Få overblik: Kæmpe forskelle på, hvad EU-kandidater vil gøre for børn og pædagoger

Skal udenlandsk arbejdskraft løse pædagogmanglen? Skal EU arbejde hårdere for at styrke pædagogernes psykiske arbejdsmiljø? Og hvad bør EU gøre ved klimaet og børns stigende mistrivsel? De danske kandidater til EU-valget 9. juni er dybt uenige.
pige i børnehavealder med god øjenkontakt

Søndag d. 9. juni skal danskerne stemme om, hvilke 15 personer, der skal udgøre Danmarks stemme i Europa-Parlamentet.

Valget er særligt interessant i lyset af, at EU gennem de seneste år har haft særdeles stor indflydelse på pædagogernes arbejds- og familieliv: Nye barselsregler, styrket beskyttelse mod diskrimination på arbejdsmarkedet og strammere krav til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Og de danske spidskandidater er langt fra enige om, hvad EU skal gøre for børn og pædagoger de kommende år. Det viser en rundspørge foretaget af Børn&Unge.

Vi bringer her en forkortet version af spidskandidaters svar på de fire spørgsmål fra Børn&Unge. Svarene er sorteret efter de officielle partibogstaver.

Du kan læse kandidaternes fulde svar og se deres mærkesager i faktaboksene nederst.

1

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle udfordringerne med at rekruttere på velfærdsområdet, eksempelvis blandt pædagoger?

A: Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

"Danmark har gjort det nemmere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til velfærdssektoren, både internt i EU, men også fra samarbejdslande ude fra EU. Det er godt, men vi skal sikre at dette ikke bare bliver en åben dør. Det må aldrig være på bekostning af vores danske model.
EU skal ikke blande sig i danske lønninger, men EU kan godt være med til at sætte nogle gode rammer for vores arbejdspladser.”

F: Kira Marie Peter-Hansen, SF

Kira Marie Peter-Hansen, SF

”Vi er håbløst bagud med løsningerne, når man ser på, hvor stort problemet er med rekruttering på velfærdsområdet i Europa. Vi har allerede gode retningslinjer fra Den Internationale Arbejdsorganisation. De er mere end 10 år gamle. Det er på tide, vi begynder at bruge dem.
Samtidig skal vi styrke de initiativer, der allerede er i gang. Vi ved, at stress og dårligt arbejdsmiljø er en af de væsentlige årsager til at velfærdsarbejdere forlader deres fag, og det viser blot endnu en gang, at vi virkelig har behov for at få styrket vores arbejdstilsyn.”

I: Henrik Dahl, Liberal Alliance

Henrik Dahl, Liberal Alliance

”I Liberal Alliance er vi meget optagede af at løse rekrutteringsudfordringerne på pædagogområdet. Men generelt mener Liberal Alliance ikke, at EU bør blande sig i arbejdsmarkedspolitikken."

M: Stine Bosse, Moderaterne

stine bosse, moderaterne

"Vi mangler masser af mennesker i både daginstitutioner, sygehuse og ældreplejen. Derfor må vi tænke kreativt ikke bare i Danmark men i hele Europa. Vi bør lave uddannelser i andre lande, hvor vi både bidrager til at uddanne nogen, som kan arbejde i Europa og nogen, som kan arbejde i deres eget land."

V: Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, Venstre

”Først og fremmest mener jeg, at vi skal tage fat herhjemme og sikre, at flere vælger pædagoguddannelsen til, og færre falder fra. Derudover ønsker vi i Venstre, at daginstitutionerne skal sættes mere fri, så pædagogerne kan bruge mere tid sammen med børnene.”

Ø: Per Clausen, Enhedslisten

per clausen, enhedslisten

"Disse udfordringer hænger grundlæggende sammen med dårlige løn- og arbejdsvilkår. EU har indirekte indflydelse på disse forhold med de regler for underskud og gæld i de offentlige budgetter, som landene skal leve op til. Det bedste, EU kunne gøre, er at ændre disse retningslinjer, så de gav mulighed for at investere både i velfærd og den grønne omstilling. Det vil jeg og Enhedslisten arbejde for.”

Å: Jan Kristoffersen, Alternativet

jan kristoffersen, alternativet

”Vi vil gerne indrette et samfund og et arbejdsmarked, hvor der er mere familietid og mindre institutionstid. Mere tid til omsorg og en god start på livet. Vi er det land i EU, der institutionaliserer barndommen mest. Et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked kan være en måde at bidrage til at få rekrutteringsudfordringerne til at gå op ved, at der er færre børn at passe i vuggestue og børnehave.

2

Vil du arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress?

A: Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

"Det kræver, at vi politisk sikrer nogle standarder for det gode arbejdsmiljø, og at vi får uddannet nok personale til velfærdsstaten som fx pædagoger og sygeplejersker. 
Vi har lavet masser af god arbejdsmarkedslovgivning i EU. Men det kommer ikke borgerne til gode, hvis ikke den bliver håndhævet af medlemslandene.
I Danmark har vi bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at dette bliver til fælles EU-lovgivning. Samtidig skal vi arbejde for at alle har ret til at logge af, når man har fri fra arbejde."

F: Kira Marie Peter-Hansen, SF

Kira Marie Peter-Hansen, SF

”Det er grundlæggende forkert, at man kan miste sit arbejde på grund af stress, og det skal ikke være tilladt. Derfor arbejder jeg for, at vi i den nye valgperiode får en EU-lov om psykosocial sundhed på arbejdspladserne. Vi skal have en lovramme, der kan holde arbejdsgiverne i hele Europa juridisk ansvarlige for dårligt psykisk arbejdsmiljø.”

I: Henrik Dahl, Liberal Alliance

Henrik Dahl, Liberal Alliance

"Vi skal tage pædagogernes arbejdsforhold, herunder udfordringer med stress, meget alvorligt. Men jeg mener ikke, at EU skal blande sig i forhold på det danske arbejdsmarked."

M: Stine Bosse, Moderaterne:

stine bosse, moderaterne

”Moderaterne arbejder altid for sikring af arbejdstagerrettigheder, det gælder også ordentlige vilkår ved sygdom. Og vi mener ikke, at der skal diskrimineres mellem fysiske og psykiske lidelser på arbejdspladsen.”

V: Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, Venstre

"For mig er det nationale arbejde med at styrke den mentale sundhed helt afgørende, bl.a. i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Gennem EU-regler har vi mulighed for at se på det store hele, hvor lovgivning på ét område også tager hensyn til andre områder."

Ø: Per Clausen, Enhedslisten

per clausen, enhedslisten

"Jeg mener, at vi skal inddrage det psykiske arbejdsmiljø og forsøge at få vedtaget gode minimumsregler i EU på dette område, men fastholde, at Danmark skal have mulighed for at gennemføre bedre regler også på dette område."

Å: Jan Kristoffersen, Alternativet:

jan kristoffersen, alternativet

”Det er jo oftest de arbejdsvilkår, som er politisk bestemt, der giver stress. Og det er en fælles europæisk opgave at bidrage til et sundt arbejdsmiljø ved at udstikke overordnede rammer.”

3

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

A: Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

"Hvis vi skal løse trivselskrisen, så er de sociale medier et af de vigtigste steder at tage fat. Vi skal kontrollere tech-giganterne, så de ikke får lov at lægge beslag på vores børns, barndom og ungdom. Tech-giganterne skal stilles til ansvar over for det indhold, som vi ser på deres platforme, så vi sikrer, at skadeligt indhold ikke får lov at florere frit på de sociale medier."

F: Kira Marie Peter-Hansen, SF

Kira Marie Peter-Hansen, SF

"Vi står overfor en kæmpe opgave med at sikre Europas børn. Når vi taler om børns trivsel, mener jeg, at det er vigtigt, at vi ser på et moderne børne- og ungeliv som helhed. 
De seneste års udvikling af sociale medier har gjort Bruxelles til den primære kampplads for børns digitale liv og dermed også for deres trivsel og beskyttelse online.
Med afhængighedsskabende algoritmer på TikTok, online mobning og chikane samt uopnåelige beauty-routines på Instagram, ser vi igen og igen, hvordan vores børns trivsel byttes for profit for tech-giganterne. Det skal bare stoppes."

I: Henrik Dahl, Liberal Alliance

Henrik Dahl, Liberal Alliance

"I Liberal Alliance er vi store modstandere af øremærket barsel, som jo kommer fra EU’s orlovsdirektiv. Vi mener, at barslen bør stilles helt fri, så forældrene selv kan vælge, hvordan barslen skal fordeles mellem mor og far. Desværre er konsekvensen af EU’s orlovsdirektiv, at flere meget små børn sendes tidligere i institution – det mener vi er en uholdbar udvikling, når vi kan se, at årsagen er øremærket barsel."

M: Stine Bosse, Moderaterne

stine bosse, moderaterne

"Stigning i psykisk mistrivsel blandt unge er eksploderet siden smartphonens tidsalder. Danske børn og unge bruger i gennemsnit over 5 timer på sociale medier. Og over halvdelen har et ønske om at skrue ned. Vi skylder børn og unge at passe bedre på dem.
Derfor går vi også benhårdt efter at få en europæisk firewall, der kan beskytte vores børn og unge mod opmærksomhedsøkonomien. Vi vil blandt andet have en reel aldersverifikation på 15 år og indsigt i tech-giganternes algoritmer. Uden reel indsigt regulerer vi i blinde."

V: Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, Venstre

"En af mine største bekymringer vedrørende børn og unges trivsel er sociale mediers rolle. Derfor er vi nødt til at gøre mere for at beskytte børn på sociale medier. Det er positivt, at der med Digital Services Act (DSA) er en proces i gang med at udvikle aldersverifikation. Mens vi venter på dette, har jeg foreslået, at EU påbyder sociale medier at indføre et ’børnefilter’, som forældrene kan slå til på børnenes sociale medier for at skærme dem for grænseoverskridende indhold."

Ø: Per Clausen, Enhedslisten

per clausen, enhedslisten

"Vi skal blandt andet arbejde for et tæt forskningsmæssigt samarbejde i forhold til denne problemstilling og understøtte børn og unges mulighed for at komme på ophold i andre EU-lande."

Å: Jan Kristoffersen, Alternativet

jan kristoffersen, alternativet

"Værdien af omsorg skal ind i de store velfærdssamfundsøkonomiske regnestykker, også i EU og den Europæiske Centralbank."

 

4

Børn og pædagoger mærker blandt andet klimaforandringer i form af store regnmængder og oversvømmede daginstitutioner samt klima-angst hos børn. Hvordan vil du arbejde for klimaet?

A: Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

"Klimakrisen kan ikke løses alene i Danmark. Den skal løftes i fællesskab. Derfor vil jeg arbejde for at Europa skal gå forrest i verden, og i Europa skal Danmark gå forrest. Vi skal sætte så ambitiøse reduktionsmål som muligt, og vi skal sætte handling bag ordene. Blandt andet skal vi sikre, at vi kommer i mål med 90 procent reduktion af drivhusgasserne i 2040 og bliver helt CO2-neutrale i 2050. Jeg kommer også til at arbejde for at vi får en grøn omstilling af landbruget, og for at vi får genoprettet mere af den natur som vi alle kommer fra og er afhængige af." 

F: Kira Marie Peter-Hansen, SF

Kira Marie Peter-Hansen, SF

"Jeg arbejder for, at EU lever op til vores klimaforpligtelser og fastsætter ambitiøs klimapolitik, som kan bane vejen for en grønnere fremtid. Europa skal være verdens grønneste kontinent. Vi skal udfase fossile brændsler, investere massivt i udbygning af vedvarende energi og lave EU’s landbrugsstøtte om, så den belønner bæredygtig mad og sikrer mere vild og rig natur."

I: Henrik Dahl, Liberal Alliance

Henrik Dahl, Liberal Alliance

"Det er synd, at klimaangst blandt børn er et problem, men der mener vi først og fremmest, at det handler om at tage afstand fra den dommedagsretorik, der præger klimadebatten – og som påvirker vores børn. Vi mener, at landets pædagoger – såvel som forældre – i stedet bør fokusere på indgyde børn en tro på, at vi som samfund kan løse de problemer, vi står overfor.
Vores holdning er, at vi kan skubbe EU i en grønnere retning – samtidig med, at vi forbedrer levevilkår og øger mulighederne for erhvervsliv. Vi foreslår, at EU frem mod 2050 reducerer sit klimaaftryk med 105%. De 100% finder vi internt i EU, mens de resterende 5% skal findes i udlandet. Det skal ske på en måde, der sikrer, at vi foretager en reel reduktion og ikke blot sender udledningerne til udlandet.”

M: Stine Bosse, Moderaterne

stine bosse, moderaterne

"Vi arbejder for både at forebygge klimaforandringer, men også at begrænse skaderne af de klimaforandringer, som allerede møder os. Vi vil sætte handling bag EU’s ambitiøse klimamål, så vi kan bremse klimaforandringerne i videst mulig udstrækning. Vi skal omlægge landbruget og beskytte vores havmiljø, og så skal vi værne om de hundrede tusindvis af dyr og planter, som er på randen af at uddø grundet klimaforandringer."

V: Morten Løkkegaard, Venstre

Morten Løkkegaard, Venstre

”Vi vil arbejde for, at EU får en ambitiøs og liberal klima- og energipolitik og sikrer, at EU tager ansvar og er med til at levere en bæredygtig og grøn klode til de næste generationer. Konkret vil vi blandt andet arbejde for mere vedvarende energi i EU, mere forskning i grønne teknologier, og at alle EU-lande lever op til klimamålene.”  

Ø: Per Clausen, Enhedslisten

per clausen, enhedslisten

"Vi skal fokusere langt mere på hurtigt at få udfaset de fossile brændstoffer og erstatte dem med vedvarende energi. Landbrugsstøtten skal omlægges, så vi ikke længere giver støtte til en produktion, som ødelægger klima, miljø, natur og har en ekstremt dårlig dyrevelfærd, men giver støtte til en grøn omlægning, som kan skabe gode arbejdspladser i landdistrikterne. Vi skal holde op med at give afgiftsfrihed til flytrafik og bruge penge på at udvide motorvejsnettet og i stedet investere i gode og billige togforbindelser samt gode forhold for cyklister."

Å: Jan Kristoffersen, Alternativet

jan kristoffersen, alternativet

"Vi skal producere det vi bruger, altså mad, tøj, sko, bygninger, telefoner mv, indenfor de rammer, kloden sætter. Det kræver en massiv omstilling af f. eks landbrugsstøtte, CO2-kvotesystemet, kemikalielovgivning, energibesparelser og omstilling til vedvarende energi."

Børn&Unge har via email sendt rundspørgen til samtlige partiers spidskandidater i maj 2024. Trods gentagne henvendelser har spidskandidaterne fra Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige og Radikale Venstre ikke besvaret spørgsmålene fra Børn&Unge.

 

Læs kandidaternes fulde svar og se deres mærkesager

A: Christel Schaldemose, Socialdemokratiet

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

”Den danske og europæiske velfærdssektor bliver kun mere og mere presset de kommende år. Faktisk er vi i så stor demografisk modvind, at vi i EU frem mod 2030 kan forvente 8,4 millioner færre mennesker i den arbejdsdygtige alder. 

Det kræver, at vi både fra EU og nationalt gør noget ved de udfordringer, der vil følge med. Derfor er det også godt, at Danmark har gjort det nemmere at rekruttere kvalificeret arbejdskraft til velfærdssektoren, både internt i EU, men også fra samarbejdslande ude fra EU. Men vi skal sikre, at dette ikke bare bliver en åben dør. Vi skal stille klare krav om kvalifikationer og så må det aldrig være på bekostning af vores danske model.

Samtidig skal vi gøre det mere attraktivt at tage en uddannelse, der fører til et job i vores velfærdssektor. Blandt andet ved at sikre, at man kan komme på udveksling til andre EU-lande under sin uddannelse, og ved at sikre bedre arbejdsmiljø, så vi kan fastholde de pædagoger, sygeplejersker og sosu-assistenter, som vi allerede har i dag. EU skal ikke blande sig i danske lønninger, men EU kan godt være med til at sætte nogle gode rammer for vores arbejdspladser.”


Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job.
Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Flere og flere får stress, og grænserne mellem arbejde og fritid opleves af flere som stadig mere flydende. Tendensen er ikke holdbar. Det gælder Ikke bare i Danmark, men i hele Europa.

Op mod 84 millioner af borgere i EU er ramt af en eller anden form for psykologiske problemer. Vi må stille os selv det spørgsmål, hvorfor bliver så mange ramt af - eller kender nogle der bliver ramt af - mentale problemer? Det koster det danske samfund 55 milliarder kroner om året, at vores medarbejder går ned med arbejdsrelateret stress. 

Det kalder på politiske løsninger, som går ud over, at den enkelte arbejdsgiver har ansvar for at sikre et godt og trygt arbejdsmiljø. Det kræver at vi politisk sikrer nogle standarder for det gode arbejdsmiljø, og at vi får uddannet nok personale til velfærdsstaten som fx pædagoger og sygeplejersker.  
Vi har lavet masser af god arbejdsmarkedslovgivning i EU. Men det kommer ikke borgerne til gode, hvis ikke den bliver håndhævet af medlemslandene.

I Danmark har vi bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at dette bliver til fælles EU-lovgivning. Samtidig skal vi arbejde for at alle har ret til at logge af, når man har fri fra arbejde. 
Vi må og skal sikre, at det er trygt at gå på arbejde - uanset, hvor i Europa, og med hvad du arbejder."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"Børn- og unges mistrivsel er kun steget i takt med at skærme og sociale medier optager mere og mere af deres tid.  Vi har alt for ukritisk proppet skærmene ind i dagsintuitionerne, skolerne og ind på børneværelset, og samtidig givet dem en næsten fri adgang til sociale medier. 

Hvis vi skal løse trivselskrisen, så er de sociale medier et af de vigtigste steder at tage fat. Vi skal kontrollere tech-giganterne, så de ikke får lov at lægge beslag på vores børns, barndom og ungdom. Vi skal få skærmene til at fylde mindre, og vi skal forsætte kampen mod tech-giganternes kyniske algoritmer, som kun er designet til at fange os foran skærmen så længe så muligt. Tech-giganterne skal stilles til ansvar over for det indhold som vi ser på deres platforme, så vi sikrer at skadeligt indhold ikke får lov at florere frit på de sociale medier."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne? 

"De sidste år har vi set mere og mere ekstremt vejr, lige fra store skovbrænde til ødelæggende oversvømmelser. Klimaforandringerne og den grønne omstilling er en af vores tids største og vigtigste opgaver. Klimakrisen kan ikke løses alene i Danmark. Den skal løftes i fællesskab. Derfor vil jeg arbejde for at Europa skal gå forrest i verden og i Europa skal Danmark gå forrest. Vi et foregangsland og det forpligter. 

Vi skal sætte så ambitiøse reduktionsmål som muligt og vi skal sætte handling bag ordene. Og vi skal holde de andre lande fast på at det skal gå hurtigere, blandt andet skal vi sikrer at vi kommer i mål med 90 procent reduktion af drivhusgasserne i 2040 og bliver helt CO2-neutrale i 2050.

Alle skal være med til at tage deres del af ansvaret for den grønne omstilling, derfor kommer jeg også til at arbejde for at vi får en grøn omstilling af landbruget, og for at vi får genoprettet mere af den natur som vi alle kommer fra og er afhængige af."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve? 

Tryghed i en usikker tid 
"Putins angreb på Ukraine kalder på fælles handling. Danmark er gået forrest. Men hele EU skal opruste militært og kunne mere selv. Samtidig skal vi være uafhængige af russisk gas og udemokratiske magters teknologi. Det er et grundvilkår for at vi overhovedet kan have ordentlig velfærd i Europa og trygt kunne leve et frit liv."

Styr på grænserne
"Presset på Europas grænser er stigende. Antallet af illegale migranter betyder noget for sammenhængskraften, også i Danmark. Derfor skal vi styrke og sikre de ydre grænser. Og oprette modtagecentre uden for EU."

En grøn og giftfri hverdag
"PFAS og andre skadelige stoffer finder vej til vores drikkevand og børns legetøj. Samtidig har vi for alvor set konsekvenserne af klimaforandringerne. Vi skal i mål med den grønne omstilling, og have et forbud mod sundhedsskadelige stoffer."

F: Kira Marie Peter-Hansen, SF

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"Vi er håbløst bagud med løsningerne, når man ser på, hvor stort problemet er med rekruttering på velfærdsområdet i Europa. 

Vi har allerede gode retningslinjer fra Den Internationale Arbejdsorganisation. De er mere end 10 år gamle. Det er på tide, vi begynder at bruge dem.

Samtidig skal vi styrke de initiativer, der allerede er i gang. Vi ved, at stress og dårligt arbejdsmiljø er en af de væsentlige årsager til at velfærdsarbejdere forlader deres fag, og det viser blot endnu en gang, at vi virkelig har behov for at få styrket vores arbejdstilsyn. Det arbejder vi i SF for, både på nationalt og europæisk niveau."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Ja, det vil jeg! Det er grundlæggende forkert, at man kan miste sit arbejde på grund af stress, og det skal ikke være tilladt.

Men vi har også en kæmpe opgave i at få greb om den stress-epidemi, vi ser på både det danske arbejdsmarked og i resten af Europa. Arbejdstilsynet skal styrkes, både ressourcemæssigt og med konkrete værktøjer.

Derfor arbejder jeg for, at vi i den nye valgperiode får en EU-lov om psykosocial sundhed på arbejdspladserne. Vi skal have en lovramme, der kan holde arbejdsgiverne i hele Europa juridisk ansvarlige for dårligt psykisk arbejdsmiljø."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"Vi står overfor en kæmpe opgave med at sikre Europas børn. Når vi taler om børns trivsel, mener jeg, at det er vigtigt, at vi ser på et moderne børne- og ungeliv som helhed. 

Vi har haft en tendens til at tænke, at livet foregår i børnehaven og skolen, og selvom det selvfølgelig er rigtigt, må vi ikke overse, at en stor del af de små liv også foregår udenfor klasselokalet.

De seneste års udvikling af sociale medier har gjort Bruxelles til den primære kampplads for børns digitale liv og dermed også for deres trivsel og beskyttelse online.

Med afhængighedsskabende algoritmer på TikTok, online mobning og chikane og uopnåelige beauty-routines på Instagram, ser vi igen og igen, hvordan vores børns trivsel byttes for profit for tech-giganterne. Det skal bare stoppes."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne?

"Jeg arbejder for, at EU lever op til vores klimaforpligtelser og fastsætter ambitiøs klimapolitik, som kan bane vejen for en grønnere fremtid. Europa skal være verdens grønneste kontinent.

Vi skal udfase fossile brændsler, investere massivt i udbygning af vedvarende energi og lave EU’s landbrugsstøtte om, så den belønner bæredygtig mad og sikrer mere vild og rig natur. For børnene skal også i fremtiden kunne se mariehøner og bier, når de er i naturen. Vi skal have genoprettet vores biodiversitet radikalt."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve?

"Jeg var chefforhandler for EU's nye lønåbenheds-lov. Vi ved, at mænd får mere i løn end kvinder, selv om de laver det samme arbejde. Men vi har haft brug for at få det frem i lyset ude på hver enkelt arbejdsplads, og det får vi nu. Det spiller også ind debatten om, om traditionelle kvindejob er lønnet godt nok - det er de ikke.

Vi har allerede regler, der skal beskytte arbejdsmiljøet, lige fra beskyttelse mod støjgener og stress til indeklima. Men hvis der ikke er ressourcer til at håndhæve de regler, så nytter det jo ikke noget. Derfor vil jeg have styrket arbejdstilsynet. Selvom det fleste hverken dagligt eller årligt tænker over det, så kommer rammen for det danske arbejdstilsyn faktisk fra EU. Derfor skal vi selvfølgelig styrke det EU-niveau.

I den næste periode vil jeg sætte alt ind på, at vi får et EU-lov om psykosocial sundhed på arbejdspladserne. Vi skal have en lovramme, der kan holde arbejdsgiverne i hele Europa juridisk ansvarlige for dårligt psykisk arbejdsmiljø."

I: Henrik Dahl, Liberal Alliance

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"I Liberal Alliance er vi meget optagede af at løse rekrutteringsudfordringerne på pædagogområdet. Derfor ser vi også frem til regeringens forhandlinger om professionshøjskolerne.

Men generelt mener Liberal Alliance ikke, at EU bør blande sig i arbejdsmarkedspolitikken. EU’s medlemslande har meget forskellige arbejdsmarkeder, og det kan derfor være utrolig svært at lave politik, der passer til alle 27 arbejdsmarkeder.

I Danmark har vi et helt unikt system, hvor løn og arbejdsvilkår aftales af arbejdsmarkedets parter. Dette skal vi bevare."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Vi skal tage pædagogernes arbejdsforhold, herunder udfordringer med stress, meget alvorligt. Men jeg mener ikke, at EU skal blande sig i forhold på det danske arbejdsmarked.

Udfordringer på det danske arbejdsmarked håndteres bedst ved hjælp af den danske model. Løsningerne skal findes tættest på borgerne, når det gælder arbejdsmarkedspolitikken – ikke flere hundrede kilometer væk i Bruxelles."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"I Liberal Alliance er vi store modstandere af øremærket barsel, som jo kommer fra EU’s orlovsdirektiv. Vi mener, at barslen bør stilles helt fri, så forældrene selv kan vælge, hvordan barslen skal fordeles mellem mor og far. Desværre er konsekvensen af EU’s orlovsdirektiv, at flere meget små børn sendes tidligere i institution – det mener vi er en uholdbar udvikling, når vi kan se, at årsagen er øremærket barsel."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne?

"Først og fremmest tror vi i Liberal Alliance på, at vi når længst med en positiv indstilling og en ambitiøs, robust klimapolitisk strategi. Det er synd, at klimaangst blandt børn er et problem, men der mener vi først og fremmest, at det handler om at tage afstand fra den dommedagsretorik, der præger klimadebatten – og som påvirker vores børn. 

Vi mener også, at landets pædagoger – såvel som forældre – i stedet bør fokusere på indgyde børn en tro på, at vi som samfund kan løse de problemer, vi står overfor, og at det først og fremmest handler om at tage ansvar for udviklingen. 

Den indstilling præger også Liberal Alliances tilgang til, hvordan vi håndterer klimaforandringerne. De gennemgribende forandringer for klimaet skal tages op på internationalt niveau, og i den sammenhæng er EU givetvis en afgørende aktør for at få sat skub i den grønne omstilling. Vi har allerede taget store skridt i retning af et mere bæredygtigt Europa, men vi har stadig et stort arbejde foran os.  

Vores holdning er, at vi kan skubbe EU i en grønnere retning – samtidig med, at vi forbedrer levevilkår og øger mulighederne for erhvervsliv. Vi foreslår, at EU frem mod 2050 reducerer sit klimaaftryk med 105%. De 100% finder vi internt i EU, mens de resterende 5% skal findes i udlandet. Det skal ske på en måde, der sikrer, at vi foretager en reel reduktion og ikke blot sender udledningerne til udlandet. 

Vejen dertil er brolagt med gode betingelser for iværksættere, der bidrager med effektive, grønne klimaløsninger. Med gode rammer for udbygning af VE og med et arbejde for, at kernekraft igen kan blive en større del af løsningen. Og så skal vi sætte ind over for den mængde af bureaukrati, der forsinker og fordyrer klimaindsatser, hvor tid er en afgørende faktor."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve?

"Vi mener ikke, at EU skal blande sig i danske arbejdsmarkedsforhold. Dette er et dansk anliggende. 

Vi er modstandere af øremærket barsel. Barslen skal sættes fri. 

EU skal fokusere på grænseoverskridende problemer (klima, forsvar og handel)."
 

M: Stine Bosse, Moderaterne

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger? 

"Vi mangler masser af mennesker i både daginstitutioner, sygehuse og ældreplejen. Derfor må vi tænke kreativt i bare i Danmark men i hele Europa.

Vi bør lave uddannelser i andre lande, hvor vi både bidrager til at uddanne nogen, som kan arbejde i Europa og nogen, som kan arbejde i deres eget land. På den måde bliver det en win-win. En del af uddannelsen skal være  sprog og kulturforståelse,  så vi sikrer, at det personale der kommer til Danmark, er rustet til at kunne skabe en tryg og stabil hverdag i vores sundheds- og velfærdssektor."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"84 millioner mennesker i EU har en psykisk lidelse. Det er ubegribeligt mange. Moderaterne arbejder altid for sikring af arbejdstagerrettigheder, det gælder også ordentlige vilkår ved sygdom. Og vi mener ikke, at der skal diskrimineres mellem fysiske og psykiske lidelser på arbejdspladsen.

Det er aftalt mellem medlemslandenes beskæftigelsesministre, at der skal stilles skarpt på mental sundhed i medlemslandene, så der ikke er usikkerhed om ens rettigheder som arbejdstager, såvel som, at styrke det offentliges tilbud på området og at støtte ansættelse og reintegration af arbejdstagere, som har mentale sundhedsproblemer. Det er et vigtigt arbejde, som går i gang nu i de enkelte medlemslande."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"Vi har et kæmpe fokus på trivsel, ikke mindst online. Stigning i psykisk mistrivsel blandt unge er eksploderet siden smartphonens tidsalder. Danske børn og unge bruger i gennemsnit over 5 timer på sociale medier. Og over halvdelen har et ønske om at skrue ned. Vi skylder børn og unge at passe bedre på dem.

Derfor går vi også benhårdt efter at få en europæisk firewall, der kan beskytte vores børn og unge mod opmærksomhedsøkonomien. Vi vil have en reel aldersverifikation på 15 år. Vi vil have en genstart knap til vores algoritmer, så vi til enhver tid kan nulstille algoritmerne til deres startpunkt. Og så vil vi have indsigt i tech-giganternes algoritmer. Uden reel indsigt regulerer vi i blinde."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af over-svømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne?

"Vi arbejder for både at forebygge klimaforandringer, men også at begrænse skaderne af de klimaforandringer, som allerede møder os. Vi vil sætte handling bag EU’s ambitiøse klimamål, så vi kan bremse klimaforandringerne i videst mulig udstrækning. Vi vil rulle den røde løber ud for den grønne omstilling.

Vi skal omlægge landbruget og beskytte vores havmiljø, og så skal vi værne om de hundrede tusindvis af dyr og planter, som vi sameksisterer med, og som er på randen af at uddø, grundet klimaforandringer.

Vi skal have et nyt og højere klimamål i 2040, landbruget skal være grønt, havene skal være blå. Vi skal vende naturens tilbagegang til fremgang."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve?

"Hos Moderaterne er vi meget optagede af at sikre et fredeligt og frit Europa og det kræver noget ovenpå Ruslands invasion af Ukraine. Derfor vil vi styrke forsvarssamarbejdet i EU. Og så skal vi støtte den ukrainske frihedskamp, så længe det kræves. Det er også vores kamp.

Og så går vi til valg på at sikre et grønt og klimavenligt Europa, hvor vores børnebørn også kan opleve bierne summe om sommeren og fiskene svømme i havene."

V: Morten Løkkegaard, Venstre

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"Først og fremmest mener jeg, at vi skal tage fat herhjemme, og sikre, at flere vælger pædagoguddannelsen til, og færre falder fra. Det kræver blandt andet, at vi styrker og reformerer pædagoguddannelsen, der er udfordret på både ansøgertal, kvalitet og frafald.

Regeringen arbejder på en reform, der skal tage hånd om netop dette. Derudover ønsker vi i Venstre, at daginstitutionerne skal sættes mere fri, så pædagogerne kan bruge mere tid sammen med børnene."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Det er rigtig godt, at der bliver sat fokus på den mentale sundhed, og det er noget, vi skal have et vedvarende fokus på. For mig er det nationale arbejde med at styrke den mentale sundhed helt afgørende, bl.a. i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Gennem EU-regler har vi mulighed for at se på det store hele, hvor lovgivning på ét område også tager hensyn til andre områder. Her kan vi fx på den digitale dagsorden, som bevæger sig ekstremt stærkt og sikre, at lovgivning her også tager hensyn til de mennesker, der bliver berørt af lovgivningen – hvilket også gør sig gældende for pædagoger."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"En af mine største bekymringer vedrørende børn og unges trivsel er sociale mediers rolle, hvor vi desværre kan se, at mange børn og unge udsættes for massiv påvirkning og voldsomt indhold. Derfor er vi nødt til at gøre mere for at beskytte børn på sociale medier.

Det er positivt, at der med Digital Services Act (DSA) er en proces i gang med at udvikle aldersverifikation. Mens vi venter på dette, har jeg foreslået, at EU påbyder sociale medier at indføre et ’børnefilter’, som forældrene kan slå til på børnenes sociale medier for at skærme dem for grænseoverskridende indhold."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne? 

"En af Venstres mærkesager er at sikre en grøn og bæredygtig fremtid for vores børn. Vi vil arbejde for, at EU får en ambitiøs og liberal klima- og energipolitik, og sikre at EU tager ansvar og er med til at levere en bæredygtig og grøn klode til de næste generationer.

For at komme i mål skal Danmark gå forrest og præge debatten, så klima- og energidagsordenen bliver endnu mere ambitiøs. Konkret vil vi blandt andet arbejde for mere vedvarende energi i EU, mere forskning i grønne teknologier, og at alle EU-lande lever op til klimamålene."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve?

"Danmark og Europa skal være frit, rigt og trygt: Vores frihed og tryghed er fundamentet for alt andet. Vi lever i en stadig mere usikker verden, og derfor må Danmark og EU tage større ansvar for egen sikkerhed. Som I selv nævner tidligere i testen, skaber de store udfordringer angst hos børn (men også hos voksne) - af den årsag skal Danmark arbejde for øget forsvarssamarbejde i EU og øget samarbejde mellem EU og vores NATO-allierede, så vi kan holde fokus på det nære og trygge.

Danskerne skal have maksimal indflydelse i EU: Venstre ønsker et stærkt Europa, som kan løse de store grænseoverskridende opgaver. De opgaver, der er tæt på, skal overlades til medlemsstaterne, og beslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt."

Ø: Per Clausen, Enhedslisten

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"Disse udfordringer hænger grundlæggende sammen med dårlige løn- og arbejdsvilkår. EU har indirekte indflydelse på disse forhold med de regler for underskud og gæld i de offentlige budgetter, som landene skal leve op til.

Det er disse regler, som danner baggrunden for den såkaldte Budgetlov, som er med til at holde kommunerne i en økonomisk spændetrøje.

Derfor er det bedste EU kunne gøre for at løse disse problemer, at man ændrede disse retningslinjer, så de gav mulighed for at investere både i velfærd og den grønne omstilling. Det vil jeg og Enhedslisten arbejde for."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Jeg mener, at vi skal inddrage det psykiske arbejdsmiljø og forsøge at få vedtaget gode minimumsregler i EU på dette område, men fastholde, at Danmark skal have mulighed for at gennemføre bedre regler også på dette område."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv?

"Ud over svaret på spørgsmål 1, som også er relevant her, mener jeg, at vi skal arbejde for et tæt forskningsmæssigt samarbejde i forhold til denne problemstilling og understøtte børn og unges mulighed for at komme på ophold i andre EU-lande."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne?

"Vi skal fokusere langt mere på hurtigt at få udfaset de fossile brændstoffer og erstattet dem med vedvarende energi.

Landbrugsstøtten skal omlægges, så vi ikke længere giver støtte til en produktion, som ødelægger klima, miljø, natur og har en ekstremt dårlig dyrevelfærd. Vi skal give støtte til en grøn omlægning, som kan skabe gode arbejdspladser i landdistrikterne.

Vi skal holde op med at give afgiftsfrihed til flytrafik og bruge penge på at udvide motorvejsnettet og i stedet investere i gode og billige togforbindelser samt gode forhold for cyklister."

Hvilke to-tre andre af dine mærkesager, som kan være relevante for danske pædagoger, vil du fremhæve?

"Vi skal hurtigt have udfaset farlige og hormonforstyrrende stoffer fra de produkter, vi bruger i vores hverdag. PFAS er bare et eksempel på, hvor stort dette problem er. Pesticider er et andet. De forgifter stadig vores drikkevand. 

Reglerne for udbud skal ændres, så vi sikrer, at offentlige midler kun går til virksomheder, som har overenskomst, gode arbejdsvilkår, overholder arbejdsmiljøreglerne - og som ikke sender overskuddet i skattely."
 

Å: Jan Kristoffersen, Alternativet

Hvordan mener du, at EU kan og bør bidrage til at takle de store rekrutteringsudfordringer, som vi ser på velfærdsområdet, fx blandt pædagoger?

"Vi vil jo gerne indrette et samfund og et arbejdsmarked, hvor der er mere familietid og mindre institutionstid. Mere tid til omsorg og en god start på livet.

Vi er det land i EU der institutionaliserer barndommen mest. Et langt mere børnefamilievenligt arbejdsmarked kan bidrage til at sænke børnetallet og dermed også være en måde at bidrage til at få rekrutteringsudfordringerne til at gå op ved, at der er færre børn at passe i vuggestue og børnehave. Og dermed også bedre arbejdsvilkår.

Et bæredygtigt familieliv, er vigtigt ift. at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Forebygge mistrivsel gennem den relationelle velfærd, tiden vi har til omsorg for hinanden."

Sidste år vedtog EU en pakke om mental sundhed i EU. Pakken er interessant for pædagoger, da sygdom (primært stress) er den væsentligste årsag til, at pædagoger mister deres job. Vil du som EU-parlamentariker arbejde for EU-regler, der bedre kan sikre pædagoger og andre lønmodtagere imod at miste jobbet på grund af arbejdsrelateret stress? I så fald hvordan?

"Ja, det er jo oftest de arbejdsvilkår som er politisk bestemt der giver stress. Og det er en fælles europæisk opgave at bidrage til et sundt arbejdsmiljø ved at udstikke overordnede rammer.

Jeg tænker, at det slider dig op, hvis ikke du føler, du har rammerne til at kunne drage den fornødne omsorg for børnene, bruge din faglighed og værdier. Der sker et politisk omsorgssvigt af både børn og voksne. Desværre uden konsekvenser for fx regeringen, og her kunne det være fint, hvis kunne prikker ministeren på skulderen.

Undersøgelser viser desuden, at øges pædagogandelen, så falder sygefraværet blandt pædagoger. Pædagogandelen er faldet ifm. loven om minimumsnormeringer, og her ønsker Å nationalt at lovgive om en minimumsandel af kvalificeret pædagogisk personale."

I lyset af trivselskrisen: Hvordan vil du som EU-parlamentariker arbejde for at sikre det gode børne- og ungeliv? 

"Værdien af omsorg skal ind i de store velfærdssamfundsøkonomiske regnestykker, også i EU og den Europæiske Centralbank."

Danske børn og pædagoger oplever konsekvenser af klimaforandringer, fx i form af oversvømmede daginstitutioner som følge af store regnmængder og klimaangst hos børn. Hvordan vil du arbejde for at modvirke klimaforandringerne?

"Vi skal producere det, vi bruger - altså mad, tøj, sko, bygninger, telefoner mv. - inden for de rammer, kloden sætter. Det kræver en massiv omstilling af fx landbrugsstøtte, CO2-kvotesystemet, kemikalielovgivning, energibesparelser og omstilling til vedvarende energi."

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.