Guide: Sådan forebygger I konflikter om billeder på Aula

Nogle forældre vil være skeptiske over, at de ikke længere kan sige nej til, at I lægger billeder af deres børn på Aula. Læs her, hvordan I kan forebygge sammenstød og styrke samarbejdet.
billede af børn, der leger i sandkasse
"Billeder styrker forældres tillid til institutionen, fordi de kan se, at deres barn trives og har en god dag på legepladsen," siger Noomi Matthiesen, lektor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet.

Forældre til børn i daginstitutioner og skoler kan ikke længere bestemme, om personalet må fotografere deres børn og vise billederne internt, for eksempel på Aula eller en info-skærm. 

Datatilsynet anser deling af billeder som en normal del af børnenes hverdag i institutionen, og derfor er det ikke nødvendigt at indhente samtykke fra forældrene for at leve op til GDPR-reglerne. 

Aula har således fjernet funktionen, som gjorde det muligt for forældre at sige nej til fotografering. Det gælder både portrætfoto, billeder i galleriet samt videoer og lydfiler.

De fleste forældre er glade for fotos

Billeder på Aula spiller en central rolle i forældresamarbejdet, vurderer Noomi Matthiesen. Hun er lektor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet og forsker i forældresamarbejde.

”Bredt set er forældre glade for billeder, fordi det giver dem indblik i deres børns dagligdag i institutionen. De kan se, hvad børnene er optagede af, og de kan følge med i pædagogiske tiltag. Billeder styrker forældres tillid til institutionen, fordi de kan se, at deres barn trives og har en god dag på legepladsen. Det er ikke bare noget, der bliver sagt,” uddyber Noomi Matthiesen.

Derfor er forældrene bekymrede

Der vil dog være forældre, som ikke bryder sig om, at de er blevet frataget muligheden for at sige nej til, at pædagoger må lægge billeder af deres børn på Aula. 

Noomi Matthiesen deler dem i tre grupper.

”Nogle har grundlæggende mistillid til offentlige systemer og ønsker så lidt data om deres børn som muligt. For andre er det et spørgsmål om, hvorvidt man kan have tillid til it-systemer. Altså om billederne ligger et sikkert sted, eller om der er risiko for, at de bliver misbrugt,” siger Noomi Matthiesen.

Vil ikke vælge på børnenes vegne

Den tredje gruppe mener, at deres børn selv skal vælge, hvilke billeder der findes af dem på nettet.

”Da små børn ikke har redskaberne til at foretage den vurdering, afgør forældrene, at der ikke skal lægges billeder ud, før børnene er gamle nok til selv at kunne træffe beslutningen. Billeder på Aula er ganske vist til internt brug, men hvad nu, hvis andre forældre downloader billederne og uploader dem et andet sted? Det spørgsmål vil disse forældre stille,” siger forskeren og betegner alle tre former for bekymringer som reelle.

10 gode råd til forældresamarbejdet om børnefotos

    1. I kan beslutte at lade helt være med at lægge billeder på Aula. Så behøver I ikke læse mere. Hvis I lægger billeder på Aula, er det en god idé at formulere en billedpolitik, hvor det tydeligt fremgår, at I tager billeder af pædagogiske aktiviteter og hyggestunder for at give forældrene et indblik i deres børns hverdag. Det giver jer samtidig anledning til at reflektere over, at det ikke må være tilfældigt, hvilke billeder I tager. 
    2. Billedpolitikken bør indeholde retningslinjer for, at forældre udelukkende må downloade billeder fra Aula til privat brug, men de må ikke uploade dem andre steder.
    3. Beskriv billedpolitikken kort i velkomstbrevet til nye forældre, og fortæl om den til opstartssamtalen med forældre.
    4. Fortæl på et forældremøde, at der er kommet nye regler for brugen af billeder på Aula, og orientér om, at hvordan I håndterer det. I kan understrege, at I ikke tager billeder på toilettet og på puslebordet og heller ikke, når børnene har vandkamp på en varm sommerdag uden ret meget tøj på. Undlad også billeder af børn i konflikt.
    5. Sørg for at vise billeder af alle børn på Aula. Ellers risikerer I, at nogle forældre vil sige, at I kun bringer billeder af fotogene børn, og det er deres eget barn åbenbart ikke, siden I meget sjældent viser situationer med barnet.
    6. Hvis forældre udtrykker bekymring over, at I bringer billeder af deres børn, så tag dem alvorligt. Ellers vokser bekymringen. Undersøg årsagen til bekymringen og se, om I ud fra det kan skabe tryghed ved at fortælle om kriterierne for, hvilke billeder I lægger på Aula.
    7. Hvis forældre er meget stålfaste på, at I ikke må vise billeder af deres barn, er det op til lederen at afgøre, om der skal tages et særligt hensyn. Hvis forældrene er voldsomt bekymrede, er I nødt til at komme dem i møde, men det må ikke gribe om sig. Det bliver en ekstra byrde for pædagogerne, hvis de skal have en masse særhensyn for øje, hver gang de uploader billeder.
    8. Hvis forældre forlanger, at I fjerner et billede af deres barn fra Aula, så undersøg, hvorfor de er kede af billedet. Hvis det ikke hjælper, så fjern det. Gør det samtidig klart for forældrene, at I gør en undtagelse, for ellers risikerer I at ende i daglige forhandlinger om brugen af billeder.
    9. Aftal, at I ikke tager billeder med jeres egne telefoner, men bruger institutionens telefon eller tablet. Sæt samtidig en kode på, så I styrker sikkerheden.
    10. Understreg over for forældrene, at I følger Datatilsynets anbefaling om at slette billeder, som alene bruges til at give et løbende indblik i børnenes hverdag, efter to til fire uger. Hvis det er muligt at slette billederne automatisk, kan det være en god løsning. 
       

Læs mere

Datatilsynet har lavet en tjekliste til vuggestuer og børnehaver ved brug af billeder og video. Den er bygget op som en kvikguide med gode råd og konkrete eksempler. Tjeklisten indeholder også et bilag om databeskyttelsesreglerne.

Du finder tjeklisten her på Datatilsynets hjemmeside.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.