Ekspert til PFAS-mistænkte daginstitutioner: Ingen grund til panik
58 daginstitutioner fordelt på 26 kommuner kan ligge på PFAS-forurenet jord. Det viser TV2’s gennemgang af en liste fra Danske Regioner over samlet set 15.000 adresser i Danmark med risiko for PFAS-forurening.
I dag leger og tumler små børn omkring på de 58 adresser med daginstitutioner, men tidligere lå her måske en møbelfabrik, en autolakerer, en losseplads, en brandøvelsesplads eller en anden form for industri, som er kendt for at anvende og udlede PFAS-stofferne, også kaldet evighedskemikalier.
Stofferne, der har været fremstillet og brugt siden 50’erne, er nemlig svært nedbrydelige. Og de ophober sig i både miljø og i mennesker, hvor de er sat i forbindelse med negative helbredseffekter som nedsat fødselsvægt, let forhøjet kolesterol, øget risiko for visse former for kræft og dårlig antistofrespons ved vaccinationer.
PFAS-forsker tager det roligt
Børn er på grund af deres små kroppe i rivende udvikling særligt sårbare, og stofferne er noget skidt, fremhæver Sandra Søgaard Tøttenborg, der som forskningsleder på Afdeling for Arbejds- og Miljømedicin på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital blandt andet forsker i helbredseffekter af PFAS.
Men hun maner til besindighed i de berørte daginstitutioner, da der ikke er akutte effekter af PFAS-eksponering, og PFAS kun er sat i forbindelse med beskedne helbredseffekter.
”Der er ret sikkert noget om snakken, men jeg ser alligevel ingen grund til panik. For der er ikke grund til at tro, at den potentielt forurenede jord kan føre til nævneværdig eksponering for børnene. Institutionerne på listen kan tage det helt roligt. Børnene skal lege, som de plejer, og de ansatte kan trygt gå på arbejde, og man behøver ikke gøre andet end at følge samme gode praksis som alle andre: Vaske hænder efter udendørs leg, rengør frugt og grønt og skrald rodfrugter,” siger hun, der selv har barn i en af de PFAS-mistænkte daginstitutioner.
”Institutionerne kan roligt afvente, at regionerne og myndighederne får undersøgt de pågældende adresser,” fastslår forskeren.
PFAS i mennesker kommer fra maden og fra drikkevandet og den støv, vi indånder. Hudoptag er meget beskedent, så børn kan blive ved med at grave i jorden de her steder.
Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder
BUPL: Børn skal først i køen
Nogle bekymrede daginstitutionsledere og kommuner er allerede gået i gang med at få jorden undersøgt.
Men regionerne vil typisk også begynde en indsats på de steder, hvor borgerne er mest sårbare, beroliger Sandra Søgaard Tøttenborg, som derfor forventer, at PFAS-mistanke bliver afklaret først på de adresser, hvor mange børn kan være eksponeret.
Også BUPL forventer, at regionerne starter i daginstitutionerne:
”Børn skal kunne tumle på legepladsen og rode i mudder, uden at forældre og pædagoger skal være bekymrede for deres sundhed. De 58 mistænkte grunde, hvor der er daginstitutioner, må og skal først i køen over områder, der skal testes. Det forventer jeg, myndighederne tager handling på med det samme, og det kan jeg jo se, at flere kommuner også har gjort,” siger Johnny Gaardsdal, der er faglig sekretær i BUPL med ansvar for arbejdsmiljø.
Grav bare i jorden
TV2’s offentliggørelse af daginstitutionsadresser på regionernes mistankeliste har allerede skabt en del røre i de berørte kommuner, og i medierne har det været fremme, at man, indtil mistanken er afklaret, ikke skal lade børn komme i kontakt med jorden og ikke spise afgrøder dyrket på de berørte adresser.
Men PFAS-forsker Sandra Søgaard Tøttenborg ser ingen grund til fare.
”PFAS i mennesker kommer fra maden og fra drikkevandet og den støv, vi indånder. Hudoptag er meget beskedent, så børn kan blive ved med at grave i jorden de her steder. Og det er så lidt jord – og nok mest sand fra sandkassen – børn putter i munden på en legeplads, at det heller ikke bør give anledning til bimlende alarmer,” siger forskeren, der også minder om, at mange institutioner dyrker deres grøntsager og bærbuske i højbede.
”Højbede er godt, men man kan også roligt spise æbler fra træet på legepladsen. Man fandt for eksempel ingen fare ved grøntsagerne i en kolonihave med bekræftede høje niveauer af PFAS i jorden, hvor regnvand fra naboen, et brandøvelsesanlæg, havde skyllet ind over afgrøderne. Jeg vil ikke være bekymret,” siger hun.
Pas på med æggene
Det er dog noget andet med de økologiske æg, som også var i medierne for forhøjet indhold af PFAS, fordi hønsene blev fodret med PFAS-holdigt fiskemel.
”Teknisk set kan PFAS godt optages i planter, men da PFAS binder sig til albumin, som der er et højt niveau af i blodet, er det mere de animalske produkter, der kan være problematiske. Så har institutionen høns gående, der pirker i jorden og spiser insekter og regnorme, som har været dybt nede i forurenet jord, kan PFAS have ophobet sig i høns og æg,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Men hun peger også på, at der, hvor mennesker har haft forhøjede niveauer af PFAS ophobet i kroppen, har de spist store mængder af den samme kost med forhøjet PFAS. Det var for eksempel tilfældet med de borgere i Korsør, der fik alt deres oksekød fra samme kilde – en kogræsserforening, hvor køerne gik på forurenet jord.
”Vi forbrugere får typisk vores kost mange forskellige steder fra og spreder derved vores risiko. Kun ved høj eksponering over lang tid er der mistanke om forhøjede helbredsrisici. Det vi på de her daginstitutionsgrunde potentielt kan have med at gøre er beskedne effekter af forurening, og det er ikke værre end det, børnene risikerer hjemme og andre steder, de færdes. For PFAS er desværre alle steder i vores miljø i dag,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Jeg vil være meget mere bekymret for vores drikkevand, end at det måske kan findes i jorden i de 58 børnehaver.
Sandra Søgaard Tøttenborg, forskningsleder
Bør forbydes og udfases
PFAS findes for eksempel i børns regntøj, i flyverdragter, og det er sprøjtet på barnevogne som imprægnering. Stofferne er vand- og fedtafvisende, og har derfor siden non-stick pandens indtog i 50-60ernes USA været anvendt i eksempelvis køkkenudstyr, møbeltekstil, maling, fødevareemballage og brandslukningsskum.
I Danmark har man ikke produceret PFAS, men indkøbt og anvendt det i store mængder, og mange af risikogrundene på regionernes mistanke-liste er derfor industri, som har brugt stofferne, eller det er tidligere lossepladser. Nu ønsker Danmark PFAS forbudt i EU, og enkelte af stofferne er også allerede blevet forbudt at anvende.
”Det går ikke, at vi har så persistente og potentielt giftige stoffer, som ophober sig i vores miljø, og de bør forbydes og udfases, for det er det, vi kan se virker, og det, der kan få ophobningen i mennesker til at falde. Men PFAS-kemikalier er blevet anvendt til så meget og i så mange år, at stofferne i dag er i vores grundvand. Jeg vil være meget mere bekymret for vores drikkevand, end at det måske kan findes i jorden i de 58 børnehaver,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
Jorden kan være udskiftet
Forskeren stiller også spørgsmålstegn ved, om PFAS vil kunne findes på daginstitutionsgrundene med tidligere risikoerhverv, da regionerne også for cirka 10 år siden undersøgte daginstitutionerne for jordforurening. Var jorden forurenet, blev det øverste jordlag på en halv meter udskiftet.
”Dengang målte man godt nok ikke, om der var PFAS i jorden, men da PFAS yderst sjældent rejser alene, vil der være overlap," siger Sandra Søgaard Tøttenborg, der derfor forventer, at regionerne allerede for 10 år siden har taget hånd om de fleste nu PFAS-mistænkte grunde.
"Mine egne børns institution fik skiftet en halv meter jord for 10 år siden på grund af et risikoerhverv, og nu er den mistænkt for PFAS-forurening på grund af det samme erhverv. Så jeg vil ikke være så bekymret for børnenes eksponering for potentielt forurenet jord de pågældende steder. Beskyttelse af vores grundvand mod PFAS er en anden sag,” siger Sandra Søgaard Tøttenborg.
