Få overblik: Kæmpe forskelle på, hvad EU-kandidater vil gøre for børn og pædagoger

A: Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

”Den danske og europæiske velfærdssektor bliver kun mere og mere presset de kommende år. Faktisk er vi i så stor demografisk modvind, at vi i EU frem mod 2030 kan forvente 8,4 millioner færre mennesker i den arbejdsdygtige alder. 

Det kræver, at vi både fra EU og nationalt gør noget ved de udfordringer, der vil følge med. Derfor er det også godt, at Danmark har gjort det nemmere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til velfærdssektoren, både internt i EU, men også fra samarbejdslande ude fra EU. Men vi skal sikre, at dette ikke bare bliver en åben dør. Vi skal stille klare krav om kvalifikationer og så må det aldrig være på bekostning af vores danske model.

Samtidig skal vi gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse, der fører til et job i vores velfærdssektor. Blandt andet ved at sikre, at man kan komme på udveksling til andre EU-lande under sin uddannelse, og ved at sikre bedre arbejdsmiljø, så vi kan fastholde de pædagoger, sygeplejersker og sosu-assistenter, som vi allerede har i dag. EU skal ikke blande sig i danske lønninger, men EU kan godt være med til at sætte nogle gode rammer for vores arbejdspladser.”

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job.
Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Flere og flere får stress, og grænserne mellem arbejde og fritid opleves af flere som stadig mere flydende. Tendensen er ikke holdbar. Det gælder Ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Op mod 84 millioner af borgere i EU er ramt af en eller anden form for psykologiske problemer. Vi må stille os selv det spørgsmål, hvorfor bliver så mange ramt af - eller kender nogle der bliver ramt af - mentale problemer? Det koster det danske samfund 55 milliarder kroner om året, at vores medarbejder går ned med arbejdsrelateret stress. 

Det kalder på politiske løsninger, som går ud over, at den enkelte arbejdsgiver har ansvar for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø. Det kræver at vi politisk sikrer nogle standarder for det gode arbejdsmiljø, og at vi får uddannet nok personale til velfærdsstaten som fx pædagoger og sygeplejersker.  
Vi har lavet masser af god arbejdsmarkedslovgivning i EU. Men det kommer ikke borgerne til gode, hvis ikke den bliver håndhævet af medlemslandene.

I Danmark har vi bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at dette bliver til fælles EU-lovgivning. Samtidig skal vi arbejde for at alle har ret til at logge af, når man har fri fra arbejde. 
Vi må og skal sikre, at det er trygt at gå på arbejde - uanset, hvor i Europa, og med hvad du arbejder."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"Børn- og unges mistrivsel er kun steget i takt med at skærme og sociale medier optager mere og mere af deres tid.  Vi har alt for ukritisk proppet skærmene ind i dagsintuitionerne, skolerne og ind på børneværelset, og samtidig givet dem en næsten fri adgang til sociale medier. 

Hvis vi skal løse trivselskrisen, så er de sociale medier et af de vigtigste steder at tage fat. Vi skal kontrollere tech-giganterne, så de ikke får lov at lægge beslag på vores børns, barndom og ungdom. Vi skal få skærmene til at fylde mindre, og vi skal forsætte kampen mod tech-giganternes kyniske algoritmer, som kun er designet til at fange os foran skærmen så længe så muligt. Tech-giganterne skal stilles til ansvar over for det indhold som vi ser på deres platforme, så vi sikrer at skadeligt indhold ikke får lov at florere frit på de sociale medier."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne? 

"De sidste år har vi set mere og mere ekstremt vejr, lige fra store skovbrænde til ødelæggende oversvømmelser. Klimaforandringerne og den grønne omstilling er en af vores tids største og vigtigste opgaver. Klimakrisen kan ikke løses alene i Danmark. Den skal løftes i fællesskab. Derfor vil jeg arbejde for at Europa skal gå forrest i verden og i Europa skal Danmark gå forrest. Vi et foregangsland og det forpligter. 

Vi skal sætte så ambitiøse reduktionsmål som muligt og vi skal sætte handling bag ordene. Og vi skal holde de andre lande fast på at det skal gå hurtigere, blandt andet skal vi sikrer at vi kommer i mål med 90 procent reduktion af drivhusgasserne i 2040 og bliver helt CO2-neutrale i 2050.

Alle skal være med til at tage deres del af ansvaret for den grønne omstilling, derfor kommer jeg også til at arbejde for at vi får en grøn omstilling af landbruget, og for at vi får genoprettet mere af den natur som vi alle kommer fra og er afhængige af."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve? 

Tryghed i en usikker tid 
"Putins angreb på Ukraine kalder på fælles handling. Danmark er gået forrest. Men hele EU skal opruste militært og kunne mere selv. Samtidig skal vi være uafhængige af russisk gas og udemokratiske magters teknologi. Det er et grundvilkår for at vi overhovedet kan have ordentlig velfærd i Europa og trygt kunne leve et frit liv."

Styr på grænserne
"Presset på Europas grænser er stigende. Antallet af illegale migranter betyder noget for sammenhængskraften, også i Danmark. Derfor skal vi styrke og sikre de ydre grænser. Og oprette modtagecentre uden for EU."

En grøn og giftfri hverdag
"PFAS og andre skadelige stoffer finder vej til vores drikkevand og børns legetøj. Samtidig har vi for alvor set konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi skal i mål med den grønne omstilling, og have et forbud mod sundhedsskadelige stoffer."

I: Henrik Dahl, Liberal Alliance

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"I Liberal Alliance er vi meget optagede af at løse rekrutteringsudfordringerne på pædagogområdet. Derfor ser vi også frem til regeringens forhandlinger om professionshøjskolerne.

Men generelt mener Liberal Alliance ikke, at EU bør blande sig i arbejdsmarkedspolitikken. EU’s medlemslande har meget forskellige arbejdsmarkeder, og det kan derfor være utrolig svært at lave politik, der passer til alle 27 arbejdsmarkeder.

I Danmark har vi et helt unikt system, hvor løn og arbejdsvilkår aftales af arbejdsmarkedets parter. Dette skal vi bevare."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Vi skal tage pædagogernes arbejdsforhold, herunder udfordringer med stress, meget alvorligt. Men jeg mener ikke, at EU skal blande sig i forhold på det danske arbejdsmarked.

Udfordringer på det danske arbejdsmarked håndteres bedst ved hjælp af den danske model. Løsningerne skal findes tættest på borgerne, når det gælder arbejdsmarkedspolitikken – ikke flere hundrede kilometer væk i Bruxelles."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"I Liberal Alliance er vi store modstandere af øremærket barsel, som jo kommer fra EU’s orlovsdirektiv. Vi mener, at barslen bør stilles helt fri, så forældrene selv kan vælge, hvordan barslen skal fordeles mellem mor og far. Desværre er konsekvensen af EU’s orlovsdirektiv, at flere meget små børn sendes tidligere i institution – det mener vi er en uholdbar udvikling, når vi kan se, at årsagen er øremærket barsel."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne?

"Først og fremmest tror vi i Liberal Alliance på, at vi når længst med en positiv indstilling og en ambitiøs, robust klimapolitisk strategi. Det er synd, at klimaangst blandt børn er et problem, men der mener vi først og fremmest, at det handler om at tage afstand fra den dommedagsretorik, der præger klimadebatten – og som påvirker vores børn. 

Vi mener også, at landets pædagoger – såvel som forældre – i stedet bør fokusere på indgyde børn en tro på, at vi som samfund kan løse de problemer, vi står overfor, og at det først og fremmest handler om at tage ansvar for udviklingen. 

Den indstilling præger også Liberal Alliances tilgang til, hvordan vi håndterer klimaforandringerne. De gennemgribende forandringer for klimaet skal tages op på internationalt niveau, og i den sammenhæng er EU givetvis en afgørende aktør for at få sat skub i den grønne omstilling. Vi har allerede taget store skridt i retning af et mere bæredygtigt Europa, men vi har stadig et stort arbejde foran os.  

Vores holdning er, at vi kan skubbe EU i en grønnere retning – samtidig med, at vi forbedrer levevilkår og øger mulighederne for erhvervsliv. Vi foreslår, at EU frem mod 2050 reducerer sit klimaaftryk med 105%. De 100% finder vi internt i EU, mens de resterende 5% skal findes i udlandet. Det skal ske på en måde, der sikrer, at vi foretager en reel reduktion og ikke blot sender udledningerne til udlandet. 

Vejen dertil er brolagt med gode betingelser for iværksættere, der bidrager med effektive, grønne klimaløsninger. Med gode rammer for udbygning af VE og med et arbejde for, at kernekraft igen kan blive en større del af løsningen. Og så skal vi sætte ind over for den mængde af bureaukrati, der forsinker og fordyrer klimaindsatser, hvor tid er en afgørende faktor."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve?

"Vi mener ikke, at EU skal blande sig i danske arbejdsmarkedsforhold. Dette er et dansk anliggende. 

Vi er modstandere af øremærket barsel. Barslen skal sættes fri. 

EU skal fokusere på grænseoverskridende problemer (klima, forsvar og handel)."
 

V: Morten Løkkegaard, Venstre

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"Først og fremmest mener jeg, at vi skal tage fat herhjemme, og sikre, at flere vælger pædagoguddannelsen til, og færre falder fra. Det kræver blandt andet, at vi styrker og reformerer pædagoguddannelsen, der er udfordret på både ansøgertal, kvalitet og frafald.

Regeringen arbejder på en reform, der skal tage hånd om netop dette. Derudover ønsker vi i Venstre, at daginstitutionerne skal sættes mere fri, så pædagogerne kan bruge mere tid sammen med børnene."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på den mentale sundhed, og det er noget, vi skal have et vedvarende fokus på. For mig er det nationale arbejde med at styrke den mentale sundhed helt afgørende, bl.a. i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Gennem EU-regler har vi mulighed for at se på det store hele, hvor lovgivning på ét område også tager hensyn til andre områder. Her kan vi fx på den digitale dagsorden, som bevæger sig ekstremt stærkt og sikre, at lovgivning her også tager hensyn til de mennesker, der bliver berørt af lovgivningen – hvilket også gør sig gældende for pædagoger."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"En af mine største bekymringer vedrørende børn og unges trivsel er sociale mediers rolle, hvor vi desværre kan se, at mange børn og unge udsættes for massiv påvirkning og voldsomt indhold. Derfor er vi nødt til at gøre mere for at beskytte børn på sociale medier.

Det er positivt, at der med Digital Services Act (DSA) er en proces i gang med at udvikle aldersverifikation. Mens vi venter på dette, har jeg foreslået, at EU påbyder sociale medier at indføre et ’børnefilter’, som forældrene kan slå til på børnenes sociale medier for at skærme dem for grænseoverskridende indhold."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne? 

"En af Venstres mærkesager er at sikre en grøn og bæredygtig fremtid for vores børn. Vi vil arbejde for, at EU får en ambitiøs og liberal klima- og energipolitik, og sikre at EU tager ansvar og er med til at levere en bæredygtig og grøn klode til de næste generationer.

For at komme i mål skal Danmark gå forrest og præge debatten, så klima- og energidagsordenen bliver endnu mere ambitiøs. Konkret vil vi blandt andet arbejde for mere vedvarende energi i EU, mere forskning i grønne teknologier, og at alle EU-lande lever op til klimamålene."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve?

"Danmark og Europa skal være frit, rigt og trygt: Vores frihed og tryghed er fundamentet for alt andet. Vi lever i en stadig mere usikker verden, og derfor må Danmark og EU tage større ansvar for egen sikkerhed. Som I selv nævner tidligere i testen, skaber de store udfordringer angst hos børn (men også hos voksne) - af den årsag skal Danmark arbejde for øget forsvarssamarbejde i EU og øget samarbejde mellem EU og vores NATO-allierede, så vi kan holde fokus på det nære og trygge.

Danskerne skal have maksimal indflydelse i EU: Venstre ønsker et stærkt Europa, som kan løse de store grænseoverskridende opgaver. De opgaver, der er tæt på, skal overlades til medlemsstaterne, og beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt."

Å: Jan Kristoffersen, Alternativet

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"Vi vil jo gerne indrette et samfund og et arbejdsmarked, hvor der er mere familietid og mindre institutionstid. Mere tid til omsorg og en god start på livet.

Vi er det land i EU der institutionaliserer barndommen mest. Et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked kan bidrage til at sænke børnetallet og dermed også være en måde at bidrage til at få rekrutteringsudfordringerne til at gå op ved, at der er færre børn at passe i vuggestue og børnehave. Og dermed også bedre arbejdsvilkår.

Et bæredygtigt familieliv, er vigtigt ift. at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Forebygge mistrivsel gennem den relationelle velfærd, tiden vi har til omsorg for hinanden."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Ja, det er jo oftest de arbejdsvilkår som er politisk bestemt der giver stress. Og det er en fælles europæisk opgave at bidrage til et sundt arbejdsmiljø ved at udstikke overordnede rammer.

Jeg tænker, at det slider dig op, hvis ikke du føler, du har rammerne til at kunne drage den fornødne omsorg for børnene, bruge din faglighed og værdier. Der sker et politisk omsorgssvigt af både børn og voksne. Desværre uden konsekvenser for fx regeringen, og her kunne det være fint, hvis kunne prikker ministeren på skulderen.

Undersøgelser viser desuden, at øges pædagogandelen, så falder sygefraværet blandt pædagoger. Pædagogandelen er faldet ifm. loven om minimumsnormeringer, og her ønsker Å nationalt at lovgive om en minimumsandel af kvalificeret pædagogisk personale."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv? 

"Værdien af omsorg skal ind i de store velfærdssamfundsøkonomiske regnestykker, også i EU og den Europæiske Centralbank."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne?

"Vi skal producere det, vi bruger - altså mad, tøj, sko, bygninger, telefoner mv. - inden for de rammer, kloden sætter. Det kræver en massiv omstilling af fx landbrugsstøtte, CO2-kvotesystemet, kemikalielovgivning, energibesparelser og omstilling til vedvarende energi."