Farvel i døren eller på stuen: Eksperimenterne blomstrer overalt

Forskernes budskab er entydigt: Udeafleveringer og afhentninger, som dagtilbud har været tvunget til under pandemien, rokker ved børns følelse af at have en tryg overgang mellem hjem og dagtilbud. Samtidig kommer sprogarbejdet under pres, og forældresamarbejdet knaser.

Rundt omkring i landet er pædagogernes erfaringer mere blandede. Mens nogle har set gladere børn og tilfredse forældre, har andre oplevet ulykkelige børn og frustrerede forældre.

Erfaringerne bruges mange steder til at se rutinerne efter i sømmene og indføre nye goddag- og farvelrutiner, som skal virke, når det blevet er hverdag igen.

I en af landets største kommuner, Odense Kommune, har de 125 kommunale børnehuse forsøgt sig med mange forskellige modeller, fortæller dagtilbudschef Mette Hviid Laustsen.

I nogle børnehuse vil forældrene kunne færdes frit som før pandemien. Andre steder kommer forældrene ind i garderoben en ad gangen. Igen andre steder kommer de kun indenfor om fredagen. Og så er der også dagtilbud, der holder fast i udeafleveringerne og afhentningerne.

Respekt for børnenes rum

Udeafleveringerne har i mange af Odenses institutioner givet gladere børn og en kortere men mere nærværende relation mellem barn, forældre og pædagogisk personale, lyder vurderingen fra Mette Hviid Laustsen.

”Det har givet en respekt for, at nogle rum skal være børnenes rum. Og det skal vi værne om,” siger hun og understreger:

”Det skal jo ikke være forbudt for forældrene at komme indenfor. Men man kan godt gå ind i en god og konstruktiv dialog med dem om, hvorfor vi indretter os på en anden måde. Det giver faktisk deres børn en helt anden ro i læringsmiljøet.”

Mette Hviid Laustsen tilføjer, at dagtilbuddene er opmærksomme på, at det er nødvendigt at finde nye måder at udvikle forældresamarbejdet på, når forældrenes adgang begrænses.

Det kan være at holde flere af forældrerådsmøderne samt ’ukomplicerede’ forældresamtaler digitalt, fx på Teams.

”Teams skal ikke erstatte det fysiske møde, men det kan supplere og gøre det nemmere at få det hele til at hænge sammen i en hverdag. Både for forældre og for personalet,” siger hun.

Mistede kontakt med udsatte familier

En af de institutioner, der under nedlukningerne har været kede af, at forældrene ikke længere var en del af hverdagen indenfor, er Børnehuset Tjørneparken i Rødovre.

Her oplevede personalet, at den manglende ansigt-til-ansigt kommunikation med forældrene påvirkede børnenes skift fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til skole negativt. Samtidig mistede personalet kontakten med nogle af de mest udsatte familier.

”Når forældrene ikke kommer med indenfor, er det begrænset, hvad vi får talt med dem om. Og så tænker man som pædagog på, hvordan det mon går hjemme hos dem,” siger institutionens leder, Kirsten Sørensen.

I dag fastholder Børnehuset Tjørneparken, at alle børn afleveres udenfor på legepladsen. Til gengæld er forældrene velkomne indenfor om eftermiddagen.

”Børn har et stort behov for at vise deres forældre, hvordan deres virkelighed her i institutionen ser ud. De har behov for at kunne vise deres forældre: Se den tegning, jeg lavede i går. Den hænger deroppe på tavlen,” forklarer Kirsten Sørensen.

Børnene har savnet mor og far

Et interview, som Herning Kommune har lavet med 20 børnehavebørn i forbindelse med nedlukningerne, viser, at mange børn har savnet forældrene i deres hverdag i dagtilbuddet.

”Jeg græd altså bare, fordi de ikke måtte komme ind. Jeg ville bare savne dem,” siger 5-årige Mie i et interview til undersøgelsen.

Plads til lokale løsninger

Nedlukningerne har ifølge formanden for Kommunernes Landsforenings (KL) børne- og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S), skabt en unik chance for at afprøve nye metoder. Han er varm fortaler for, at de enkelte dagtilbud går deres egne, lokale veje.

”Det er vigtigt, at der etableres en dialog mellem forældre og medarbejdere, sådan at man finder løsninger, der gør forældrene trygge, og som gør medarbejderne trygge ved, at de får en god ramme at fylde deres faglighed i,” siger han.

Formand for Lederforeningen i BUPL, Eva Munck Immertreu, støtter også, at hvert enkelt dagtilbud selv finder de løsninger, som bedst passer til deres fysiske rammer, personale og familier.

”Jeg er overvældet over de rigtig mange gode, lokale løsninger, der er fundet rundt om i institutionerne under pandemien. Netop fordi der både er fordele og ulemper ved de valg, som man træffer, er inddragelse af forældrebestyrelserne vigtig,” siger hun.

Læs hele temaet i Børn&Unge nr 2/2022

Derfor holder vi fast i udeaflevering og afhentning

Børnehaven Seden Børnehus i Odense har af faglige grunde valgt at afsætte en pædagog til at tage imod og aflevere børnene ved døren. Det understøtter børns læring, trivsel og udvikling, er Sedens erfaring, som de har delt med forældrene:

• Vi ser, at det for mange børn nu er nemmere at blive afleveret i børnehuset, da det er barnet selv, der går fra mor eller far og ikke omvendt.
• Det er meget lettere for jeres børn at starte dagen og indgå i lege/aktiviteter om morgenen, da afskeden er klaret i døren.
• Børnene har fået udviklet deres robusthed og mod til, at de selv går fra mor og far, ligesom de har fået et større ansvar i garderoben, da de selv er aktive i at blive klar.
• Det har i den grad været med til at udvikle børnene, der i lang højere grad udviser selvdisciplin, udholdenhed, viljestyrke og selvstændighed.
• Det er også blevet meget nemmere for mange børn at blive hentet, når det er en voksen fra børnehuset, der hjælper en med at gå ud til ens forældre.
• Både morgen og eftermiddag i børnehuset er fyldt af mere nærvær og fordybelse i både aktiviteter og leg.
• Børnene har fået mindre at forholde sig til/færre forstyrrelser og har derved bedre mulighed for at fokusere på det, de er i gang med nu og her.
• Tidligere havde mange børn svært ved at abstrahere fra, at der kom forældre i huset, hvilket gjorde, at de tit bevægede sig fra sted til sted for at se, hvem der skulle hentes, snakke med forældre til andre børn m.m.
• I dag ser vi børnene være til stede i legen eller i aktiviteten, hvilket også giver bonus ind i relationerne med de andre børn. At børnene ikke skal forholde sig til forældre på legepladsen eller i huset ses tydeligt i mange børns læringsudbytte.
• For børn i udsatte positioner har roen i huset været enormt givende, det har givet dem mulighed for at blive skærmet for mange udefrakommende forstyrrelse, og de oplever ikke på samme måde at blive udstillet i det ’offentlige rum’ som set tidligere.

Kilde: Uddrag af brev fra Seden Børnehus, Odense Kommunes Børn- og Ungeforvaltning.