Forskere dumper rapport om sprogscreening: ”Det er så grelt”

Misforståelser, fejlslutninger og fejlagtige konklusioner. 24 sprogforskere går i rette med konklusionerne i en rapport om sprogscreening, der for nylig skabte overskrifter i landsdækkende medier, som skrev, at ’knapt hvert femte barn har sproglige udfordringer ved skolestart’. Rapporten, der er udarbejdet af Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed, hævder at kunne sige noget om kvaliteten af det pædagogiske arbejde med børns sprog i daginstitutionerne og give ny viden til kommuner om, ’hvordan de klarer sig’.

Men tallene og konklusionerne holder ikke. Det er budskabet fra 24 sprogforskere, der er gået sammen om et opråb i netmediet POV International, fordi de frygter, at konklusionerne kan påvirke fremtidige politiske beslutninger.

”Vi reagerer, fordi det er så grelt, hvad der står i denne her rapport. Folk, der ved noget om sprogtilegnelse, er fuldstændig chokerede, når de åbner den,” siger Laila Kjærbæk, ph.d. og lektor, Institut for sprog og kommunikation på Syddansk Universitet.

Sprogscreening kortlægger ikke barnets sproglige kompetencer

Rapporten er baseret på resultaterne af sprogscreening med værktøjet ’Sprogvurdering 3-6’ fra 61 kommuner. Men det er en helt forkert måde at undersøge, hvor mange børn der har sproglige udfordringer, for man kan ikke konkludere, at et barn har sproglige udfordringer blot på baggrund af resultatet af en sprogtest ifølge forskerne.

”Resultatet af en sprogscreening er ikke en kortlægning af barnets sproglige kompetencer. Det er ikke sikkert, at barnet oplever nogen sproglige udfordringer, selvom det scorer lavt i en sprogtest. Alt muligt andet kan være årsag til, at et barn scorer lavt,” siger Laila Kjærbæk, der på den baggrund også er kritisk over for brugen af sprogscreening i dagtilbud og skoler i det hele taget.

”Der er ingen evidens for, at man identificerer de børn, der har sproglige vanskeligheder og brug for ekstra hjælp og støtte ved en sprogscreening,” siger hun.

Børn får ikke tilstrækkelig hjælp

Skal man finde børn med sprogvanskeligheder, anbefaler den internationale forskning på feltet, at man undersøger, om barnet har vanskeligheder med sproget i hverdagen ved at inddrage viden om forældres, pædagoger og læreres oplevelse af barnets sprog, skriver forskerne. Forskning viser, at forældre har stor viden og opmærksomhed på deres barns sproglige udfordringer, men at de må kæmpe for at få tilstrækkelig hjælp og støtte. Det bekymrer Laila Kjærbæk.

”Som det er i dag, får de børn, der rent faktisk har sprogvanskeligheder, ikke den hjælp, de har brug for, fordi vi spreder ressourcerne ud på at teste alle mulige andre børn, som ikke har et behov. Det er det store problem,” siger hun.

Sprogtest kan ikke bruges til at måle pædagogisk kvalitet

Laila Kjærbæk understreger også, at resultaterne af sprogscreeningen ikke kan bruges til at måle på kvaliteten af daginstitutionerne, og hvorvidt institutioner ’lykkes med’ at understøtte alle børns sprog, som rapporten lægger op til.

”Vældig mange andre ting spiller ind på barnets sprog udover kvaliteten af det dagtilbud, barnet har gået i. Vi er født forskellige som mennesker, og vi har alle et forskelligt udgangspunkt. Det er forskelligt, hvad vi har nemt og svært ved. Vi vokser op i forskellige familier, lærer forskellige ting, og alt det har en betydning for børnenes sprogudvikling,” siger hun og uddyber:

”I denne rapport bliver kvaliteten af pædagogers arbejde vurderet ud fra noget, som ikke kan vurdere det. Jeg savner en respekt for pædagogerne og deres faglighed. I stedet for trækker vi hele tiden alle mulige værktøjer ned over hovedet på dem uden tillid til, at de kan tænke selv. Det er fuldstændig forfejlet og udtryk for en mistillid, og det må være utroligt frustrerende som pædagog,” siger hun.

Kontorchef uenig i kritikken

Kontorchef i Indenrigs-og Boligministeriets Benchmarkingenhed Peter Østergaard er uenig i forskernes kritik. Han mener derimod, at analysen er solid, og at den giver brugbar viden til kommunerne.

”Når man læser kritikken, får man indtryk af, at hovedanken i kritikken af Benchmarkingenhedens analyse er, at redskabet 'Sprogvurdering 3-6', som data kommer fra, ikke i tilstrækkelige grad fanger børnenes reelle sprogfærdigheder. Så følger det jo også naturligt heraf, at hvis man ikke mener, 'Sprogvurdering 3-6' kan bruges som redskab, så kan en analyse, der baserer sig på data fra 'Sprogvurdering 3-6', heller ikke bruges,” siger han og påpeger, og at Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed i forbindelse med analysen har været i dialog med de forskere, der har udviklet ’Sprogvurdering 3-6’.

”De mener godt, at man kan bruge redskabet og data til at lave den analyse, som vi har lavet,” siger han.

Peter Østergaard mener, at det er en ’god pointe’, at mange andre faktorer end daginstitutionen har betydning for børnenes sprogudvikling. Men det har analysen taget højde for, ifølge ham.

”Vi har i analysen gjort en del ud af at identificere faktorer, der ser ud til at have betydning for børnenes sprogfærdigheder, og for at få et mere retvisende sammenligningsgrundlag renser vi i analysen for betydningen af disse faktorer, når vi sammenholder kommunernes resultater”.