I naturen lærer Mireille børnene at glemme deres begrænsninger
Pas nu på. Kravl så ned fra træet. Du bliver våd. Ikke røre ved sneglen.
Mange pædagoger har nok mødt en overbekymret forælder og måske også en kollega.
Men Mireille Segato van Berkel mener, at alle bekymringerne er med til at fratage børn vigtige naturoplevelser.
”Det er enormt vigtigt, at vi holder fast i, at børn skal have lov til at møde og opleve naturens frirum,” fastslår den i dag 47-årige pædagog.
Var selv et barn af naturen
Hun var selv et barn, der søgte naturen og fik frihed til det.
”Som barn havde jeg fisk, kaniner, hund, kat, kanariefugle og marsvin. Naturen var mit frirum. Jeg klatrede i træer, ledte efter kastanjer, mirabeller eller dyr og planter ved mosen. Jeg red, fra jeg var fem år. Nogle gange havde jeg hunden med på tur. Jeg vidste aldrig, hvad udflugten bød på af udfordringer og oplevelser, men det var altid spændende, og jeg klarede selv modstanden, jeg mødte undervejs,” fortæller Mireille Segato van Berkel.
Et livsændrende chok
Da hun i sin tidlige pædagogkarriere arbejde i en SFO, forsøgte hun også at styrke børnenes forhold til naturen. Men gang på gang blev hun overrasket over deres manglende viden:
”For eksempel vidste børnene ikke, at den gule blomst i plænen var en mælkebøtte. Og når jeg havde arrangeret en Pipi Langstrømpe tingfinderleg og gemt skatten i en træstub, vidste de ikke, hvad en træstub var."
I SFO’ens naturværksted fik hun en dag et chok, der fik hende til at tage en vigtig beslutning.
”Jeg havde en udstoppet ræv med, og flere af børnene troede, at det var en ulv. De mente bestemt også, at den var lavet af plastik. Det var ikke en joke, og jeg blev helt paf. Det blev jeg simpelthen nødt til at gøre noget ved,” siger Mireille Segato van Berkel, der kort efter valgte at søge ind på naturvejlederuddannelsen.
Fik redskaber og ny viden
Som pædagog har hun ofte oplevet, at børnene har været decideret bange for naturen. For eksempel en pige, der begyndte at skrige vildt, da hun så en dræbersnegl:
”Hun var panisk angst for, at den ville bide hende. For det var jo en dræbersnegl,” fortæller Mireille Segato van Berkel.
Men naturvejlederuddannelsen har givet hende redskaber til at styrke børnenes forhold til naturen og en masse viden om at lave naturpædagogiske projekter med børn.
”Naturen sætter skub i børns fantasi og motiverer dem til at overskride grænser, fordi de bliver grebet af aktiviteten og glemmer at være bange eller på vagt,” oplever pædagogen, der for nylig havde børn med ude at klatre i høje træer.
”Til at starte med troede børnene slet ikke, at de ville kunne komme hverken op eller ned. Da først vi var begyndt at klatre, tog nysgerrigheden og viljen over, og vi kom helt til tops i trækronen, hvor udsigten åbnede sig, og vinden fik grenene til at gynge. Ofte oplever jeg, at børn bliver så grebet af naturen, at de glemmer deres begrænsninger og udvikler sig enormt med udfordringerne,” fortæller Mireille Segato van Berkel.
Pludselig sidder de med et fiskeøje mellem fingrene, helt opslugt af at udforske.
Mireille Segato van Berkel, pædagog og naturvejleder
Bygger kvashegn og parterer fisk
I dag er hun fast tilknyttet naturvejleder i fire børnehaver under Børnehusene i Kokkedal.
Derudover bruger hun sin viden fra uddannelsen som selvstændig naturvejleder i Naturhelten, der tilbyder naturforløb for daginstitutioner og kurser for pædagoger.
”Som selvstændig laver jeg naturværksteder i børnehaver og vuggestuer. Det er alt sammen projekter, der styrker børns viden om naturen, opbygger tryghed og lyst til at passe på naturen. Det kan være at bygge kvashegn, et blomsterbed eller et insekthotel i institutionen. Eller udflugter for at samle svampe eller fiske og partere fangsten efterfølgende. Til at starte med synes børnene, at det er grænseoverskridende, men pludselig sidder de med et fiskeøje mellem fingrene, helt opslugt af at udforske,” siger Mireille Segato van Berkel.
Væmmes du ved edderkopper?
Hun holder også kurser i berøringsangst for pædagoger, hvor de for eksempel skal dissekere forskellige dyr.
Det får også pædagoger til at tænke over om de selv væmmes eller begejstres, når børnene viser dem snegle og edderkopper.
”En gang imellem optager jeg dem på video, så de bagefter kan se, hvilke signaler de sender med deres kropssprog. For de voksnes reaktioner smitter jo af på børnene,” siger Mireille Segato van Berkel.
