Forsøg med mere frihed i folkeskolen: Skoler kan droppe bevægelse og understøttende undervisning
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lader sig åbenbart ikke så let bremse, når hun har fået en idé. I efteråret lancerede hun idéen om selvstyrende folkeskoler, et forslag, der dog ikke kunne få opbakning i forligskredsen bag folkeskolereformen, så det var væk, da partierne bag reformen (kun Enhedslisten står udenfor) i januar kunne præsentere en justering af reformen med blandt andet en kortere skoledag for de mindste og mindre understøttende undervisning.
Men nu kommer ideen på bordet igen, denne gang som et forsøg: 75 folkeskoler kan være med i et ’frihedsforsøg’, som det kaldes, hvor man blandt andet kan fravælge bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, åben skole og understøttende undervisning.
»Det er alt det, pædagoger gør,« lyder det spontant fra BUPL’s formand Elisa Rimpler.
S: En hån mod demokratiet
De 75 skoler kan deltage i et såkaldt rammeforsøg inden for folkeskoleloven, og derfor skal forsøget ikke forhandles med forligskredsen. Og netop det, at ministeren først får nej til selvstyrende skoler, og derefter kommer med et forsøg, der ligner de selvstyrende skoler til forveksling, har fået Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind til at kritisere ministeren:
»Det er en hån mod demokratiet. Blækket er knap blevet tørt på en bred politisk aftale, som skal give ro om skolen og sikre den understøttende undervisning. Og så laves der et fireårigt forsøg, som forligspartierne er lodret imod,« siger hun til Politikens Skoleliv.
BUPL: Ligner mormors folkeskole
BUPL’s formand Elisa Rimpler er heller ikke glad for forsøget.
»Det ligner til forveksling en drøm om at komme tilbage til en folkeskole, fra da mormor var barn. I formålet med forsøget peger Merete Riisager selv på et godt børneliv, og et godt børneliv handler også om, at vi får de 10-15 procent af børnene, der ikke trives, med,« siger hun og peger på, at flere og flere børn har det svært i skolen og føler, at den ramme, der er i skolen, er for snæver. Og netop for de børn kan pædagoger spille en vigtig rolle.
»Forsøget kan reducere pædagogers mulighed for at arbejde intensivt med børns trivsel og med de elementer, der gør, at børn og unge synes, at skolen er et rart sted at være,« siger hun.
Lærerne kan få mere frihed til deres undervisning i forsøget, påpeger hun.
»Men det bliver på bekostning af pædagoger, der får mindre tid til trivselsarbejdet. Problemet med forsøget er, at man vil have fokus på det, som mange synes er kerneydelsen, nemlig undervisning. Så alt det, som er med til at skubbe på børnenes trivsel og udvikling i positiv retning ud over undervisning, kan man risikere bliver skåret væk,« siger Elisa Rimpler.
Frygter dårligere normeringer
Hun er også bekymret for normeringerne i fritidsordningerne.
»Vi kan ikke vide, om normeringerne bliver dårligere i SFO’en, men når der ikke kommer flere penge til, så kan det let blive resultatet,« siger hun.
Bliver skoledagen kortere, skal fritidsordningernes åbningstid øges, og det koster naturligvis penge, hvis normeringerne ellers skal fastholdes.
Forsøget træder i kraft til sommer og varer i fire år.
