Ekspert til PFAS-mistænkte daginstitutioner: Ingen grund til panik

58 grunde med daginstitutioner er kommet under mistanke for PFAS-forurening. Det vækker bekymring hos pædagoger og forældre, men nu maner PFAS-forsker til besindighed. Se listen over de berørte institutioner, og læs hvorfor forskeren ikke ser grund til panik.
jordforurening børn daginstitutioner PFAS PFOS
Børn kan roligt grave i jorden på de PFAS-mistænkte daginstitutionsgrunde, vurderer PFAS-forsker.

58 daginstitutioner fordelt på 26 kommuner kan ligge på PFAS-forurenet jord. Det viser TV2’s gennemgang af en liste fra Danske Regioner over samlet set 15.000 adresser i Danmark med risiko for PFAS-forurening.

I dag leger og tumler små børn omkring på de 58 adresser med daginstitutioner, men tidligere lå her måske en møbelfabrik, en autolakerer, en losseplads, en brandøvelsesplads eller en anden form for industri, som er kendt for at anvende og udlede PFAS-stofferne, også kaldet evighedskemikalier.

Stofferne, der har været fremstillet og brugt siden 50’erne, er nemlig svært nedbrydelige. Og de ophober sig i både miljø og i mennesker, hvor de er sat i forbindelse med negative helbredseffekter som nedsat fødselsvægt, let forhøjet kolesterol, øget risiko for visse former for kræft og dårlig antistofrespons ved vaccinationer.

PFAS-forsker tager det roligt

Børn er på grund af deres små kroppe i rivende udvikling særligt sårbare, og stofferne er noget skidt, fremhæver Sandra Søgaard Tøttenborg, der som forskningsleder på Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital blandt andet forsker i helbredseffekter af PFAS.

Men hun maner til besindighed i de berørte daginstitutioner, da der ikke er akutte effekter af PFAS-eksponering, og PFAS kun er sat i forbindelse med beskedne helbredseffekter.

”Der er ret sikkert noget om snakken, men jeg ser alligevel ingen grund til panik. For der er ikke grund til at tro, at den potentielt forurenede jord kan føre til nævneværdig eksponering for børnene. Institutionerne på listen kan tage det helt roligt. Børnene skal lege, som de plejer, og de ansatte kan trygt gå på arbejde, og man behøver ikke gøre andet end at følge samme gode praksis som alle andre: Vaske hænder efter udendørs leg, rengør frugt og grønt og skrald rodfrugter,” siger hun, der selv har barn i en af de PFAS-mistænkte daginstitutioner.

”Institutionerne kan roligt afvente, at regionerne og myndighederne får undersøgt de pågældende adresser,” fastslår forskeren.

PFAS i mennesker kommer fra maden og fra drikkevandet og den støv, vi indånder. Hudoptag er meget beskedent, så børn kan blive ved med at grave i jorden de her steder.

Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder

BUPL: Børn skal først i køen 

Nogle bekymrede daginstitutionsledere og kommuner er allerede gået i gang med at få jorden undersøgt. 

Men regionerne vil typisk også begynde en indsats på de steder, hvor borgerne er mest sårbare, beroliger Sandra Søgaard Tøttenborg, som derfor forventer, at PFAS-mistanke bliver afklaret først på de adresser, hvor mange børn kan være eksponeret.

Også BUPL forventer, at regionerne starter i daginstitutionerne:

”Børn skal kunne tumle på legepladsen og rode i mudder, uden at forældre og pædagoger skal være bekymrede for deres sundhed. De 58 mistænkte grunde, hvor der er daginstitutioner, må og skal først i køen over områder, der skal testes. Det forventer jeg, myndighederne tager handling på med det samme, og det kan jeg jo se, at flere kommuner også har gjort,” siger Johnny Gaardsdal, der er faglig sekretær i BUPL med ansvar for arbejdsmiljø.

Grav bare i jorden

TV2’s offentliggørelse af daginstitutionsadresser på regionernes mistankeliste har allerede skabt en del røre i de berørte kommuner, og i medierne har det været fremme, at man, indtil mistanken er afklaret, ikke skal lade børn komme i kontakt med jorden og ikke spise afgrøder dyrket på de berørte adresser.

Men PFAS-forsker Sandra Søgaard Tøttenborg ser ingen grund til fare.

”PFAS i mennesker kommer fra maden og fra drikkevandet og den støv, vi indånder. Hudoptag er meget beskedent, så børn kan blive ved med at grave i jorden de her steder. Og det er så lidt jord – og nok mest sand fra sandkassen – børn putter i munden på en legeplads, at det heller ikke bør give anledning til bimlende alarmer,” siger forskeren, der også minder om, at mange institutioner dyrker deres grøntsager og bærbuske i højbede.

”Højbede er godt, men man kan også roligt spise æbler fra træet på legepladsen. Man fandt for eksempel ingen fare ved grøntsagerne i en kolonihave med bekræftede høje niveauer af PFAS i jorden, hvor regnvand fra naboen, et brandøvelsesanlæg, havde skyllet ind over afgrøderne. Jeg vil ikke være bekymret,” siger hun.

Pas på med æggene

Det er dog noget andet med de økologiske æg, som også var i medierne for forhøjet indhold af PFAS, fordi hønsene blev fodret med PFAS-holdigt fiskemel.

”Teknisk set kan PFAS godt optages i planter, men da PFAS binder sig til albumin, som der er et højt niveau af i blodet, er det mere de animalske produkter, der kan være problematiske. Så har institutionen høns gående, der pirker i jorden og spiser insekter og regnorme, som har været dybt nede i forurenet jord, kan PFAS have ophobet sig i høns og æg,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

Men hun peger også på, at der, hvor mennesker har haft forhøjede niveauer af PFAS ophobet i kroppen, har de spist store mængder af den samme kost med forhøjet PFAS. Det var for eksempel tilfældet med de borgere i Korsør, der fik alt deres oksekød fra samme kilde – en kogræsserforening, hvor køerne gik på forurenet jord.

”Vi forbrugere får typisk vores kost mange forskellige steder fra og spreder derved vores risiko. Kun ved høj eksponering over lang tid er der mistanke om forhøjede helbredsrisici. Det vi på de her daginstitutionsgrunde potentielt kan have med at gøre er beskedne effekter af forurening, og det er ikke værre end det, børnene risikerer hjemme og andre steder, de færdes. For PFAS er desværre alle steder i vores miljø i dag,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

Jeg vil være meget mere bekymret for vores drikkevand, end at det måske kan findes i jorden i de 58 børnehaver.

Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder

Bør forbydes og udfases

PFAS findes for eksempel i børns regntøj, i flyverdragter, og det er sprøjtet på barnevogne som imprægnering. Stofferne er vand- og fedtafvisende, og har derfor siden non-stick pandens indtog i 50-60ernes USA været anvendt i eksempelvis køkkenudstyr, møbeltekstil, maling, fødevareemballage og brandslukningsskum.

I Danmark har man ikke produceret PFAS, men indkøbt og anvendt det i store mængder, og mange af risikogrundene på regionernes mistanke-liste er derfor industri, som har brugt stofferne, eller det er tidligere lossepladser. Nu ønsker Danmark PFAS forbudt i EU, og enkelte af stofferne er også allerede blevet forbudt at anvende.  

”Det går ikke, at vi har så persistente og potentielt giftige stoffer, som ophober sig i vores miljø, og de bør forbydes og udfases, for det er det, vi kan se virker, og det, der kan få ophobningen i mennesker til at falde. Men PFAS-kemikalier er blevet anvendt til så meget og i så mange år, at stofferne i dag er i vores grundvand. Jeg vil være meget mere bekymret for vores drikkevand, end at det måske kan findes i jorden i de 58 børnehaver,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

Jorden kan være udskiftet

Forskeren stiller også spørgsmålstegn ved, om PFAS vil kunne findes på daginstitutionsgrundene med tidligere risikoerhverv, da regionerne også for cirka 10 år siden undersøgte daginstitutionerne for jordforurening. Var jorden forurenet, blev det øverste jordlag på en halv meter udskiftet.

”Dengang målte man godt nok ikke, om der var PFAS i jorden, men da PFAS yderst sjældent rejser alene, vil der være overlap," siger Sandra Søgaard Tøttenborg, der derfor forventer, at regionerne allerede for 10 år siden har taget hånd om de fleste nu PFAS-mistænkte grunde.

"Mine egne børns institution fik skiftet en halv meter jord for 10 år siden på grund af et risikoerhverv, og nu er den mistænkt for PFAS-forurening på grund af det samme erhverv. Så jeg vil ikke være så bekymret for børnenes eksponering for potentielt forurenet jord de pågældende steder. Beskyttelse af vores grundvand mod PFAS er en anden sag,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.

Se listen: Her er de PFAS-mistænkte daginstitutioner

TV2 har på Danske Regioners liste over risikoadresser fundet 58 daginstitutioner beliggende på adresser med risiko for PFAS-foruening. Institutionerne fordeler sig på 26 kommuner. 

Se kommune, institutionsadresse og mistankeerhverv for dem alle her:

  • Assens - Køng Idrætsvuggestue og Idrætsbørnehave, Fåborgvej 18, 5620 Glamsbjerg - Træindustri
  • Esbjerg - Børnehaven Grønnegården, Grønnegade 57 C, 6700 Esbjerg - Losseplads
  • Fredericia - Labyrinten, Lumbyesvej 30, 7000 Fredericia - Losseplads mv.
  • Frederiksberg - Louis Petersens Børnegård, Godthåbsvej 81, 2000 Frederiksberg - Autolakereri
  • Frederiksberg - Vuggestuen Giraffen, Nyelandsvej 85 1, 2000 Frederiksberg - Maskinindustri mv.
  • Frederikssund - Ådalen, Ådalsparken 1, 3600 Frederikssund - Renovation, snerydning mv.
  • Gladsaxe - Hyldegården, Gyngemosevej 1, 2860 Søborg - Autoværksted mv.
  • Gladsaxe - Troldehøj, Krakasvej 1, 2800 Kgs.Lyngby - Renovation, snerydning
  • Gladsaxe - Lauggården, Lauggårds Alle 15, 2860 Søborg - Renseri mv.
  • Gladsaxe - Gnisten, Søborghus Alle 23, 2860 Søborg - Metalindustri mv.
  • Glostrup - Kildevældets Alle 8, 2600 Glostrup - Møbelindustri
  • Guldborgsund - Børnehytten Kettinge, Rågelundevej 2, 4892 Kettinge - Losseplads mv.
  • Holbæk - Reden i Nederskov, Dyrehavevej 39, 4340 Tølløse - Skovbrug
  • Horsens - Pyramiden, Tyrstedvej 2, 8700 Horsens - Møbelindustri
  • Hvidovre - Det Private Børnehus Skattekisten, Immerkær 27, 2650 Hvidovre - Renseri
  • Ikast-Brande - Børnehuset Klovborg, Fredensgade 4, 8765 Klovborg - Metalindustri
  • Kalundborg - Vuggestuen Labyrinten, Lupinvej 18, 4400 Kalundborg - Renovation, snerydning
  • Kolding - Lykkegårdsvej 48, 6000 Kolding - Brandøvelsesplads
  • København - Vesterbro Børnegård, Absalonsgade 10, 1658 København V - Garveri
  • København - Absalons Have, Absalonsgade 33, 1658 København V - Kemisk industri mv.
  • København - Adelgården, Adelgade 1, 1304 København K - Metalindustri mv.
  • København - Kålormen, Allersgade 5, 2200 København N - Metalindustri mv.
  • København - Barnets Hus - Amerikavej, Amerikavej 15, 1756 København V - Metalindustri mv.
  • København - Børnehuset Balder, Baldersgade 3 B, 2200 København N - Metalindustri
  • København - Firkløveret, Bogholder Allé 40, 2720 Vanløse - Maskinindustri mv.
  • København - Himmelrummet, Bryggervangen 11, 2100 København Ø - Vulkanisering mv.
  • København - Kastanien, Holmbladsgade 33, 2300 København S - Maskinindustri mv.
  • København - Midgård, Hothers Plads 20, 2200 København N - Papirindustri
  • København - Andedammen, Hyltebjerg Allé 42, 2720 Vanløse - Kemisk industri
  • København - Børneraketten, Rådmandsgade 38, 2200 København N - Maskinindustri
  • København - Den multikulturelle Bhv. Sanna, Rådmandsgade 58, 2200 København N - Ikke specificeret
  • København - Ungdomsgårdens Børnehus, Smørumvej 197, 2700 Brønshøj - Renovation, snerydning mv.
  • København - Bellis, Tagensvej 188, 2400 København NV - Renovation, snerydning mv.
  • København - Dansk-Franske Børnehave, Tagensvej 188, 2400 København NV - Renovation, snerydning mv.
  • København - Murergården, Thorupsgade 4, 2200 København N - Maskinindustri mv.
  • København - Jordkloden, Tibirkegade 19, 2200 København N - Ikke specificeret
  • København - Lillekilde, Trekronergade 56, 2500 Valby - Trykkeri
  • København - Arken, Vindingevej 20, 2700 Brønshøj - Brandøvelsesplads
  • København - Engvej 155, 2300 København S - Metalindustri mv.
  • Odense - Louisegården, Louisevænget 9-11, 5270 Odense N - Losseplads
  • Odense - Svanegården, Teisensvej 42, 5000 Odense C - Losseplads
  • Odense - Unsgaard, Unsgaardsgade 1 A, 5000 Odense C - Losseplads
  • Odense - Rasmus Nielsens Vej 2, 5000 Odense C - Losseplads
  • Odense - Nova Børnehus, Ryttergade 1C , 5000 Odense C (Ryttergade 3 på regionens liste) - Losseplads
  • Odense - Asgård Børnehus, Zachariasvænget 2, 5260 Odense S - Losseplads
  • Odense - Blangstedgård Børnehus, Stammen 2, 5220 Odense SØ (Blangstedgårds Allé 93 på regionens liste) - Losseplads
  • Odense - Solkernen Børnehus, Grønløkkevej 24, 5000 Odense C (Grønløkkevej 36A på regionens liste) - Metalindustri
  • Odense - Legestue for dagpleje, Enggade 15, 5000 Odense C - Sæbe- og vaskemiddelfabrik
  • Roskilde - Bhu. Bullerby, Ejboparken 6, 4000 Roskilde - Renovation, snerydning
  • Rødovre - Solen (p.t. flyttet), Egegårdsvej 69, 2610 Rødovre - Maskinindustri
  • Skanderborg - Børnehuset Skovkanten, Fregerslevvej 37, 8362 Hørning - Autolakereri
  • Slagelse - Bøllebobben, Skovvej 25, 4220 Korsør - Maskinindustri mv.
  • Solrød - Sognevejen 7, 2690 Karlslunde - Kemisk industri
  • Svendborg - Egebjerg Stenstrup Børnehus, Hostrupvej 12, 5771 Stenstrup - Losseplads
  • Sønderborg - Idrætsbørnegården Skratmosen, Friheds Alle 45 A, 6400 Sønderborg - Ikke specificeret
  • Vejle - Børnehaven Solstrålen, Ballevej 57, 7182 Bredsten - Losseplads
  • Aarhus - Østerby Alle 348, 8310 Tranbjerg J - Losseplads

Kilde: Regionerne, Odense Kommune og Kaas & Mulvad for TV2.dk. De fem regioners lister er udtrukket i perioden fra september 2022 til januar 2023 og er under løbende bearbejdning.

Læs mere om de PFAS-mistænkte institutioner på tv2.dk

Syv stærke om PFAS

1) 

PFAS er en fællesbetegnelse for over 12.000 syntetisk fremstillede flourholdige stoffer, der er blevet brugt siden 1950’erne i alt fra hverdagsprodukter som non-stick pander til maling og autolak. 

2) 

Stofferne er vand- og fedtafvisende og derfor også gode til imprægnering af alt fra møbeltekstil til børns flyverdragter.

3) 

Stofferne kaldes evighedskemikalier, fordi de ophober sig i miljøet, hvor de er svært nedbrydelige. Forurenet jord vil skulle destrueres ved meget høje temperaturer – mere end 1.000 grader. De kan også ophobe sig i mennesker, da kroppen kun meget langsomt udskiller stofferne.

4) 

Stofferne er ikke akut farlige, men ved øget eksponering over lang tid er PFAS sat i forbindelse med øget forekomst af helbredsrisici. Eksempelvis nedsat fødselsvægt, ringe antistofrespons ved vaccinationer, hormonforstyrrelser, let leverpåvirkning og visse former for kræft. Børn, gravide og ammende vil være særligt sårbare ved eksponering.

5) 

Mad- og drikkeindtag er den væsentligste kilde til PFAS i den generelle befolkning. I takt med at stofferne ophobes i naturen og får niveauer i drikkevand til at stige, stiger vandets relative bidrag til PFAS hos mennesker. 

6) 

I 2006 kom der forbud mod et af stofferne: PFOS, der i stor stil har været anvendt i brandskum. Restlagre måtte dog anvendes frem til 2011. Forskning har siden vist faldende koncentrationer ved målinger. Så udfasning er vejen frem. I 2020 blev det forbudt at bruge PFAS-stoffer i fødevareemballage såsom pizzabakker. Danmark har sammen med Tyskland, Sverige, Norge og Nederlandene stillet forslag til EU's Kemikalieagentur om europæisk forbud mod PFAS på en lang række områder.

7) 

PFAS er blevet brugt i mange produkter, og stofferne er derfor svære at undgå, men et aktivt kulfilter til vandhanen kan være en god idé. Grænseværdierne for PFAS i vandboringer er blevet sænket, og forskere anbefaler fokus på beskyttelse af drikkevandet.  

Kilde: Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder på Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.