Coronasmitte fik fatale følger for pædagog: "Jeg havde bare hovedpine"
Et alt for tidligt dødsfald, en splittet familie og masser af skyldfølelse. Pædagog Laura Sørensen har betalt en høj pris, efter hun blev smittet med coronavirus.
Hendes historie viser, at selv en hyggelig aften i familiens trygge rammer kan slutte på den værst tænkelige måde og skabe sorg og smerte, som det vil tage lang tid at komme over.
Hvis det da overhovedet kan lade sig gøre.
Har indimellem hovedpine
Laura Sørensens beretning begynder en torsdag i starten i november, da hun får hovedpine.
”Det har jeg indimellem, så jeg tænker ikke så meget over det. Men min mand føler sig heller ikke frisk, så han foreslår, at vi testes,” fortæller hun.
Laura Sørensens mand er læge og arbejder for sundhedsmyndighederne, så der bliver ofte diskuteret virus og COVID-19 i hjemmet. På den tid er smittetallene stadig forholdsvist lave i Danmark. Ingen i Laura Sørensens omgangskreds er smittet, og al interessen er zoomet ind på minkfarmene i Nordjylland.
Alligevel bestiller parret en test og får den første mulige tid, der ligger om lørdagen. At blive testet føles som en overreaktion, især fordi hovedpinen allerede er væk igen fredag, og de begge føler sig friske. Men der skal ske noget særligt i weekenden, og det har overbevist dem om, at de bør testes.
Ni til middag
Der er rund fødselsdag i familien. Laura Sørensen og hendes mand har begge børn fra tidligere forhold, og det har været svært at samles på tværs af forliste ægteskaber. Men denne gang er det lykkedes, og søndag skal pædagogen og hendes mand være værter for et lille fødselsdagsselskab bestående af ni personer.
Om lørdagen er de så friske, at de overvejer, om det er besværet værd at køre den lange vej til testcenteret. Men nu har de jo bestilt tid, og man venter på dem derude, så de bliver testet som planlagt.
Da Laura søndag igen får hovedpine, tillægger de det spænding forud for arrangementet. Hun hviler sig en times tid, mens hendes mand klarer borddækningen, får det bedre, og aftenen ender med at leve op til alle deres forhåbninger – og også til myndighedernes anbefalinger om forsamlinger og hygiejne.
Mareridtet begynder
Da Laura Sørensen vågner mandag morgen, har hun hovedpine og er træt i hele kroppen. Hun melder sig syg, og nogle timer senere kommer svaret på lørdagens test. Mandens er negativ, men hendes egen er positiv. Og så begynder mareridtet.
”Jeg ringer min mand hjem, og han går i gang med at kontakte gæsterne fra aftenen før. De skal testes og i karantæne. Min børnehave lukker resten af ugen, og alle børn og kolleger skal testes,” fortæller Laura Sørensen, som arbejder i en udflytterbørnehave på Nørrebro i København.
Det viser sig, at et af børnene har COVID-19.
”Da jeg får det at vide, kan jeg pludselig se sammenhængen. For det barn havde faktisk klaget over hovedpine om tirsdagen, to dage før jeg fik hovedpine. Barnet blev sendt hjem, men møder frisk op igen de kommende dage. Det var vi ikke særligt opmærksomme på, og på trods af brug af værnemidler og udendørs aktiviteter i små børnegrupper, antages det, at smitten kommer derfra,” siger Laura Sørensen, som fortæller, at arbejdspladsen har anmeldt sygdommen som en arbejdsskade.
Gæsterne blev smittet
Tirsdag bliver også hendes mand testet positiv. Senere på ugen gælder det samme tre af fødselsdagsgæsterne. Og en af gæsterne, en 60-årig kvinde, der ellers rask og frisk, ender med at dø med sygdommen.
”Det er et ubærligt tab, som er svært at forstå for os. Og som får resten af familien til at stille os mange spørgsmål,” fortæller Laura Sørensen.
For hvordan kunne de holde selskab, når de var blevet testet for corona? Er Laura Sørensen og hendes mand så ikke skyld i, at andre er blevet smittet?
”Bagefter er det så nemt at lægge tingene sammen og sige: Vi skulle ikke have gjort, som vi gjorde. Men når jeg ser den anden vej rundt og tænker over de valg, vi stod med, er det ikke så enkelt,” siger hun.
Både Laura Sørensen og hendes mand har fået psykologhjælp, og familien venter nu på at komme i et fælles terapiforløb, som forhåbentlig kan bringe dem sammen igen. For det er svært lige nu. Der er ifølge Laura Sørensen også en vigtig læring i hendes historie, som hun håber på at give videre til kolleger i hele landet.
”Jeg vidste jo ikke, at jeg var smittet. Jeg havde jo bare hovedpine. Men selvom man ikke føler sig syg, kan man godt være smittet og give smitten videre. Så man skal passe meget på. I sidste ende kan smitten have alvorlige konsekvenser,” siger hun.
