Faldt og brækkede hånden: Mistede tusindvis af kroner
Christina Larsen gik tur i Gribskov, da hun faldt og slog hånden. På det tidspunkt anede hun ikke, at hun samtidig faldt ned mellem to stole og dermed mistede tusindvis af kroner hver eneste måned det næste halve år.
I faldet brækkede Christina Larsen en knogle i hånden. Derfor var hun nødt til at sygemelde sig hos det vikarbureau, hun er tilknyttet. De kommende vagter blev aflyst, og hun fik at vide, at hun ikke ville få løn, fordi hun er ansat som løsarbejder.
”Så tænkte jeg, at jeg kunne få sygedagpenge, men i første omgang kunne det heller ikke lade sig gøre,” fortæller Christina Larsen, der de seneste fire år har været tilknyttet to forskellige vikarbureauer.
Tilfældigheder er afgørende
Christina Larsen er en rutineret pædagog. Hun har været i branchen i 30 år. Størstedelen af tiden har hun arbejdet på specialskoler og døgninstitutioner.
Syv uger efter hun faldt, lykkedes det faktisk at få sygedagpenge. Kravet var, at hun skulle have været på arbejde dagen før, hun kom til skade. Det havde hun tilfældigvis.
Når det kommer til beløbet, hun skulle have udbetalt, havnede det på cirka 8.000 kroner. Det udregnes ud fra, hvor mange timer man har arbejdet i fire uger inden sygemeldingen. Det var tilfældigvis en periode, hvor Christina Larsen havde holdt sommerferie, så selv om hun plejer at arbejde cirka fuld tid, blev sygedagpengene udregnet ud fra arbejdsuger på i gennemsnit 21 timer.
”Det er tilfældigt. Jeg havde ikke fået sygedagpenge, hvis jeg havde skullet noget dagen før eller bare havde holdt fri. Og det lave beløb, jeg får, skyldes, at det tilfældigvis skete lige efter min sommerferie,” siger hun.
Skab bedre forhold for vikarer
Sygemeldingen endte med at vare fra 1. september til 14. februar. Først var hånden i gips i seks uger, og siden har den stået på genoptræning.
Nu opfordrer Christina Larsen til større fokus på løst ansatte.
”Jeg appellerer til, at man skaber bedre forhold for vikarer. Det burde for eksempel være sådan, at når man melder sig syg hos vikarbureauet, så sørger de for det formelle i forhold til sygedagpenge,” siger hun og forklarer, hvorfor hun de seneste fire år har arbejdet som vikar:
”Jeg kan godt lide friheden, og at jeg selv til en vis grad kan bestemme, hvornår jeg skal arbejde,” fortæller hun.
Kan fokusere på fagligheden
Det er dog langt fra hele forklaringen. Når Christina Larsen arbejder som vikar – hvor hun i øvrigt er tilknyttet den samme specialinstitution – kan hun fokusere på at bruge sin pædagogiske faglighed sammen med børnene.
”Som arbejdsforholdene er i dag, er det svært at være pædagog. Normeringerne er ikke gode, og der mangler tid til kerneopgaven. Til gengæld skal der dokumenteres meget, og lønnen svarer ikke til opgaven. Som vikar kan jeg ofte bruge min viden direkte samen med børnene,” fortæller hun.
BUPL har fokus på området
I BUPL er næstformand Birgitte Conradsen enig i, at der skal skabes bedre forhold for vikarer, så de ikke er afhængige af tilfældigheder, når de bliver syge.
”Inden valget var politikerne i Folketinget i gang med at kigge på reglerne for sygedagpenge, men det gik i stå ved valget. Det arbejde skal i gang igen. Vi er gået sammen med andre organisationer om at pege på, hvad der skal ændres,” fortæller hun og giver et eksempel på, at reglerne er for besværlige:
”Hvis man arbejder som vikar mandag og tirsdag og ved, at man skal arbejde igen torsdag, skal man melde sig ledig til om onsdagen. Ellers kan man ikke få sygedagpenge, hvis uheldet er ude. Det er der mange, som ikke ved, og det skal gøres nemmere.”
Vi skal have ændret loven
Overenskomstforhandlingerne på det private område er i sin opstart. Her vil emnet også komme på dagsordenen, fortæller Birgitte Conradsen.
”Vi vil tale med arbejdsgiverne om, hvor problemerne er, så vi sammen kan sætte fokus på det. Nogle problemer kan løses ved, at alle er opmærksomme på dem. De store ændringer kommer ikke direkte ved forhandlingerne, men ved en ændring af dagpengeloven,” siger Birgitte Conradsen.
