Coronasmitte lukker skoler: Pædagogerne skal igen holde Danmark åbent

For andet år i træk skal pædagogerne være med til at holde samfundet åbent i en tid, hvor stigende coronasmitte får skolerne til at lukke ned.

Selvom statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde den 8. december fortalte, at eleverne i grundskolen sendes hjem til onlineundervisning og derefter juleferie fra og med 15. december til og med 4. januar, skal daginstitutionerne fortsat være åbne, ligesom der vil være nødpasning i skoler og SFO’er.

”Vi ser igen, at Danmark er afhængig af pædagogerne, og at det endnu en gang er os, der holder hånden under samfundet i en krisetid. Det betyder, at der ligger et stort ansvar særligt hos de kommunale ledelser og forvaltninger for, at vi har de nødvendige ressourcer til at holde åbent på forsvarlig vis,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Arbejdsgiverne skal sikre test, rengøring og vikarer

BUPL-formanden understreger, at anmodningen om, at pædagogerne gør en ekstra indsats, kommer i en tid, hvor mange i forvejen er flade efter mange måneder med coronafravær og konstante omstillinger:

”Pædagogerne har i en lang periode skullet løbe stærkt og konstant være fleksible og dække af for hinanden. Derfor er arbejdsgiverne nødt til at sikre de nødvendige ressourcer til test, rengøring og vikardækning. De har et ekstra stort ansvar for at passe på os i denne tid,” siger hun.

Og BUPL’s opfordring gælder ikke bare i skoler og SFO’er, påpeger Elisa Rimpler:

”Den gælder i høj grad også i daginstitutionerne, hvor der ikke er restriktioner på trods af stigende smitte og utryghed,” siger hun.

Krigskassen er åben: ’Vi ved, pengene er der’

Elisa Rimpler opfordrer samtidig kommunerne til at huske på, at regeringen og støttepartierne har åbnet for den såkaldte ’krigskasse’ med penge til ekstraordinære corona-udgifter.

”Kommunerne har ingen undskyldning for ikke at bruge de midler, der er behov for. Vi ved, pengene er der. Der er i første omgang tale om ganske få dage op til jul, og kommunerne er nødt til at sikre ordentlig rengøring og nok personale til, at vi kan overholde anbefalingerne om eksempelvis ikke at blande SFO-børnene på tværs af klasser i områder med høj smitte,” siger hun.

I øjeblikket har 85 ud af 98 kommuner høj lokal smitte med COVID-19, hvilket indebærer en række særlige anbefalinger om eksempelvis ikke at blande forskellige børnegrupper.

Skoler bør skaffe overblik: Hvor mange børn skal i SFO?

Regeringen lægger op til, at alle forældre, som har behov, kan sende børn på 0.-4. klassetrin til nødundervisning og -pasning.

På den baggrund opfordrer Elisa Rimpler skolelederne til at bruge de kommende dage på at skaffe overblik over, hvor mange børn på de enkelte skoler, det drejer sig om.

”På den måde kan man sikre, at man har de nødvendige personaleressourcer. Samtidig mener jeg, at alle – både pædagoger og lærere – bør møde ind fysisk. Det kan modvirke et stigende arbejdspres, som kan skade arbejdsmiljøet, og det kan understøtte, at vi kan holde børnene adskilt i de grupper, som sundhedsmyndighederne anbefaler,” siger hun.

Pædagoger må benytte sig af nødpasning

Mange pædagoger har selv børn, som nu bliver sendt hjem fra skole tidligere end forventet. Og Elisa Rimpler understreger, at man ikke skal have dårlig samvittighed over at sende sine børn i nødpasning, hvis det er nødvendigt.

”Når pædagogerne skal på job og holde Danmark åbent, så er vi nødt til at udnytte muligheden for nødpasning. For der er ikke andet at gøre. Det er konsekvensen af, at vi står i en pandemi. Samtidig er forholdene for at bruge nødpasning bedre end sidste år før jul, og krigskassen er åben, så kommunerne har adgang til de penge, de skal bruge,” siger pædagogernes formand.

SFO-børn er stadig mest smittede aldersgruppe

De sidste syv dage har der på landsplan været 7.582 bekræftede smittetilfælde blandt de 6-11-årige, mens der har været 1.876 tilfælde blandt de 0-5-årige, viser tal fra Statens Serum Institut.

Selvom smittespredningen umiddelbart er væsentligt højere blandt SFO-børnene, har kommunerne stadig en vigtig forpligtelse over for de pædagoger, der arbejder på 0-6-årsområdet, understreger Elisa Rimpler:

”Mange pædagoger på 0-6-årsområdet føler, at de står alene med en kæmpe samfundsopgave. Samtidig skaber omikron-varianten usikkerhed, og vi har brug for, at kommunerne gør det, der skal til, for at skabe tryghed. Der er forskellige lokale behov, og jeg opfordrer kommunerne til at gå i dialog med tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter for at sikre, at pædagogerne får de rammer, der er behov for,” siger BUPL-formanden.

BUPL opfordrer desuden Kommunernes Landsforening til at få kommunerne til at øge pædagogernes testmuligheder, eventuelt via adgang til selvtest.