Chris er der altid: Pædagoger i skolen gør en forskel
Nu har skolereformen levet så længe, at det er tid til at gøre status. Her i marts skal Folketinget diskutere reformen med afsæt i en omfattende mængde forskning. Børn&Unge har bedt fem pædagoger tage forskud på evalueringen. Pædagogerne har tidligere fortalt om glæder og kvaler ved at arbejde i skolen, og vi har spurgt dem, hvordan det går nu. De fleste synes, det går fint, at pædagogerne i skolen giver god mening. Men de synes også, at skoledagen er for lang, og at fritidsdelen er presset.
Katia Reinø, pædagogisk koordinator på Syvstjerneklubben i Værløse, var bekymret og skeptisk, da reformen blev lanceret tilbage i 2014. Men i dag synes hun, pædagogerne i klubben er kommet godt med i skolen:
»Langt hen ad vejen giver det god mening at have et helhedsbillede af barnet. Jeg ville foretrække, at vi altid var to på, en lærer og en pædagog, for det er det, der vil give kvalitet. Det er svært for en lærer at stå med ansvaret for undervisningen af 24-26 elever og samtidig have fokus på trivslen og de sociale kompetencer,« siger Katia Reinø.
Det gør en forskel
Christina Larsen, pædagog på Buddinge Skole i Gladsaxe, er glad for, at reformen har betydet, at hun er mere sammen med børnene.
»Det gør en forskel, når man er den gennemgående voksen. Man kan også tydeligt mærke, at børnene henvender sig mere til pædagogerne, fordi ’Chris er der altid.’ Børnene nyder godt af, at der er en voksen, der er med dem nærmest hele dagen,« siger hun.
Skoledagen er bare blevet længere
Kigger man på de afsluttende evalueringer af reformen, ser det knap så godt ud, for resultaterne er udeblevet. Folkeskolereformen har ikke flyttet folkeskolen ud af stedet, i hvert fald ikke på de områder, hvor politikerne bag reformen ville have flyttet folkeskolen. Karaktererne er ikke blevet højere, trivslen er ikke steget, skoledagen er ikke blevet mere spændende og varieret. Den er måske mest af alt bare blevet længere. Sådan kan konklusionerne i det enorme forskningsprogram, der har fulgt reformen fra begyndelsen i 2014, i korte træk gøres op.
Derfor er det måske ikke så underligt, at fundamentet under skolereformen vakler. Konservative Folkeparti har foreslået helt at afskaffe den understøttende undervisning, SF vil have kortere skoledage, De Radikale vil ikke droppe reformen, selv om resultaterne nærmest er en skandale ifølge skoleordfører Marianne Jelved, og Venstre vil have mere frihed på den enkelte skole – for nu at nævne nogle af de politiske udmeldinger, der kom i kølvandet på den afsluttende evalueringsrapport om folkeskolereformen.
S: Vi rykker ikke tæppet væk under reformen
Socialdemokratiet vil ikke starte forfra med endnu en skolereform, fastslår børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
»Jeg vil utroligt gerne, at man lader være med at rykke tæppet væk under folkeskolen ved at lave en helt ny, kæmpestor folkeskolereform, hvor alle bare bytter plads igen, og så håber vi, at tingene bliver bedre, for det tror jeg faktisk meget lidt på.«
I stedet gælder det om at få reformens elementer til at virke, påpeger hun.
»Hvis ikke man lykkes med at få lavet en varieret skoledag, som er hele fundamentet, og hvis ikke man lykkes med at få implementeret 45 minutters bevægelse, så kan jeg godt forstå, at børnene synes, det er en lang skoledag. De to ting hang uløseligt sammen med hinanden.«
BUPL: Folkeskolen spiller ikke
For Elisa Rimpler, formand for BUPL, er resultatet af skolereformen ikke blevet, som hun havde håbet.
»Der er mange grunde til, at folkeskolen ikke spiller. Når man kigger specifikt på, hvad pædagoger skal, er der ikke plads til, at vi kan arbejde med vores faglighed. Det besværliggøres af strukturen. Vi skal sprede os over mange klasser, i stedet for at vi har mindre hold, følger hele klasser og har en veldefineret opgave. Det er et problem,« siger hun.
»Skal man gøre skoledagen kortere? Gerne for BUPL. Vi tænker, det er rigtig fint. Men så skal man huske to ting: det er rigtig godt for børnene at møde pædagogerne i skolen, så der skal være flere lektioner, hvor der både er en lærer og en pædagog. Det andet er, at det er en rigtig god ide, at man tilfører nogle flere ressourcer til et utroligt trængt fritidsområde.«
