BUPL om nye normeringstal: Nej, kommunerne er ikke i mål endnu

Det går fremad med normeringerne i danske daginstitutioner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I 2020 var der nemlig færre børn pr. voksen i både vuggestuer og børnehaver end i 2019.

Ifølge optællingen fra Danmarks Statistik var der i gennemsnit 2,9 børn pr. voksen i landets kommunale og selvejende vuggestuer og 5,8 børn pr. voksen i børnehaverne.

På den baggrund kan man fristes til at tro, at en lang række kommuner allerede er tæt på at være i mål med minimumsnormeringerne.

Men den konklusion kan man ikke drage, advarer både BUPL og Danmarks Statistik. Det skyldes blandt andet de unikke forhold under corona-pandemien.

Stigning skyldes midlertidige corona-medhjælpere

En stor del af stigningen i mængden af pædagogisk personale i 2020 skyldes nemlig de mange midlertidige ansættelser af ekstra pædagogmedhjælpere under corona-pandemien. Samtidig tælles eksempelvis langtidssygemeldte pædagoger ofte også med i statistikken.

”De mange midlertidige ansættelser i forbindelse med corona-genåbningen betyder desværre, at vi ikke kan se, hvor langt vi reelt er nået, og om de første 500 millioner kroner til minimumsnormeringer har givet et mere permanent løft i antallet af pædagoger til børnene, som det var tiltænkt,” siger BUPL’s formand Elisa Rimpler.

Samtidig betyder den kraftige stigning i antallet af pædagogmedhjælpere, at pædagogandelen er faldet væsentligt. Det skal der laves om på, understreger hun.

”Det ser desværre ud til, at pengene til minimumsnormeringer sidste år primært er blevet brugt til at ansætte ufaglærte og assistenter. Vi ved, at højere pædagogandel betyder højere kvalitet, derfor er det helt afgørende, at den kommende lov kommer til at indeholde krav, der som minimum sikrer, at pædagogandelen ikke falder yderligere,” siger Elisa Rimpler.

Danmarks statistik: Vores tal er ikke minimumsnormeringer

Danmarks Statistik peger også selv på, at normeringstallene for 2020 er påvirket af COVID-19-situationen.

Desuden fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Bjarne Mann, at de nye tal ikke er ensbetydende med, at kommunerne lever op til den fremtidige definition af minimumsnormeringerne.

”Vores optælling er en bruttoopgørelse, altså hvor samtlige pædagogiske personaletimer tælles med, og hvor lederes timer tæller 100 procent med i normeringen,” siger han.

Bjarne Mann påpeger, at det i øjeblikket diskuteres, hvordan minimumsnormeringerne skal opgøres fremover:

”Der er mange, der har holdninger til hvad der skal tælles med og ikke tælles med af timer. Samtidig er der udsigt til, at ledere eksempelvis kun skal tælle 85 procent og ikke 100 procent, som metoden foreskriver for nuværende. Så vores tal er et øjebliksbillede, der ikke tager udgangspunkt i den fremtidige opgørelsesmetode for minimumsnormeringer,” fortæller han.

BUPL: Kommunerne er ikke i mål endnu

Hos BUPL kan formand Elisa Rimpler godt forstå, hvis de nye tal gør det fristende for kommunerne at sige, at opgaven er klaret, eller at kommunen er tæt på målet om minimumsnormeringer.

”Men det vil jeg kraftigt advare imod. Det ved vi jo først, når den nye opgørelsesmetode er på plads, og loven træder i kraft,” siger Elisa Rimpler.

Hun påpeger, at hverken pædagoger eller forældre kan genkende, at der nu skulle være styr på normeringerne.

”Vi kan jo se, at vores medlemmer dagligt er alene med børnegrupper, der langt overstiger normeringerne på papiret. Vi kæmper med næb og kløer for, at loven om minimumsnormeringer skal kunne mærkes på gulvet i alle daginstitutioner, og at opgørelsesmetoden bliver så virkelighedsnær som muligt. Og før vi har den, kan ingen sige, de er i mål,” siger Elisa Rimpler.

Og så gør kommunerne i øvrigt klogt i at huske på, at minimumsnormeringerne netop kun er et minimum, understreger hun:

”Det kommer vi også til at minde dem om ved enhver given lejlighed.”