Handicappede Simon mister tillæg under praktik: Systemet sætter en stopklods for mig

Kan man være pædagog, selvom man på grund af cerebral parese er spastisk lammet fra livet og ned og må bruge hjælpemidler for at komme rundt i dagligdagen? Ja, selvfølgelig kan man det, mener Simon Fonnesbæk, der studerer til pædagog på Professionshøjskolen UCN.

For som den 24-årige pædagogstuderende plejer at sige: ’Det kan godt være, jeg lever med et handicap. Men det er ikke det, der begrænser mig.’

Privatfoto

Det gør til gengæld reglerne for økonomisk tilskud til studerende med handicap, og det i en grad, så det er ved at stikke en kæp i hjulet på Simon Fonnesbæks kørestol og forringe hans og andre handicappedes mulighed for at uddanne sig til pædagog.

”Jeg frygter, at det kommer til et punkt, hvor jeg økonomisk ikke kan få det til at løbe rundt. Og jeg forstår ikke, at vi har en regering, som på den ene side råber højt om at få de handicappede ud på arbejdsmarkedet, samtidig med at systemet sætter en stopklods for mig,” siger Simon Fonnesbæk.

Mangler sikkerhedsnet

For Simon Fonnesbæk og andre handicappede er det ikke en mulighed at have et studiejob ved siden af uddannelsen. Han er derfor afhængig af det handicaptillæg, han hver måned modtager oven i sin SU for at dække de udgifter, han har som handicappet. Tillægget betyder, at han kan skifte hjul på sin kørestol, når den er i stykker, og at han har råd til at følge et studieliv på lige fod med sine studiekammerater.

Men i 2. og 3. praktikperiode bortfalder SU’en, fordi praktikken er lønnet – og så kan Simon Fonnesbæk også vinke farvel til handicaptillægget.

”Det betyder, at jeg får omkring 4.000 mindre før skat. Men mine faste udgifter er de samme, så dem vil jeg have svært ved at få dækket. Og samtidig vil jeg mangle et sikkerhedsnet, hvis der sker noget uforudset,” siger den studerende.

Vigtig dannelse

For Simon Fonnesbæk er det vigtigt at være en ressource for samfundet, selvom han har brug for hjælp til at komme igennem sin uddannelse:

”Man kan jo vende den om og spørge, hvor meget det vil koste samfundet, hvis jeg sidder derhjemme på overførselsindkomst i stedet for at tage en uddannelse og blive aktiv på arbejdsmarkedet,” siger han.

Men han ser også et andet perspektiv i, at folk med handicap uddanner sig og kommer i arbejde:

”Selvfølgelig er der nogle ting, jeg ikke kan gøre. Det er nok ikke mig, man skal sætte til at løbe hurtigt op ad trapperne eller spille udendørs fodbold. Men så kan jeg sætte nogle anderledes aktiviteter i gang og bruge mine evner på andre måder. Og der er en vigtig dannelse for børnene i at se, at en person i kørestol sagtens kan få sin tilværelse til at fungere,” mener Simon Fonnesbæk, som har kontaktet flere andre professionshøjskoler og fået bekræftet, at han langt fra er den eneste studerende med dette problem.

Klar forskelsbehandling

Hos de pædagogstuderendes organisation, PLS, kalder faglig sekretær Mikkel Bøgh Eriksen det manglende handicaptillæg under pædagogstuderendes praktik for ’klar forskelsbehandling’.

”Det besværliggør at tage en pædagoguddannelse, hvis man har et handicap,” siger han og oplyser, at PLS flere gange har rettet henvendelse til Uddannelses- og Forskningsministeriet om problemet, men uden resultat.

Privatfoto

”I uddannelsessystemet foregår der allerede en systematisk diskrimination af studerende med handicaps. Det er et faktum, at mennesker med handicaps generelt har et lavere uddannelsesniveau, når der sammenlignes med resten af befolkningen. Vi synes, at der er alt for få uddannelser, der tager højde nok for at have en fleksibilitet i forhold til studieaktivitet, men også de fysiske rammer halter flere steder,” tilføjer Mikkel Bøgh Eriksen.

Spejle sig i alle

Det er vigtigt, at en uddannelse om pædagoguddannelsen er i stand til at uddanne alle, mener PLS:

”Det er helt essentielt, at de børn, brugere og borgere, vi møder i praksis, har mulighed for at spejle sig i forskellige mennesker, uanset hvilken form, køn eller handicap man har,” siger Mikkel Bøgh Eriksen.

Han opfordrer derfor Uddannelses- og Forskningsministeriet til enten at lade studerende med handicaps tage deres handicaptillæg med sig i den lønnede praktik – eller til at omlægge pædagoguddannelsens praktikperioder til at være SU-finansierede, hvilket ifølge PLS ville medføre endnu en fordel:

”Hvis man som studerende ikke er en del af normeringen, har man bedre tid til at fordybe sig i praksis og fokusere på sine læringsprocesser. Det mener vi vil betyde mere kompetente pædagoger på den lange bane,” siger Mikkel Bøgh Eriksen.

Minister: Du kan tage SU-lån

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe Jørgensen (S) kan som minister ikke gå ind i konkrete sager, men skriver til Børn&Unge, at hun kender til problematikken, som Simon Fonnesbæk oplever.

”Jeg er rigtig glad og stolt over, at vi i Danmark giver ekstra økonomisk støtte til studerende med handicap, oven i SU’en,” siger ministeren.

”Men da det netop er en SU-tillægsydelse, udbetales den derfor ikke i perioder, hvor den studerende ikke modtager SU. Det er et grundlæggende princip i vores uddannelsessystem, som jeg ikke mener, vi skal lave om på,” tilføjer hun og minder studerende med handicap om, at man kan optage SU-lån i perioderne med SU og handicaptillæg.

”Det kan kompensere for noget af det indtægtstab, en studerende med handicaptillæg oplever, når vedkommende i praktikperioden får samme praktikløn som ens medstuderende,” mener ministeren.

Det Centrale Handicap havde indkaldt til høring om unge med handicap på videregående uddannelser i januar, men måtte udskyde høringen til august på grund af corona. Læs om høringen