Fik 9.000 kroner efter løntjek: Men lønnen er stadig latterligt lav
I årets første måneder skal der typisk spares efter julens storforbrug. Men denne vinter har pædagog Niels-Peter Henriksen lidt flere penge på lønkontoen at spendere. Et løntjek har nemlig givet pote.
Niels-Peter Henriksen blev i forbindelse med et interview til Børn&Unge om pædagogers relativt lave løn opmærksom på, at hans anciennitet som pædagog var langt højere end den erfaringsdato, der stod angivet på hans lønseddel.
Med hjælp fra sin tillidsrepræsentant og den lokale fagforening, BUPL Århus, fik han i efteråret 2019 derfor tjekket sin løn.
»Fejlen var opstået i forbindelse med et jobskifte, hvor jeg, efter at have været væk fra kommunen, kom tilbage og blev indplaceret som om, jeg lige var startet i faget. Det tog noget tid for kommunen at beregne min godtgørelse, men jeg kan huske, at damen fra lønkontoret sagde, at jeg godt kunne købe nogle større julegaver,« fortæller Niels-Peter Henriksen, der med decemberlønnen 2019 fik udbetalt et engangsbeløb på 9.000 kroner og fremadrettet er steget med cirka 1.500 kroner i månedsløn.
Vi får for lidt
Det blev dog ikke til meget større julegaver, og Niels-Peter Henriksen tænker heller ikke, at de 1.500 kroner mere om måneden vil gøre den store forskel.
»Jeg er glad for, at fejlen blev opdaget, men min løn er stadig latterligt lav. Det ændrer det her løntjek ikke ved. De ekstra penge, jeg har fået, fiser bare ned i det hul, der hedder budgetkonto, og engang om 25 år, har jeg måske betalt lidt mere af på mit lån, end jeg ellers ville have gjort,« siger han.
Som børnehavepædagog med en arbejdstid på 30 timer om ugen og med seks års anciennitet – ikke kun tre, som der fejlagtigt stod angivet på hans lønseddel – tjener Niels-Peter Henriksen nu små 24.000 kroner om måneden før skat.
»Der skal meget mere til, for at vi pædagoger får løn som fortjent – en løn, der matcher det ansvar, vi har,« siger han.
Masser af lønfejl
Frem mod de kommende overenskomstforhandlinger i 2021 er kampen for mere i løn til pædagoger et højtprioriteret tema for BUPL.
Men indtil en højere løn er tilkæmpet, er det mindste man kan forvente, at kommunerne overholder de lønoverenskomster, der gælder i dag, mener Niels-Peter Henriksen.
»Det er jo en overenskomstbestemt aftale, hvad jeg og andre pædagoger skal have i løn, og derfor burde lønnen også passe. Der sidder nogle og har det som deres arbejde at sørge for, at jeg får den løn, jeg skal have, og fejlene burde ikke ske,« siger han.
Men faktisk sker de tit, viser en undersøgelse fra efteråret 2019, som Epinion har udført for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, der også er BUPL’s hovedorganisation.
Ifølge den har over halvdelen, nemlig 51 procent af de adspurgte danskere, oplevet fejl i deres løn.
Løntjek virker
Også BUPL finder ofte fejl på medlemmernes lønsedler, når de enten selv henvender sig for at få et løntjek, eller når nogle af de lokale fagforeninger kører særlige løntjekkampagner og tager rundt til pædagogiske arbejdspladser for sammen med tillidsrepræsentanterne her at tjekke pædagogernes løn.
Fejlene, som fagforeningen finder, kan handle om alt fra stillingsbetegnelsen til manglende funktionstillæg – eller rod med erfaringsdatoen og ancienniteten som i Niels-Peter Henriksens tilfælde.
Selvom pædagoglønnen kunne være højere, er han er glad for den hjælp, som hans tillidsrepræsentant og fagforening har ydet ham.
»Selvom der ikke burde være fejl, så viser det sig jo, at der er det for mange, så det er godt, at fagforeningen har den her service. Jeg er ikke sådan en, der går op i at tjekke min løn, så jeg er bare glad for, at jeg blev gjort opmærksom på, at der kunne være et problem, og at jeg kunne få hjælp til at tjekke det,« siger han.
Stadig tillid
Ifølge Epinion-undersøgelsen for FH har hele 94 procent af de adspurgte danskere tillid til, at deres løn er, som den skal være.
Og 25 procent kigger aldrig eller sjældnere end hver anden gang på de lønsedler, der tikker ind i e-boksen.
På spørgsmålet om Niels-Peter Henriksen tjekker sin lønseddel oftere nu, efter at have oplevet fejl, kommer svaret både prompte og grinende.
»Nej, jeg gør da ej. Jeg regner stadig bare med, at den er i orden. Så må jeg tage et løntjek igen om et år,« siger han.
Han er dog opmærksom på, at han også selv bør holde øje.
»Derfor er jeg heller ikke vred over, at der var fejl. Jeg kunne jo selv have set efter, og det er fjollet ikke at gøre det, selvom jeg nok ikke er den eneste, der ikke lige får kigget på tallene,« siger han.
Tjekker du heller ikke din lønseddel? Her er seks punkter, du særligt skal holde øje med!
- Erfaringsdato
- Timetal
- Stillingsbetegnelse
- Grundløn
- Løntillæg
- Pensionsprocent
Læs uddybende om hvert punkt i guiden 'Snyd ikke dig selv'.
BUPL’s opfordring: Tjek din løn
Faglig sekretær i BUPL med politisk ansvar for løn og overenskomst, Lars Søgaard Jensen, ser pædagog Niels-Peter Henriksens historie som et godt eksempel på, at man skal tjekke sin løn.
»Selvfølgelig burde man kunne stole på sin lønseddel, men vi ser desværre bare mange fejl, og det er også derfor, vi har løntjek som en service til medlemmerne og hvert år desuden deltager i de faglige organisationers fælles løntjek-kampagne,« siger han.
Lige når det kommer til lønnen mener Lars Søgaard Jensen, at kontrol er bedre end tillid.
»Er der lønfejl, som ikke bliver opdaget, kan det med årene blive til mange penge, man bliver snydt for. Og vores medlemmer hører i forvejen ikke til blandt de højest lønnede. Så min opfordring skal være, at man skal tjekke sin lønseddel hver måned, og er der noget, man er i tvivl om, står vi klar – både tillidsrepræsentanterne ude på arbejdspladserne og den lokale BUPL-fagforening kan hjælpe,« siger han.
