Disse ting hvisker medarbejderne om, når du ikke lytter

Pædagoger og mange andre medarbejdere kender om nogen til ledelse – det er de udsat for hver dag. Alligevel inddrager de færreste ledere de ansattes perspektiver i, hvordan de kan udvikle sig som ledere. 

Det gør bogen ’En medarbejders bekendelser om ledelse’ op med. Den bygger på samtaler med ansatte og ledere fra arbejdspladser, hvor det er svært at tale sammen.

”Når vi hører, hvordan ledere og medarbejdere taler om hinanden, tænker vi: Åh, hvis de bare talte med hinanden, ville meget være løst,” siger kommunikations- og ledelseskonsulent Katrine Asp-Poulsen, som har skrevet bogen sammen med kollegerne Louise Dinesen og Stephen Holst.

Medarbejderne har ofte forsøgt at gøre opmærksom på, at noget er galt, uden at der er sket noget. Når de ikke bliver hørt, begynder de at hviske om lederen i krogene.

”De kan ikke tie om ting, som er vigtige for dem, eller for at de kan løse opgaverne. Så hvis lederen ikke vil lytte, går de til hinanden,” fortæller Katrine Asp-Poulsen.

Pas på en kultur med bagtalelse

Hvad hvisker medarbejdere så om bag lederens ryg? Det kan være meget forskelligt, men her er tre eksempler fra bogen:

• Nu er ledelsen igen på seminar. Så ved vi, at vi igen skal i gang med noget nyt.
• Ingen hører på os, som ved noget om opgaverne, eller reagerer, selv om det er tydeligt i vores samvær med børnene, at vi har alt for travlt.
• Vi er blevet bedt om at skrive dagbog, så vi kan blive mere bevidste om vores egne styrker og svagheder, når vi arbejder sammen. Vi gik i gang for et par uger siden, men det er en mystisk, tom fornemmelse at skrive om sig selv på den måde. Nu griner vi af det.

”Det kan giver status at være den, som fører an i snakken. Hvis hviskeriet bliver en vane, er der risiko for at udvikle en kultur, hvor man bagtaler hinanden,” advarer Katrine Asp-Poulsen.

Ledere er ikke onde, understreger hun.

”Der findes hverken onde ledere eller strabadserende medarbejdere i vores bog. Vi har brug for ledere, men når deres udvikling primært foregår på lederkurser og ved at tale med andre ledere, fører det hurtigt til en lukket klub. Vi inviterer medarbejderne med i lederens udvikling ved at give dem en stemme i bogen.”

Medarbejdernes stemme kan lyde som brok, klager og utilfredshed, men stemmerne stammer netop fra steder, hvor ledelsen ikke har lyttet. 

”Når ledere lytter og handler på det, som de hører, tager medarbejderne ansvar for at spille hinanden gode. Det sker, fordi der opstår en god relation mellem leder og medarbejdere,” siger Katrine Asp-Poulsen.

Lyt til kanariefuglene

Også pædagogiske ledere bør være urolige, hvis medarbejderne er tavse og ikke peger på problemer.

”Der opstår problemer på alle arbejdspladser, så hvis man aldrig hører noget, er der grund til at blive urolig,” siger Katrine Asp-Poulsen og anbefaler, at ledere øver sig i at lytte til, hvad der bliver sagt, så kritikken kommer frem i lyset.

”Lederen kan aktivt opsøge små og store problemer og kan tale med medarbejderne om, hvad de er optagede af. Lederen kan også lytte til organisationens ’kanariefugle’, som er de første til at pippe, når noget ikke fungerer. Hvis de pipper om arbejdsmiljøet, er det let for eksempel at undskylde det med, at de er de mest sårbare. Men man kan også tage det som et tidligt varsel.” 

Ledere kan være ekstra opmærksomme, hvis de skal ændre noget, som vil være upopulært.

”Man kan invitere til samtale og sige: Det her er svært – har I bud på, hvordan jeg kan gøre, så det bliver godt at være i? Som leder kan man bede medarbejderne om sparring.”

Enighed er ikke altid målet

Medarbejdere sætter meget på spil, når de rejser kritik, så de vil altid vurdere, om det er omkostningen værd. Derfor er psykologisk tryghed en forudsætning for at kunne drøfte svære emner og fejl nogenlunde frit, skriver de tre forfattere i bogen.

Medarbejderne skal med andre ord kunne bringe svære emner og spørgsmål op uden at risikere at blive ydmyget, straffet eller dømt ude. Men det betyder ikke, at leder og medarbejdere altid skal blive enige.

”Medarbejderne ser verden fra ét perspektiv og lederen fra et andet, men hvis ledere ikke er åbne overfor at lade sig udfordre, hører de ikke om problemerne, og så ved de ikke, at de eksisterer,” siger Katrine Asp-Poulsen.

Det tager tid at skabe psykologisk tryghed, og man øver sig ved at tale om svære ting.

”Man vinder medarbejdernes tillid, når de kan mærke, at man lytter oprigtigt. Nogle gange skal der ikke mere til end en tak for deres input. Sig åbent, at du har brug for tid til at tænke over, hvordan du skal gribe den rejste problematik an. Du behøver ikke kunne svare på alting hele tiden,” siger Katrine Asp-Poulsen.

Læs mere om bogen ’En medarbejders bekendelser om ledelse’ af Louise Dinesen, Stephen Holst og Katrine Asp-Poulsen på Akademisk Forlags hjemmeside.