Børn leger mere fantasifuldt og fordybet i skoven

En pind er ikke bare en pind, den bliver hurtigt til alt muligt andet, når børn leger i naturen. Mens legetøjet alt sammen har en funktion, er kogler, blade, sten og kviste i skoven åbne for et utal af fantasifulde muligheder i legen. ’Og så sagde vi, at det der lille jordsted derovre var køkkenet…’

Børnene udvikler deres fantasi og finder på, på en helt anden måde, når de leger i skoven sammenlignet med stuen eller legepladsen i institutionen. Det forklarer forsker og lektor på Københavns Professionshøjskole Mathilde Sederberg, der sammen med sin kollega Anne Bahrenscheer står bag et nyt studie af pædagogisk praksis i naturen sammenlignet med den ’almindelige’ daginstitution. Projektet er en del af forskningsprojektet ’ODIN – Skovbørnehaver, et sundere valg?’.

Forskere: Fantasifulde lege fylder enormt meget

Forskningsprojektet undersøger pædagogisk praksis i naturen og eventuelle sundhedseffekter hos børn i skovbørnehaver sammenlignet med børn i almindelige børnehaver.

Mathilde Sederberg og Anne Bahrenscheer har stået for den kvalitative del af projektet, og de har fulgt pædagoger og børn i fire såkaldt ’roterende’ daginstitutioner, der veksler mellem at være i skoven og i institutionen i byen. Forskerne har observeret børn og pædagoger begge steder og interviewet pædagoger om deres praksis i henholdsvis naturen og institutionen.

”Vi havde troet, vi skulle kigge meget på det risikofyldte og det kraftfulde i legene i skoven. Men vi måtte jo bifalde, at det med fantasi og fordybelse fyldte enormt meget. Det var ikke, hvad vi gik ud for at undersøge, men en del af det, vi kom hjem med,” siger Mathilde Sederberg.

Fordybelse giver ro og ballast

At fordybe sig er også kropsligt og handler om sundhed ud fra en mere humanistisk og social forståelse af sundhed, understreger forskeren.

”Det er jo ikke fordi, børnene får et bedre kondital af at sidde og fordybe sig, men de får måske en ro, som er meget essentiel i livet videre. De får en ballast som er meget i vigtig i vores samfund,” siger hun.

Muligheden for fordybelse genkender naturpædagog Hildur Johnson, der arbejder i skovbørnehaven Krudthus i Tokkekøb Hegn i Nordsjælland, som en af de vigtigste fordele ved en praksis i naturen.

”Det hænger sammen med, at der er plads, men også med mængde og variation. 'Loose parts' er blevet et buzz word i naturpædagogikken over hele verden, det handler om, at helt lavpraktisk har børnene adgang til virkelig meget materiel i deres leg i naturen,” siger hun. 

Plads betyder, at der ikke er andre børn, der går lige forbi hele tiden, og man går ikke henover legen og ind igennem det, nogle har bygget, fordi man skal et andet sted hen.

Pædagoger bliver mere nærværende i skoven

En af årsagerne til, at børnene kan fordybe sig mere i legen i skoven, er, at der er mere frihed og fleksibilitet i naturen. Det fremhævede alle pædagogerne, påpeger Mathilde Sederberg og uddyber:

”Når de er hjemme i institutionen, kører alt ret skemalagt. Men ude i skoven eksisterer det skema ikke. Pauserne blev holdt løbende, også sammen med børnene, og pædagogerne oplevede, at de selv kunne fordybe sig meget mere, fordi de ikke er underlagt skemaer og strukturer.” 

En pædagog sagde, 'jeg bliver som et barn selv' og en anden at ' jeg er en meget mere nærværende voksen i skoven'.

Det samme oplever naturpædagog Hildur Johnson.

”Jeg kan være nærværende hele tiden i skoven, både mentalt og fysisk. Jeg har både en mulighed for selv at finde ro, idet naturen også påvirker mig rent fysisk, men det tillader mig også at være nærværende fysisk, idet at børnene altid kan se mig,” siger hun.

Pædagog: vi er alle sammen på eventyr i skoven

Pædagogerne får en anden rolle i naturen end hjemme på legepladsen, viser forskningen. De er mere deltagende og mindre kontrollerende, forklarer Mathilde Sederberg.

En pædagog sagde det sådan her: ’Jeg bliver meget mere legebarn i skoven og tager del i aktiviteterne. Jeg klatrer selv, jeg laver selv de udfordringer, som børnene gør.’

Og en anden sagde: ’Vi er alle sammen på eventyr ude i skoven.’

Ifølge Mathilde Sederberg kan nogle af de pointer om større fleksibilitet og pædagogernes udforskning af muligheder sammen med børnene med fordel tages med hjem i den konventionelle børnehave. 

”Det er jo ikke alle, der er lige ved en skov eller har mulighed for at få sit barn i en udflytterbørnehave. Det må være en ambition at prøve at få nogle af de ting ind i dagligdagen i den konventionelle børnehave også.”

Modstridende resultater om motorik

Pædagogerne i forskningsprojektet oplever også, at børnene udvikler sig mere motorisk i naturen, som tilbyder flere alsidige muligheder for fysisk udfoldelse og for risikofyldt leg end legepladsen i institutionen, som børnene kender ud og ind. 

Men den pointe står i modsætning til resultaterne af en anden undersøgelse, som er en del af samme forskningsprojekt om skovbørnehaver. Her har andre af projektets forskere undersøgt, om børn i skovbørnehaver klarer sig bedre til sundhedsplejerskens motoriktest ved skolestart. 

Som Børn&Unge tidligere har skrevet om, fandt den undersøgelse ingen forskel i to gruppers motoriske kompetencer. Men det står altså i modsætning til pædagogernes vurdering i praksis.

”Pædagogerne var samstemmende enige om, at børnene udvikler deres motorik bedre i skoven. Og vi kunne også se, at børnene legede andre typer lege i skoven og brugte deres krop på andre måder. Jeg synes vi skal lytte, når pædagogerne siger, som de gør,” siger Mathilde Sederberg,

Test viser ikke hele virkeligheden

Forskeren har ikke noget entydigt svar på, hvordan det kan være, at de to forskningsresultater peger i hver sin retning. 

”Det hænger på den ene side nok lidt sammen med, at vi har en udbredt fortælling og forventning om, at det at være i skovbørnehave gør noget godt for motorikken,” siger hun, men påpeger samtidig, at en motoriktest, der tester specifikke aktiviteter som at kaste en bold eller stå på et ben, ikke nødvendigvis viser hele virkeligheden om, hvad barnet kan med sin krop.

”Nogle mener, at man skal teste børnene i deres naturlige omgivelser: Hvordan går det med dem, når de er på tur i skoven? Kan de løbe med op ad bakken? Kan de hoppe med over åen? Det vigtigste må være, at de kan indgå i lege med de andre børn og følge med kropsligt,” siger hun.