Corona slog hårdt: Dobbelt så mange unge blev ensomme

Det rammer de unge mennesker hårdt, at deres sociale liv er sat på stand by her under coronanedlukningen. Bekymrede klubledere melder om, at mange medlemmer føler sig ensomme i denne tid. Og hvis de unge har det ligesom under forårets nedlukning, så er problemet massivt.

Næsten hver fjerde ung i alderen 16-29 år følte sig ensomme under forårets fysiske isolation, viser en undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Det er en fordobling i forhold til normalt, hvor 10–14 procent af de unge føler sig ensomme.

Det samme viser en anden undersøgelse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, som i marts 2020, hvor Danmark lukkede ned første gang, netop havde sendt et spørgeskema ud til en gruppe 18-årige som led i en forløbsundersøgelse. Instituttet benyttede lejligheden til at følge op under nedlukningen og genåbningen, hvor de unge fik syv ekstra spørgeskemaer. Det giver forskerne et unikt indblik i de 18-åriges liv før, under og efter nedlukningen.

Forbigående ensomhed

Undersøgelsen spørger ikke direkte til ensomhed, fortæller lektor Katrine Strandberg-Larsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, men til ’mental well-being’, altså psykisk velbefindende. Men tallene fra de 18-årige passer meget godt med den stigning i ensomhed, som den større gruppe med 16-29-årige har oplevet.

”Vi kan se en meget kraftig stigning i ensomheden i den første del af nedlukningen,” siger Katrine Strandberg-Larsen.

Forskerne er endnu ikke færdige med at bearbejde svarene, så Børn&Unge kan ikke få de præcise tal. Men de foreløbige tal viser, at ensomheden under nedlukningen var forbigående, fortæller Katrine Strandberg-Larsen.

”Ved den sidste dataindsamling 17. maj kunne vi se, at de unge var nået op på samme niveau som før nedlukningen på ’mental well-being’. Men ensomheden hos pigerne ligger en anelse højere end før nedlukningen,” siger Katrine Strandberg-Larsen.

Unge på kanten er hårdest ramt

Der er næppe nogen, der er blevet ensomme på grund af corona, vurderer professor Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Men problemet kan være blevet større for unge, der i forvejen var i en udsat position.

”Har man har haft det socialt godt og har trivedes, så kan corona give oplevelser af alenefølelser, isolation og tristhed, men det er for de fleste en forbigående følelse, der ikke er at forveksle med den ensomhed, som nogle unge føler, fordi de over længere perioder mangler forbindelser til omverdenen. Det er de unge, der var på kanten før, der særligt risikerer at blive skubbet yderligere ud i ensomhed. Andre, der har det svært, kan have fået forstærket oplevelsen af ensomhed på grund af corona,” siger hun.

Nogle unge har brug for en håndsrækning under og efter corona, påpeger hun.

”Hvis man i forvejen er på kanten af fællesskabet, så er det blevet meget sværere under corona. Det er rigtig svært at få nye venner under corona, og det er rigtig svært at komme ind i fællesskaber, der allerede er etableret,” siger Noemi Katznelson.

Fritidstilbud kan afhjælpe ensomhed

SFO og klub kan, når de åbner igen, være en del af løsningen på den ensomhed og det pres, mange børn og unge oplever i deres hverdag, mener Lars Søgaard Jensen, faglig sekretær i BUPL’s forretningsudvalg og politisk ansvarlig for fritidsområdet.

Her er der nemlig et frirum, hvor de mange krav om at præstere ikke fylder så meget.

”Fritidslivet i institutionerne, uanset om det er SFO eller klub, er ikke et fællesskab, der er defineret, fordi du skal lære at regne og læse eller have en uddannelse. Det er defineret, fordi du er dig, og fordi du er sammen med andre i et fællesskab, som du selv er med til at definere. Og pædagogerne ved, hvad man skal gøre, for at de unge får et fedt fritidsliv,” siger Lars Søgaard Jensen.

Læs hele Børn&Unges tema om ensomhed her