Forsker: Leg er et spørgsmål om overlevelse

Leg er et lokomotiv for udvikling og den perfekte læremester. Når børn leger, bedriver de en slags livsnødvendig videnskab. Derfor skal pædagoger have ressourcer til at give legen de bedste betingelser, opfordrer legeforsker.

Leg er den bedste læremester, leg har sikret overlevelse, og leg kan være med til at redde verden.

Så håndfast formulerer legeforsker Marc Malmdorf Andersen fra Aarhus Universitet legens potentiale. Han har netop skrevet bogen Leg, som er udkommet i serien Tænkepauser.

»Leg er på en lang række af parametre ufattelig vigtig for børns udvikling. Derfor er det rigtig godt, at børns ret til leg er blevet skrevet ind i daginstitutionsloven. Men det forudsætter naturligvis også en fortsat politisk vilje og villighed til at bevilge de fornødne ressourcer, så pædagogerne får mulighed for at prioritere legen og skabe gode legemiljøer«, siger han.

Børns tid til leg har i en årrække stået i skyggen af læreplaner og skoleforberedende aktiviteter, måske blandt andet fordi legens funktion kan synes usynlig.

Men legen er også en gådefuld størrelse, som har bragt evolutionsbiologerne på overarbejde, forklarer Marc Malmdorf Andersen:

»Hvorfor begiver unge bonobo-aber sig ud på den farefulde færd at hænge fra hænderne af de ældre stammemedlemmer 15 meter over jorden? Og hvorfor løfter en 2-årig en banan op til øret og leger, at det er en telefon? Legen har ikke et omgående synligt afkast. Umiddelbart ligner den faktisk en unyttig adfærd uden mål. Men det er den ikke. Tværtimod«.

Leg er lyst og drift

Netop det forhold, at leg er risikabelt og energimæssigt omkostningsfuldt uden synligt udbytte har fået forskere til tillægge legen livsnødvendig betydning.

For hvorfor skulle så mange dyrearter ellers have holdt fast i legen? Det er netop det spor, vi skal følge, hvis vi vil forstå, hvor afgørende legen er for os.

»Der hersker bred enighed i forskningen om, at legen er en meget stærk drivkraft, som er umulig at stoppe. Børn kan med andre ord slet ikke lade være med at lege. Det skyldes, at leg handler om at udforske verden, så den bliver mere forudsigelig. Når børn leger, opstiller de hypoteser og afprøver dem, og formår på den måde at samle store dele af den viden, der er nødvendig for at begå sig i verden,« forklarer han.

Forskningen tyder på, at leg er en af de absolut mest effektive indlæringsformer, fordi leg er styret af den perfekte blanding af lyst til og behov for at udforske verden.

Legen er som at have en motiverende lærer, der ved, præcis hvilket niveau du er på, præcis hvilken opgave du har brug for og lyst til at løse.

Og her har vi forklaringen på, hvorfor legen har overlevet evolutionen gennem så mange år. Leg øger sandsynligheden for overlevelse, fordi vi tilegner og livsnødvendig viden, når vi leger.

»Det kan synes nytteløst, at dyr leger i stedet for at samle kræfter eller føde. Men det ser ud til at kunne betale sig, blandt andet fordi vi ved, at de dyr, der leger, er suverænt klogere end dyr, der ikke gør det. Tilsvarende er leg motor for menneskers udvikling. Og vi har desuden mange eksempler på, at drivkraften bag en række skelsættende opfindelser, mennesker igennem tiden har skabt, har været styret af en stærk lyst til at lege«, forklarer Marc Malmdorf Andersen.

Derfor er der al mulig grund til at give pædagoger mulighed for at skabe de bedste betingelser for børns leg, opfordrer han:

»Hvis vi for alvor prioriterer legen, vil vi ikke kun give børns kognitive og emotionelle udvikling optimale vilkår, men også på samfundsplan få større mulighed for at udvikle ikke bare sjove, men også skelsættende opdagelser på den lange bane, der kan komme hele verden til gavn«.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.