Brutale nedskæringer: Pædagogers kritik kvæles
Vær ikke bange for at tilkendegiv uenighed, men kend også din plads. Gå ikke den politiske vej og hold dig fra pressen.
Sådan lød de klare beskeder fra en kommunal chef i Esbjerg for nylig. Det skriver Ugeavisen Esbjerg, som har gengivet den planche, chefen viste sine medarbejdere på en temadag.
Selv om der ikke var pædagoger med på temadagen, sætter udmeldingen sig også spor hos dem, vurderer Jonna Jul Gudmundsen, formand for BUPL Sydjylland:
»Det lægger en dæmper på folk, også selv om borgmesteren bagefter har sagt, at medarbejderne gerne må udtale sig. Hvis folk tror, de får et hak over næsen, siger de ikke noget.«
Tavsheden har konsekvenser, for ligesom adskillige andre kommuner har Esbjerg Kommune lagt op til besparelser på børnene.
»Hvis ikke pædagoger fortæller, at det er uforsvarligt at tage på tur, fordi de ikke er medarbejdere nok, kommer det kun fra mig – og jeg betragtes ikke som en repræsentant for virkeligheden,« siger Jonna Jul Gudmundsen.
Ærgerligt, at pædagoger ikke udtaler sig
Efter den markante chefudmelding skrev pædagogernes fællestillidsrepræsentant Bonnie Fjord til alle tillidsrepræsentanterne for at høre, om de eller deres kolleger har oplevet at få mundkurv på. 1 har svaret nej. De 39 andre har ikke givet lyd fra sig. Det skal ikke tolkes, som om alt er fryd og gammen. Tværtimod, mener Bonnie Fjord.
»Jeg har pædagoger på skoleområdet, som ikke tør gå til den øverste skoleleder, når de ikke kan trænge igennem hos den pædagogiske leder. Så der er noget galt.«
Med udsigten til en besparelse på 3,2 millioner kroner på næste års budget er der ellers nok at gøre opmærksom på, mener hun.
»Det er ærgerligt, at pædagoger ikke tør udtale sig, så politikerne kan få et billede af hverdagen blandt børnene,« siger Bonnie Fjord.
Mellemlederne er problemet
I Nordjylland kniber det også med kommentarer fra pædagoger i de lokale medier, selv om flere kommuner barsler med besparelser på børneområdet.
»Når vi spørger byrådspolitikere og direktører i kommunerne, ønsker de, at medarbejderne udtaler sig. Men hos mellemlederne i forvaltningerne kan der tegne sig et andet billede, og det breder sig ud til vores egne ledere. Derfor hører vi indimellem om medlemmer, som har fået at vide, at det er klogt at lade være med at udtale sig,« siger Liselotte Thomsen, der er formand for BUPL Nordjylland.
Vi har pligt til at ytre os
Der findes dog stadigvæk ledere og pædagoger, som gerne udtrykker deres mening i medierne. En af dem er leder Pernille Dam Marcussen medvirker om kort tid i en dokumentar på TV2 om livet i Børnehuset Unoden, Viborg.
»Så længe politikerne ikke hører andet, kan de kun tro, at alt går godt. Vi har pligt til at ytre os og give børnene en stemme, da vi har ansvaret for dem hver dag,« siger hun.
En anden er pædagog Lau Lauridsen, som tit undrer sig over, hvorfor ikke flere af hans kolleger råber op om deres arbejdsvilkår. Selv har han skrevet læserbreve om det i flere år.
»Hver gang der bliver sparet på vores område, siger pædagoger, at det ikke kan blive værre. Men det kan det,« siger Lau Lauridsen.
Han arbejder i Børnehuset Kokholm i Viborg og har aldrig oplevet at få mundkurv på eller halvløftede pegefingre. Til gengæld får han positiv respons fra andre pædagoger og også forældre, når han ytrer sig.
»Jeg forventer ikke respons fra politikere og forvaltning, men jeg giver dem mulighed for at blive klogere,« siger Lau Lauridsen.
Læs temaet om ytringsfrihed i Børn&Unge.
