne.

For at få tilkendt den nye pension skal man som 61-årig skal have været på arbejdsmarkedet mindst 42 år, altså siden man var 19 år.

Dermed må en lang række ældre og nedslidte pædagoger pr. automatik se sig forbigået. Og det er problematisk, for nedslidning er stort et problem for pædagoger, viser tal.

Nye tal: Flere pædagoger får nedslidnings-pension

Omkring 15 procent af pædagoger over 54 år er så nedslidte, at de har fået tildelt fleksjob eller førtidspension, viser en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2019.

Nu viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at yderligere 2,8 procent af samtlige pædagoger i alderen 60-65 år i løbet af år 2020 fik tilkendt den særlige seniorpension.

Ydelsen, som blev indført sidste år, er målrettet lønmodtagere med en arbejdsevne på under 15 timer om ugen og mindre end seks år til folkepensionsalderen.

Kræver forbedringer: ”Vi skal ikke være totalt nedslidte”

Antallet af pædagoger, som tildeles fleksjob eller førtidspension er mere end fordoblet siden 2013, hvor den hårdt kritiserede fleksjob- og førtidspensionsreform fik antallet af tildelinger til at styrtdykke.

Men selvom flere hårdt nedslidte pædagoger nu igen har adgang til støtte, er problemerne langt fra løst, understreger BUPL-formand Elisa Rimpler:

”Vores arbejdsforhold kan på mange måder sammenlignes med håndværkere, men med det ekstra, at pædagogfaget også slider mentalt. Og det kan ikke være meningen, at vi skal være totalt nedslidte når vi forlader arbejdslivet. Seniorpensionen er målrettet folk, som ikke kan holde til at arbejde 15 timer om ugen, og det er en meget lav grænse,” siger hun .og påpeger, at der er masser af nedslidte pædagoger, som har brug for bedre vilkår.

Tidlig exit koster millioner

Nedslidningen medfører også, at de fleste pædagoger forlader arbejdsmarkedet før tid. Selvom pensionsalderen i øjeblikket er 66,5 år, tager mere end halvdelen af pædagogerne hul på deres pensionsudbetalinger inden de fylder 65.

Den tidlige tilbagetrækning koster hvert år BUPL-medlemmer millioner af kroner i tabt indtjening. Og de rammes dobbelt, fordi de både går glip af løn- og pensionskroner udbetalt fra arbejdsgiver og samtidig må strække deres opsparede pensionsmidler længere.

”Nedslidningen rammer både pædagogernes økonomi og livskvalitet. Og den rammer samtidig samfundsøkonomien i form af tabt arbejdskraft og offentlige udgifter på grund af nedslidning og tidlig pension,” siger Elisa Rimpler.

Pædagogmangel: Nedslidning presser kommuner

Nedslidningen af pædagoger forværrer desuden pædagogmanglen og truer dermed kommunernes muligheder for at leve op til kravene i Folketingsaftalen om minimumsnormeringer.

Læs også: Nye tal bekymrer: Pædagogandel falder i hele landet.

På den baggrund er det også i samfundets interesse at forebygge nedslidning og forlænge pædagogernes arbejdsliv, understreger Elisa Rimpler.

”Vi skal have et arbejdsliv, vi kan holde til. Gode normeringer er selvfølgelig afgørende, for jo mere, du står alene med en børnegruppe, jo mere slider det. Men der er også brug for bedre seniorvilkår samt at lederne har redskaber til eksempelvis at hjælpe pædagoger, der ikke længere kan holde til at arbejde med de mindste vuggestuebørn, videre til et mindre fysisk slidende job, så vi undgår, at de slides helt ned eller går på pension før tid,” siger pædagogernes formand.

Mange af de værktøjer og ordninger, som kan forebygge nedslidning, findes allerede, påpeger hun.

”Men ordningerne er blevet skåret meget ned de seneste år. Det skal der laves om på. Samtidig skal vi sikre et stærkt fagligt miljø i institutionerne, for det øger arbejdsglæden og er med til at forebygge, at folk kører træt i faget.”

Tip: Job-farvel behøver ikke koste dyrt

Pædagogernes tidlige tilbagetrækning koster dem hvert år store summer i tabt indtægt. Men pædagogernes farvel til arbejdslivet behøver ikke være dyrt, oplyser BUPL-A og pædagogernes pensionskasse, PBU.

Pædagoger på efterløn kan fortsætte med at arbejde på eksempelvis stærkt nedsat tid samtidig med, at de får udbetalt efterløn. Og timelønnen som pædagog er væsentligt højere end det beløb, der modregnes i efterlønnen. Dermed kan man altså både få flere kroner på kistebunden og bevare en forbindelse til pædagoglivet.

Den mulighed er det dog ikke mange pædagoger, som benytter i øjeblikket: 92 procent af efterlønsmodtagerne i BUPL-A arbejder ikke en eneste time ved siden af efterlønnen.

Pædagogernes a-kasse har udgivet en pjece, som fortæller om mulighederne for at forlænge arbejdslivet på skånsomme vilkår sideløbende med efterlønsudbetalingen.

Også pædagoger, som ikke er med i efterlønsordningen, kan vælge kun at sige delvist farvel til pædagogjobbet. Det kan man eksempelvis gøre med en delpension, hvor man arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalinger fra sin pension, oplyser pædagogernes pensionskasse, PBU.