Hver anden overvejer at forlade pædagogfaget: Derfor vil vi væk 

Pædagoger: Disse fire ting får os til at overveje at stoppe

BUPL’s vilkårsundersøgelse fra november 2023 indikerer, at der særligt er fire områder, hvor daginstitutionspædagogernes arbejdsvilkår er afgørende for, om de går med tanker om at forlade deres fag.

Arbejdsmiljøet

Blandt pædagoger, som tænker på at forlade faget, har kun 39 procent et godt eller meget godt psykisk arbejdsmiljø. Hele 23 procent af dem har decideret et dårligt eller meget dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Omvendt har 72 procent af de pædagoger, som ikke overvejer at forlade faget, et godt eller meget godt psykisk arbejdsmiljø. Kun 8 procent af dem har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. 

Pædagogernes vurdering af deres fysiske arbejdsmiljø tegner samme billede. Også her ser det langt værre ud for pædagoger, som overvejer at forlade faget.

’Det er hårdt fysisk arbejde og også en kæmpe belastning psykisk - især på grund af det krævende arbejde med børn og forældre, manglende tid til sparring og pædagogiske tiltag,’ skriver en pædagog.

’Jobbet er alt for hårdt psykisk. Man går alt for tit hjem fra arbejde med dårlig samvittighed over ikke at kunne yde den nødvendige pædagogiske indsats,’ skriver en anden.

Tiden til det pædagogfaglige arbejde

62 procent af daginstitutionspædagoger, som overvejer at droppe pædagogfaget, vurderer, at de i høj eller nogen grad har tid til at bruge deres faglighed optimalt i hverdagen.

Blandt pædagoger, som ikke overvejer at forlade faget, har hele 84 procent tid til at bruge fagligheden optimalt.

De pædagoger, som overvejer at forlade faget, vurderer også deres rammer for at arbejde med børnene i mindre grupper samt med børn i udsatte positioner langt dårligere end gennemsnittet, viser undersøgelsen. 

’Er frustreret og demotiveret på grund af de høje følelsesmæssige krav og en følelse af, at jeg ikke kan opnå den pædagogiske kvalitet, der må forventes,’ skriver en pædagog, der kun i mindre grad oplever at kunne bruge sin faglighed og overvejer at forlade faget.

Tid til planlægning og evaluering

62 procent af de pædagoger, som overvejer at forlade faget, har afsat tid til planlægning, evaluering og refleksion af det pædagogiske arbejde.

Blandt pædagoger, som ikke tænker på at stoppe i pædagogfaget, har hele 73 procent afsat tid på jobbet til disse ting.

’Vilkårene er så belastende, at jeg har mistet gejsten. Jeg er simpelthen blevet relationstræt.  At møde på arbejde er som at træde ind i en tornado, man først bliver spyttet ud af, når man har fri. Ingen tid til refleksion og fordybelse.  Det er en illusion at tro, mennesker kan være nærværende med et roligt nervesystem i 8 timer. Der er brug for huller til fordybelse,’ skriver en pædagog, der ikke har tid afsat til planlægning, og overvejer at forlade faget.

Børnenes trivsel

Hele 76 procent af de daginstitutionspædagoger, som overvejer at stoppe i faget, oplever, at et stigende antal børn mistrives.

Blandt de daginstitutionspædagoger, som ikke overvejer at kvitte faget, gælder det langt færre - 58 procent.

’Der er børn, som tydeligt mistrives i det almene dagtilbud, og hvor relevante fagpersoner vurderer, at de ville profitere af et specialtilbud. Alligevel vælger kommunen at lukke øjnene for problematikken af økonomiske årsager. Så bliver man som pædagog og fagperson meget ked af det inden i. Det er tydeligt, at alle børn og voksne lider under disse forhold, og kerneopgaven går tabt,’ skriver en pædagog.

’Flere og flere børn med særlige behov/udfordringer ender i det normaliserede område, hvor vi ikke har ressourcerne til at varetage opgaven. Vi har fagligheden, men ikke ressourcerne til at anvende den. Både de børn, som er udfordret, og de børn, som ikke ellers er udfordret, mistrives grundet manglende nærvær, omsorg og tryghed,’ skriver en anden.