Fik anerkendt COVID-19 som arbejdsskade: Det betaler sig at anmelde

Pædagog Kristina Perl blev smittet med coronavirus på jobbet i foråret 2020. I dag har hun fortsat senfølger. Men efter at hendes sygdom er blevet anerkendt som en arbejdsskade, har hun fået ro på. Hun opfordrer andre pædagoger, som har været smittet, til at gøre som hende.

Næsten tre ugers sygemelding og langvarige senfølger som åndedrætsbesvær og manglende smags- og lugtesans. Det har været blandt konsekvenserne for pædagog Kristina Perl, som i foråret 2020 blev smittet med coronavirus på jobbet.

Derfor er hun både glad og lettet over at have fået sit sygdomsforløb anerkendt som en arbejdsskade:

”Jeg fik bekræftet, at det kunne betale sig at anmelde sagen. Det var overvældende at skulle svare på alle spørgsmålene fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, men anerkendelsen har givet ro på,” fortæller Kristina Perl til Børn&Unge.

Når hun fortæller sine bekendte i pædagog-kredse, at hun blev alvorligt syg efter at være blevet smittet med coronavirus på jobbet, får hun altid samme spørgsmål:

”Alle spørger, om jeg har anmeldt det. Når jeg siger ja, og jeg har fået det anerkendt som arbejdsskade, spørger de, om de må fortælle min historie til folk, de kender, som har haft lignende sygdomsforløb. For de vil vise, at det kan betale sig at få det anmeldt. Det er fedt, hvis min historie kan hjælpe dem på vej,” lyder det fra Kristina Perl.

Bølge af syge børn efter skiferier

Kristina Perls corona-historie begynder i det tidlige forår 2020. Her arbejder hun i en børnehave i Nordjylland, hvor en håndfuld af institutionens børn netop er kommet hjem fra skiferie i blandt andet Østrig.

En uge efter vinterferiens afslutning bliver otte ud af 12 børn på en stue sygemeldt på én gang. De er syge hele ugen, og forældrene fortæller om influenzasymptomer.

”Pædagogen på stuen blev også syg. Efter nogle dage blev nogle af de syge børns søskende, som er på min stue, også sygemeldt,” fortæller Kristina Perl om begyndelsen på det omfattende sygdomsudbrud på hendes arbejdsplads, som hun stadig i dag har mén fra.

Sundhedsstyrelsens retningslinjer har ingen hørt om endnu. Det ændrer sig dog hurtigt, og ganske få dage senere lukker statsminister Mette Frederiksen (S) Danmark ned.

”Jeg gik i isolation med min mand og tre børn med det samme. Et af mine børn har astma, og vi har andre i familien, som vil være meget udsatte, hvis de bliver smittet,” fortæller Kristina Perl.

”Pludselig får jeg høj feber”

Men skaden er allerede sket. Flere af Kristina Perls kolleger er blevet smittet og lægger sig med influenzasymptomer.

Men det er så godt som umuligt at blive coronatestet i Nordjylland. Derfor kan ingen af dem få svar på, om det er COVID-19.

Få dage senere begynder Kristina Perl selv at få symptomer. Hun får høj feber og mister smags- og lugtesansen.

”Jeg har samtlige symptomer på COVID-19, så jeg ringer til min læge. Han har netop fået udleveret fem testskit og synes, jeg skal have en af dem.”

Hun tester sig selv derhjemme og sender prøven til tjek. Fire dage senere får hun det nedslående svar: Hun har COVID-19.

”Jeg og min familie skal isolere os, får vi at vide. Jeg holder i forvejen afstand til min familie, sover alene og har fået eget badeværelse, som de andre ikke må bruge. Men inden da, før jeg fik symptomer, har jeg gået op og ned ad dem i flere dage. Jeg bliver rigtigt bange for, om jeg har smittet dem.”

Som at have pest i huset

Kristina Perl er sygemeldt i 17 dage. Da hun bliver symptomfri vender hun tilbage til en daginstitution, som netop er genåbnet efter påsken og kæmper for skabe en god pædagogisk hverdag med de nye corona-restriktioner.

Både børn, forældre og kolleger er frustrerede, og Kristina Perl har ikke lyst til at fortælle, at hun har haft COVID-19.

”Jeg kunne ikke overskue at skulle svare på spørgsmål hele tiden. Samtidig ville mine børne ikke have, at deres kammerater skulle få at vide, at jeg havde haft COVID-19. For de var bange for, at deres kammerater ikke ville turde lege med dem. Det var næsten som om vi havde pest i huset.”

Da sommeren melder sin ankomst har Kristina Perl fortsat åndedrætsbesvær og kan stadig ikke smage eller lugte noget. Hun kontakter sin læge, som foreslår, at coronasmitten anmeldes som en arbejdsskade.

Beskæftigelsesministeriet har kort tid forinden understreget, at det vil blive anerkendt som en arbejdsskade, hvis man kan sandsynliggøre, at man er blevet smittet med coronavirus på sit job.

”Har jeg været syg nok?”

Kristina Perl kontakter sin lokale BUPL-afdeling.

”I første omgang følte jeg ikke, de virkede så interesserede i mit forløb. Det undrede mig, for min læge havde jo sagt, det skulle anmeldes. Derfor besluttede jeg at ordne tingene selv,” fortæller hun.

Da Kristina Perl 3. juli får brev fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med en lang række spørgsmål om hendes situation, kontakter hun dog BUPL igen.

”Jeg begyndte pludselig at tvivle på mig selv. Har jeg været syg nok? Udnytter jeg systemet? Jeg var tæt på at give op, men jeg var bange for, hvad jeg skulle gøre, hvis mine senfølger aldrig gik væk. Da jeg ringede til BUPL anden gang, tog de det meget alvorligt.”

Kristina Perl sender sin besvarelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mange spørgsmål den 7. august. Den 21. september får hun anerkendt coronasmitten som en arbejdsskade.

Har stadig senfølger

I dag har Kristina Perl stadig senfølger. Eksempelvis er hendes lugtesans stadig så påvirket, at hun ikke kan lugte, hvis et barn har skidt i bleen.

”Jeg er afhængig, af at børnene eller en kollega fortæller mig det. Jeg har oplevet, at forældre har kommenteret på, at deres barn har lort i bleen. Så må jeg jo fortælle dem, at jeg er ked af det, men jeg kan simpelthen ikke lugte det. Det er ikke særligt fedt.”

Til gengæld har Kristina Perl følt sig støttet af både ledere og kolleger hele vejen igennem sit forløb:

”Både min egen leder og vores dagtilbudsleder bakkede op om, at sygdommen skulle anmeldes som en arbejdsskade. Det var rigtigt rart,” fortæller hun.

Kristina Perl er efter nytår begyndt at bruge visir på jobbet. Det samme er flere af hendes kolleger.

”Jeg prioriterer at passe på min familie. Også nu hvor vi daginstitutioner som næsten de eneste holder åbent, mens resten af Danmark igen er lukket ned. Jeg elsker at være pædagog, men jeg har det altså lidt stramt med, når folk siger, at børn ikke smitter. For det gør de jo. Måske ikke så meget som voksne, men risikoen er der.”

Siden nytår har en række pædagoger henvendt sig til BUPL for at få coronasmitte anmeldt som arbejdsskade. BUPL har pr. 21. januar registreret 88 af denne type arbejdsskadesager.

Coronasmittet på jobbet? Sådan gør du

  • Arbejdsskademyndighederne har oplyst, at man ikke behøver at påvise en konkret smittekilde, men man skal sandsynliggøre, at smitten er sket på arbejdet. I en vejledning fra myndighederne står der, at man eksempelvis vil se på, om smitterisikoen på arbejdet vurderes at være højere end risikoen i fritiden.

    Hvis en pædagog i sin fritid har haft begrænset kontakt med andre ud over familie og få venner ad gangen, vil det tale for en anerkendelse af, at smitte er sket på arbejdet og dermed er en arbejdsskade.

    Hvis du har mistanke om, at du er blevet smittet gennem dit arbejde, skal du kontakte BUPL’s arbejdsskadeteam.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.